
Dansk designer vinder prestigefyldt Red Dot Award

I Red Dots 60-årige historie har der aldrig været så mange deltagere i designkonkurrencen som ved seneste prisuddeling. Mere end 6.500 produkter fra 60 lande har således konkurreret i 41 kategorier, hvor den skulpturelle Paula-sofaløb med den eftertragtede pris i kategorien Product Design 2021, Home and Seating Furniture.
Prisen tildeles ifølge tyske Red Dot til produkter i et enestående design og en ekstraordinært høj kvalitet, og netop disse to elementer har været omdrejningspunktet for Line Nevers Krabbenhøft i udviklingen af sofaen:
- Paula-sofaen er æstetisk appellerende, uanset hvilken vinkel man ser den fra. Den er en poetisk skulptur, samtidig med at den er en komfortabel retreat-zone, som inviterer til at røre, sidde, flyde eller ligge ned. Vi er naturligvis meget ydmyge over at vinde en Red Dot foran så mange andre smukke produkter i kategorien, siger Line Nevers Krabbenhøft, Head of Design, Sofacompany.
Også fra Red Dot-komitéen får Paula rosende ord med på vejen:
- Sofaen inviterer til opmærksomhed og gør den til et naturligt omdrejningspunkt i ethvert hjem. Den er samtidig meget komfortabel, lyder det i dommernes motivation bag prisen.
Nøgleord
Kontakter
Line Nevers Krabbenhøft, Head of Design, Sofacompany, tlf. 21 90 77 47
Simon Peschcke-Koedt, CMO, tlf. 53 88 88 88
Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk
Billeder



Information om Sofacompany
Sofacompany har hovedsæde i Ringsted og showrooms fire steder i landet. Ud over Ringsted har virksomheden showrooms i København, Odense og Aarhus. Sofacompany er et af de hurtigst voksende danske møbel-brands og forventer at nå en omsætning på næsten 400 millioner kroner i 2021. Læs mere på www.sofacompany.dk
Følg pressemeddelelser fra Sofacompany
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.