Danskerne er trætte af cookies

Personaliserede reklamerer, der forfølger dig, når du bruger internettet, er til stor irritation for langt de fleste danskere, og samtidig er næsten alle modstandere af, at deres persondata og adfærd gives videre til tredjepart. Det viser resultaterne fra en befolkningsundersøgelse fra Userneeds lavet for Ingeniørforeningen, IDA blandt 2.000 danskere.
Ifølge undersøgelsen angiver 74 procent at de ikke bryder sig om videregivelse eller salg af oplysninger om deres adfærd til tredjepart, og 77 procent, synes at personaliserede tilbud fra alle mulige andre websites, de besøger, er en dårlig idé.
Ingeniørforeningens ekspert i it-sikkerhed, Jørn Guldberg kan godt forstå, at et så stort flertal er irriteret over cookies, og han mener, at en forretningsmodel baseret på at forfølge forbrugerne og bruge deres data, ikke er en god idé. Han tror, at brugerne ville reagere endnu mere, hvis de vidste, hvor meget de på denne måde bliver overvåget.
”Hvis du eksempelvis søger efter en gave på nettet, er det svært at holde hemmeligt, hvis det er sket fra en tablet, som hele familien har adgang til, når der konstant popper reklamer op med tilbud fra den side, du har besøgt,” siger han.
EU-baserede hjemmesider må ikke længere nøjes med et klassisk pop-up, hvor de indhenter samtykke til at lagre alle dine data. Nu skal der i et klart og letforståeligt sprog informeres om, hvad formålet med sidens cookies er, og det skal være lettere at fravælge. Undersøgelsen viser, at hver tredje dansker synes, at det er har gjort det lettere at fravælge cookies
”Der er dermed strammet op på kravet til samtykke, og det er blevet mere tydeligt for brugerne at få et overblik. det er dog kun de EU-baserede hjemmesider, og det kræver stadigvæk, at man som forbruger rent faktisk læser, hvad der står, og ikke bare accepterer i blinde," siger han.
Hvad er din generelle holdning til cookies?
Alle |
|
Jeg ved ikke, hvad cookies er |
3% |
Jeg synes, de er irriterende |
71% |
Jeg synes, de er ok |
23% |
Ved ikke |
3% |
I alt |
100% |
Kilde: Userneeds har for Ingeniørforeningen, IDA spurgt 2.000 danskere i alderen 18-70 år.
Her er nogle måder, virksomheder eller myndigheder kan bruge data på ved hjælp af cookies. Hvordan vil du vurdere følgende formål
Meget godt |
Godt |
Hverken eller |
Dårligt |
Meget dårligt |
Ved ikke |
Total |
|
Til at videregive din adfærd til tredjepart. Det kan fx være Facebook eller Google, der får at vide, hvad du læser eller køber på andre sites |
1% |
5% |
15% |
21% |
53% |
5% |
100% |
Til at give dig personaliserede tilbud fra den pågældende side, du besøger |
3% |
15% |
31% |
22% |
24% |
5% |
100% |
Til at give dig personaliserede tilbud fra alle mulige andre websites, du besøger (altså så reklamerne følger dig videre på andre sider) |
2% |
7% |
19% |
23% |
44% |
5% |
100% |
Kilde: Userneeds har for Ingeniørforeningen, IDA spurgt 2.000 danskere i alderen 18-70 år.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Hver anden tager jobbet med på ferie1.7.2025 07:28:11 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne tjekker arbejdsmail og tager opkald i sommerferien – og for mange er det ikke frivilligt. Hver fjerde oplever, at arbejdsgiveren forventer, de står til rådighed. Det viser nye tal fra IDA.
Gratis internet på ferien kan blive dyrt29.6.2025 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun under hver femte dansker holder sig fra åbne wifi, når de er på ferie, hvilket ellers er det smarteste, advarer it-sikkerhedsekspert.
EU spærrer selv vejen for teknologisk fremdrift i Europa16.6.2025 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Manglende investeringer efterlader EU i et teknologisk slæbespor
Danskerne er afhængige af sociale medier9.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af den danske befolkning benytter mindst tre sociale medier, men mange har sagt farvel til X og TikTok i løbet af de seneste to år, viser undersøgelse.
Trump giver danske ingeniører hjemve1.6.2025 09:16:53 CEST | Pressemeddelelse
Over hver fjerde danske ingeniør i USA overvejer at finde job uden for landets grænser eller vende hjem til Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum