Furesø genåbner

Senest mandag den 10. maj vil alle skolebørn være 100 procent tilbage i skole. SFO, fritidshjem og klubtilbud er også åbne. Skolerne følger de nationale retningslinjer, der mindsker risikoen for coronasmitte. Derfor vil elevernes aktiviteter i videst mulige omfang foregå inden for stamklassen. Der vil fortsat være mulighed for undervisning udendørs samt være ekstra rengøring. Eleverne får besked fra deres skoler om hvor og hvornår, de skal møde i skole.
Idrætsliv, fitness og svømmehaller åbner
På idrætsområdet kan borgere i alle aldre nu deltage i indendørs idræt i Furesø forudsat, at de kan fremvise et gyldigt coronapas. Idrætsaktiviteterne skal også fortsat afvikles under hensyn til at begrænse smittespredningen. Derfor åbnes der alene for ”ikke-kontaktsport” for voksne indendørs. Træningen skal derfor arrangeres sådan, at det foregår helt uden kropskontakt for 18-69-årige. Fitnesscentre åbner også dørene.
Fra mandag den 10. kan morgensvømmere, offentlige gæster og andre vandhunde hoppe i vandet i Furesøs svømmehaller igen. Voksne over 18 år skal vise coronapas og id ved bassinkanten.
Det indendørs forsamlingsloft er hævet til 25 personer, og det udendørs forsamlingsloft til 75 personer. Det gælder også for idrætsaktiviteter for personer over 70 år.
Skovgården og Gedevasevang åbner
På Aktivitets- og Forebyggelsescenter Skovgården og Aktivitetscenter Gedevasevang kan brugerne nu også benytte motionsrum og indendørs motionshold. De kan desuden besøge og spise på caféerne begge steder mod fremvisning af coronapas. Der åbnes for yderligere indendørs aktiviteter den 21. maj.
Værløse Bio, Galaksen og lokalt restaurationsliv åbner
Furesø erhvervsliv får også glæde af genåbningen. Værløse Bio, Galaksen, restauranter og cafeer kan byde gæster velkomne indendørs. Gæsterne behøver ikke at booke bord 30 minutter før, men skal dog kunne fremvise coronapas.
Farum Kulturhus åbner dørene mandag, selvom ikke alle aktiviteter kan genåbne samtidig. De fleste kulturelle foreningsaktiviteter samt aftenskolernes aktiviteter åbner først den 21. maj. Furesøs læsere kan aflevere og hente bøger udendørs uden coronapas på både Værløse bibliotek, Farum bibliotek og Hareskov Bibliotek. Værløse bibliotek åbner også for fysiske besøg.
For at få et lokalt overblik, kan man følge Furesøs hjemmeside www.furesoe.dk/corona. Her kan man også genlæse rådene, som vi alle fortsat skal følge for at holde smitten i ave under genåbningen: Hold afstand, vask hænder jævnligt, sprit af, luft ud, bliv testet og bliv hjemme, hvis du er syg.
Kontakter
Steen VinderslevKommunaldirektør
Tlf:7216 5100Steen.Vinderslev@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Endnu flere Furesø-borgere med i lokalt idrætsliv8.4.2025 14:57:08 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Idrætsforbund og DGI viser, at Furesø Kommunes idrætsforeninger fortsat står stærkt. Fra 2023 til 2024 er medlemstallet steget med 609, så det samlede antal nu lyder på 28.947. Det er en fremgang og udtryk for, at kommunens vision om et aktivt og tilgængeligt fritidsliv for alle lever og udvikler sig.
Furesø-borgere har høj livskvalitet og tillid til hinanden7.4.2025 10:22:03 CEST | Pressemeddelelse
National Realdania-undersøgelse om livskvalitet bringer Furesø i top. Furesøs borgere har højere livskvalitet, er sundere og har mere tillid til andre mennesker og myndigheder end mange andre danskere.
Furesø skal være en grøn kommune med gode boliger og masser af natur31.3.2025 11:25:47 CEST | Pressemeddelelse
Over de næste 12 år skal udviklingen af kommunen holde sig inden for de arealer, der allerede er udpeget, og så skal man følge en række retningslinjer, som bevarer de særlige karaktertræk i lokalsamfundene. Det slog Furesø Byråd fast med vedtagelsen af Kommuneplan 2025 – 2037.
Bedre forhold for plante- og dyreliv på Baunesletten28.3.2025 10:29:56 CET | Pressemeddelelse
Byrådet vedtog den 26. marts en naturlejeplan for Baunesletten. Med planen udvides den fold, hvor dyr i dag græsser. På andre arealer plejes området ved, at græsset brændes om foråret. Det vil gavne plante- og dyrelivet på Baunesletten.
Furesø styrker hjemmeplejen24.3.2025 14:08:34 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kommune er i fuld gang med at forberede og indføre faste teams og helhedspleje i hjemmeplejen, som er nogle af hjørnestenene i den nye ældrelov. Målet er at sikre, at ældre borgere møder det samme lille team af medarbejdere i deres pleje, hvilket skaber større tryghed for både borgere og medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum