10-års jubilæum for sundhedsfagligt personale på 112

Den kyndige stemme, der tager imod sundhedsfaglige opkald på 112 og professionelt vurderer, hvilken hjælp der er brug for, tilhører en sygeplejerske, en paramediciner eller en behandler. Med en sundhedsfaglig baggrund kan de vurdere og visitere, når en borger ringer 112 og har akut brug for sundhedsfaglig hjælp. Hjælpen kan være i form af en ambulance, og mens den er på vej, så vejleder den sundhedsfaglige roligt og professionelt borgeren via telefonen til at give førstehjælp, hvis det er relevant. Her er de sundhedsfaglige kompetencer helt afgørende og ifølge Freddy Lippert, direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab, så steg antallet af lægfolk, der gav hjerte-lunge-redning markant der i 2011. Det skyldes, at de sundhedsfaglige visitatorer så det som deres vigtige opgave at få borgerne til at give hjerte-lunge-redning, og en tidlig indsat er ensbetydende med større chance for overlevelser. Det er en vigtig og helt naturlig del af opgaven for det sundhedsfaglige personale.
- Det kræver folk af rette støbning, uddannelse og personlighed at tage sundhedsfaglige 112-opkald. Fagligheden skal være i top, man skal kunne kommunikere præcist og klart i en akutsituation, og man skal kunne træffe beslutninger, også selv om man ikke nødvendigvis har alle informationer. Vi har nu i 10 år haft specialuddannede sundhedsfagligt personale til at hjælpe borgerne og allerede fra den første måned i 2011 kunne vi se, hvordan deres faglighed gjorde en forskel bl.a. ved hjertestop, siger Freddy Lippert.
Indtil maj 2011 var det politiet, der håndterede alle opkald til 112, og vurderede om der skulle sendes ambulance afsted. Denne organisering medførte at patienterne først officielt blev registeret i sundhedsvæsenet, når de kom ind på hospitalet, og de havde dermed ikke krav på hverken indsigt eller erstatning som i den øvrige del af sundhedsvæsenet. Dermed var der både sundhedsfaglige og strukturelle gevinster ved den nye organisering, der trådte i kraft i maj 2011.
Jubilæet fejres på landets vagtcentraler
Mandag den 3. maj fejrer vagtcentralerne landet over 10-års jubilæet for de sundhedsfaglige visitatorer på 112. I Region Hovedstadens Akutberedskab er vagtcentralen pyntet med flag og rød løber i dagens anledning, og sygeplejerske og sektionsleder Susanne Lygre Overgård glæder sig over markeringen.
”Jeg er stolt over den faglige kvalitet, som vores sygeplejersker, paramedicinere og behandlere dagligt leverer til borgerne ved akut opstået/livstruende sygdom eller tilskadekomst. Vi er borgernes indgang til sundhedsvæsenet, og det er essentielt at kunne lytte og træffe hurtige og fagligt velfunderet beslutninger. Jeg har været med fra starten i 2011, da sygeplejerskerne rykkede ind på 112, og jeg har set, hvordan den sundhedsfaglige kvalitet og hele området har udviklet sig enormt. Eksempelvis har vi her i Region Hovedstaden indført, at man kan brug video undervejs i opkaldet, og vi har implementeret kunstig intelligens som et støtteværktøj, der lytter med på samtalen for hurtig erkendelse af hjertestop.”
FAKTA:
- Opkald til 112 går til en af landets tre alarmcentraler, der er placeret i Aarhus, Slagelse og København. Alarmcentralen stiller opkald, der vedrører sygdom og tilskadekomst videre til regionens AMK-vagtcentral. AMK er en forkortelse for Akut Medicinsk Koordinering.
- Øvrige opkald stilles videre til hhv. politi og brandvæsen.
- Der er en AMK-vagtcentral i alle regioner, der modtager sundhedsfaglige 112-opkald. Vagtcentralerne bemandes af regionernes akutberedskab.
- Specialuddannede sygeplejersker, paramediciner og behandlere har siden maj 2011 varetaget den sundhedsfaglige visitation af opkald til 112. Tidligere varetog politiet opgaven.
- AMK-Vagtcentralen kan sende ambulance, akutlægebil og akutlægehelikopter til skadestedet.
Kontaktpersoner:
Region Nordjylland: AMK-vagtcentralchef Jan Lindberg, jan.lindberg@rn.dk Tlf. 97 66 21 13
Region Midtjylland: Præhospitalet Tlf. 78 41 48 48
Region Syddanmark: Præhospital chef Gitte Jørgensen, gjo@rsyd.dk, Tlf. 24969353
Region Sjælland: Sektionsleder AMK Vagtcentralen, Britta Klit Thomsen tlf. 53 53 96 69
Region Hovedstaden: kommunikationskonsulent Anette Fly Haastrup, Tlf. 21 28 34 98,anette.fly.haastrup@regionh.dk
Billeder

Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
Kendte buslinjer begynder at køre om natten i weekenden27.6.2025 10:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 29. juni begynder tre af Region Hovedstadens passagertunge S-buslinjer 200S, 400S og 500S at køre om natten i weekenden. Det vil gøre det lettere og mere overskueligt for borgerne at tage bussen hjem – også om natten.
Hørepatienter skal have moderne rammer og flytte til Glostrup20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet tilsluttede sig tirsdag et forslag om, at hørepatienter flyttes fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet Glostrup. Sagen er sendt i høring.
Større sammenhæng i sundhedsvæsenet for patienter med psykisk sygdom18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover skal det være nemmere for patienter at få den rette hjælp – uanset om det gælder krop, sind eller begge dele. Region Hovedstaden lægger nu psykiatri og somatik sammen for at kunne tilbyde mere helhedsorienterede og sammenhængende forløb.
Lindring af døende skal løftes i Nordsjælland17.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsklynge Nord har netop besluttet at give 2,2 mio. kroner til et løft af sundhedspersonalets kompetencer i forbindelse med basal palliation. Midlerne gives til kursusforløb for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på tværs af sundhedsvæsnet i Nordsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum