Færdigvaccinerede kan rejse ind og ud af Danmark
Det betyder, at der fra natten til lørdag den 1. maj gælder følgende nye regler:
- Færdigvaccinerede og deres medrejsende børn under 18 år med fast bopæl i Danmark vil kunne rejse til orange lande i hele verden uden krav om test og isolation efter hjemkomst, dog vil medrejsende større børn fra 15 år til og med 17 år fortsat skulle testes efter indrejse i Danmark.
- Tidligere smittede med fast bopæl i Danmark vil kunne rejse til orange lande i hele verden uden krav om test og isolation efter hjemkomst.
- Færdigvaccinerede og tidligere smittede skal ikke længere fremvise en negativ test før ombordstigning på fly til Danmark fra gule og orange lande.
- Krav om test forud for indrejse i Danmark lempes, så testen må være foretaget maksimalt 48 timer før indrejse (mod de nugældende 24 timer) uanset om der rejses over grænsen eller med fly.
- Udlændinge, som har fast bopæl i orange EU- og Schengenlande, og som er vaccineret i EU- og Schengenlande, behøver ikke længere at kunne fremvise en negativ test eller have at anerkendelsesværdigt formål for at kunne indrejse i Danmark, og de er undtaget fra krav om test og isolation efter indrejse i Danmark.
Der gælder fortsat særligt skærpede krav til indrejse fra røde lande og regioner.
Rejsevejledninger
Udenrigsministeriet vil i rejsevejledningerne således ikke fraråde færdigvaccinerede og deres medrejsende børn under 18 år samt tidligere smittede personer med fast bopæl i Danmark at rejse til orange lande og regioner. Disse rejsende bør dog, ligesom bl.a. erhvervsrejsende, fortsat være opmærksomme på, at der kan være betydelige indrejserestriktioner på rejsemålet.
Du kan som altid læse om indrejserestriktioner. karantæne- og testkrav på de danske ambassaders hjemmesider før du rejser, da der kan være krav om fx COVID-19 test, vaccinedokumentation, udfyldning af formularer el.lign.
Færdigvaccinerede og tidligere smittede
For at være omfattet af reglerne for færdigvaccinerede skal du leve op til følgende krav:
- Du skal være vaccineret med en vaccine, der er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Bemærk, at hvis du har modtaget en vaccination for COVID-19 i Danmark, så er vaccinen godkendt af EMA.
- Det skal være mindst 14 dage og maksimalt 180 dage siden dit vaccinationsforløb blev gennemført (sidste stik).
- Du skal have fast bopæl i et EU-/Schengenland og have gennemført din vaccination i et EU-/Schengenland.
Personer, der tidligere har været smittet med COVID-19, skal kunne fremvise dokumentation for en positiv antigen- eller PCR-test for COVID-19, og som er foretaget mindst 14 dage og højst 180 dage før indrejsetidspunktet for at være undtaget krav om test og isolation efter indrejse i Danmark.
Udlændinge, der er tidligere smittede, som indrejser fra et orange land, skal fortsat have et anerkendelsesværdigt formål for at indrejse i Danmark.
Test før ombordstigning
For at undtages for test forud for ombordstigning på et fly til Danmark, er det et krav, at bevis for færdigvaccination er udstedt i et EU- eller Schengenland.
Forbehold
Undtagelsen i rejsevejledningerne for færdigvaccinerede og tidligere smittede gælder ikke for rejser til røde lande og regioner. Det skyldes, at lande og regioner kategoriseres som røde på grund af bekymrende virusvarianter.
Hvis du ikke er færdigvaccineret, er du fortsat omfattet af kravet om test og isolation efter indrejse samt kravet om test forud for ombordstigning på fly til Danmark.
Ændringer i rejsevejledningerne i denne uge
Onsdag den 28. april 2021 blev Indien rød i rejsevejledningerne på grund af forekomsten af en særlig virusvariant. Derudover er der denne uge ingen ændringer i rejserestriktionerne for EU- og Schengenlande eller tredjelande siden den seneste pressemeddelelse fra den 24. april 2021.
For pressehenvendelser om rejsevejledningerne, kontakt Udenrigsministeriets pressevagt: pressevagten@um.dk.
For pressehenvendelser om indrejse, kontakt Justitsministeriets pressevagt på mailen jac@jm.dk.
Har du yderligere spørgsmål?
- Borgere, som har behov for yderligere information om udrejse og rejsevejledningerne, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på bbb@um.dk eller (+45) 33 92 11 12.
- Spørgsmål om anerkendelsesværdige formål for indrejse eller transit i Danmark rettes til Politiets hotline: +45 7020 6044. Du kan finde hotlines åbningstider på coronasmitte.dk
- Myndighedernes fælles coronahotline svarer på spørgsmål om coronavirus generelt. Ring på telefon (+45) 7020 0233. Du kan finde hotlines åbningstider på coronasmitte.dk
- Udenrigsministeriet har etableret en webbaseret hotline for virksomheder.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Nu begynder det danske EU-formandskab, som skal levere på sikkerhed og konkurrenceevne1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag, tirsdag den 1. juli 2025, begynder det danske EU-formandskab, som vil vare frem til årsskiftet. Den danske regering har valgt to hovedprioriteter for formandskabet, som vi fra dansk side ser frem til at levere på – et mere sikkert Europa, herunder bedre styr på migrationen til EU og støtte til Ukraine, og et mere konkurrencedygtigt og grønt Europa.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn25.6.2025 14:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde torsdag den 26. juni 2025 kl. 09.00
Regeringen indgår bred aftale om ny udviklingspolitisk strategi20.6.2025 12:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet enige om en ny udviklingspolitisk strategi.
Joint Actions to Further Counter the Shadow Fleet19.6.2025 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers and government representatives of Belgium, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Iceland, Latvia, Lithuania, the Netherlands, Norway, Poland, Sweden, and the United Kingdom have met today to address the challenge posed by the Russian shadow fleet. We call for further joint and coordinated action to effectively address Russian attempts to circumvent international sanctions. Russia’s destabilising actions have strengthened our resolve to protect maritime security, safety, the marine environment and freedom of navigation in accordance with international law. We are particularly concerned about stateless vessels and falsely flagged vessels. Stateless vessels, including those falsely claiming to fly a flag, do not have a responsible flag state and are not entitled to rights under the United Nations Convention on the Law of the Sea (UNCLOS), including freedom of navigation. If vessels fail to fly a valid flag in the Baltic Sea and the North Sea, we will take a
Det danske EU-formandskab prioriterer sikkerhed og konkurrenceevne19.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre præsenterer på et pressemøde i Landstingssalen på Christiansborg regeringens prioriteter og program for det danske EU-formandskab, som begynder den 1. juli 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum