En håndsrækning til mennesker med demens

90.000 danskere lever med demens, og omkring to millioner danskere over 18 er i berøring med demens som pårørende, bekendte eller gennem deres arbejde. Selvom mange danskere har demens inde på livet, er det dog langt fra alle, der kender til de tidlige stadier af demens og ved, at man godt kan have demens og på mange måder have et liv som alle andre. Et liv, hvor fritidsaktiviteter, kulturelle oplevelser og en almindelig indkøbstur stadig er en del af hverdagen.
Derfor har FOA som en del af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark været med til at udvikle et symbol, der skal give omverdenen bedre mulighed for at hjælpe og udvise tålmodighed til mennesker med demens.
“FOA har gennem mange år sat stort fokus på arbejdet med demens, og det fokus er vigtigt at fastholde. Vi håber derfor, at symbolet bliver et godt hjælpemiddel til mennesker med demens, og at det kan hjælpe med, at vi alle bliver mere opmærksomme på udfordringerne ved demens,” siger formand for social- og sundhedssektoren i FOA Torben Hollmann.
Hvis symbolet skal have den ønskede effekt, så er kendskab til symbolet - og til demens generelt - afgørende. Symbolet er udviklet i tæt samarbejde med mennesker med demens, og er et frivilligt hjælpemiddel. Symbolet kommer i et kit, hvor der er flere elementer, der kan bruges efter behov – synligt eller mere diskret.
Det er et redskab, der forhåbentligt kan gøre det tryggere for mange mennesker med demens, og samtidig være med til at åbne dialogen om sygdommen.
Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har tre simple råd, du kan følge, hvis du møder nogen med symbolet og oplever, at der er behov for konkret hjælp:
Tag kontakt – Smil og vær imødekommende
Tal tydeligt – Stil ét spørgsmål ad gangen
Vær tålmodig – Sæt tempoet lidt ned, og hjælp gerne på vej
Symbolet er udviklet af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, der har eksisteret siden 2017, og består af 12 landsdækkende organisationer: Alzheimerforeningen, BL – Almene Boliger, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske Professionshøjskoler, Demenskoordinatorer i Danmark, Ergoterapeutforeningen, FOA, Faglige Seniorer, Pårørende i Danmark, Socialpædagogerne og Ældre Sagen.
Nøgleord
Kontakter
Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Mona Striib: Når økonomien strutter af sundhed, skal vi sikre velfærden23.6.2025 13:11:52 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen opskriver det finanspolitiske råderum med rekordbeløb. Nu må det være slut med krav om nedskæringer og selskabsskattelettelser, siger FOAs Mona Striib.
Kampen mod resistens hjælper både sundheden og økonomien11.6.2025 09:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og folketingets partier har aftalt en handlingsplan for antimikrobiel resistens. FOA kalder planen et vigtigt skridt for folkesundheden.
FOA roser økonomiaftale med regionerne: Tiltrængt økonomisk løft til sundhedsvæsenet28.5.2025 14:41:10 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har netop præsenteret aftalen om regionernes økonomi i 2026. Aftalen bliver kaldt både god og nødvendig af fagforbundet FOA.
FOA: God økonomiaftale sikrer velfærden27.5.2025 13:48:11 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og kommunerne har landet en økonomiaftale for 2026. Pengene til velfærd og daglig drift hæves med 3,2 milliarder kroner. Fagforeningen FOA tager positivt imod aftalen.
Allerede inden økonomiaftale er kommuner på sparekurs26.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Midt i forhandlingerne om næste års økonomi for kommunerne viser ny Megafon-rundspørge, at seks ud af ti økonomichefer i kommunerne frygter, at de ikke kan leve op til forventningerne i den nye ældrelov. Et økonomisk løft er bydende nødvendigt, lyder det fra fagforbundet FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum