Husstøvmider har haft kronede dage under Corona

Efter et år med hjemmearbejde og hjemmeskole trænger de fleste hjem til en ekstra overhaling. Den megen tid i hjemmet øger mængden af støv over alt i boligen, og det kan blandt andet være allergifremkaldende. Heldigvis viser en ny undersøgelse, at tre ud af fire har brugt mere tid på rengøring under pandemien, men den konkluderer samtidigt, at de færreste kommer ordentlig i dybden.
Ifølge undersøgelsen, som er gennemført af Dyson blandt 10.754 respondenter, er det typisk lofter, vægge, paneler, madrasser, gardiner og lampeskærme, der aldrig bliver rengjort. Over 40 procent af undersøgelsens deltagere svarer således, at de aldrig kommer rundt med støvsuger og rengøringsmidler på disse steder.
En sandsynlig forklaring er, at støvet på fx et gardin, en lampeskærm og i madrasser ikke er umiddelbart synligt for det menneskelige øje. Støv består af en kompleks kombination af mikroskopiske partikler, hvoraf en stor andel er hudflager fra mennesker. Hudflager er fødekilde for støvmider, som således har haft kronede dage under COVID-19.
Derfor er det ekstra vigtigt at gå i dybden med forårsrengøringen i år. Den bedste måde at komme støv og støvmider til livs er at støvsuge overflader og materialer ofte. Desuden anbefales det at vaske eller rense gardiner, tæpper, pudevår osv. med jævne mellemrum.
Her springer vi ifølge Dysons undersøgelse over med rengøringen:
63 procent støvsuger ikke deres lofter
54 procent springer væggene over
53 procent støvsuger ikke deres madrasser
49 procent rengør ikke fodpanelerne
49 procent rengør ikke hundekurven
48 procent støvsuger ikke lampeskærmene
43 procent tørrer ikke hylderne af
43 procent rengør ikke gardiner og persienner
40 procent støvsuger ikke deres trapper
38 procent rengør ikke brusebadet
Nøgleord
Kontakter
Jacob Lange, Lange PR, 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk
Billeder


Information om Dyson
Om Dyson
Dyson er et globalt forsknings- og teknologiselskab med ingeniør-, forsknings-, udviklings-, produktions og testenheder i Singapore, England, Malaysia, Mexico, Kina og på Filippinerne. Siden etableringen på et lille landsted i England i 1993 er Dyson vokset til i dag at være et globalt selskab med hovedkvarter i Singapore og to teknologi-campuses på mere end 800 hektar i Malmesbury og Hullavington i England. Dyson har siden etableringen investeret mere end 1 mia. britiske pund i forskning, design og videreudvikling af selskabets teknologier. Dyson er fortsat familieejet og har mere end 13.000 ansatte på globalt plan, hvoraf 5.000 medarbejdere har ingeniørbaggrund. Dyson sælges på 84 markeder i mere end 300 Dyson Demo-forretninger, hvoraf de 50 åbnede i 2021, herunder også den nye Dyson Virtual Reality Demo Store.
Dyson er i gang med at investere 2,75 mia. britiske pund i nye innovative produkter og teknologier, og i 2022 investerer virksomheden yderligere 600 mio. britiske pund i teknologi og nye forskningslaboratorier. Dysons ingeniører, forskere og softwareudviklere arbejder intenst på udviklingen af solid-state batterier, højhastigheds elektriske digitale motorer, sansnings- og synsteknologier, robotter, maskinlæring og kunstig intelligens. Dyson opfandt blandt andet verdens første poseløse støvsuger i 1993 og har siden fostret unikke teknologier inden for hårpleje, luftrensning, robotter, lys og håndtørrere. I Danmark sælges Dysons produkter i Power, Magasin Kgs. Nytorv, Fisketorvet og Bryggen og på nettet via www.dyson.dk
Følg pressemeddelelser fra Dyson
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyson
De høje temperaturer kan påvirke trivslen10.8.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dynen er for varm, hovedpuden er klam, og det er umuligt at finde hvile. De fleste har prøvet at ligge og vende og dreje sig i et alt for varmt soveværelse og starte den nye dag med et tungt hoved. Lige nu, hvor solen sender temperaturerne på himmelflugt, kan det være en prøvelse at komme igennem natten, og den mangelfulde nattesøvn går ud over trivslen.
Mere end halvdelen af danskerne har katten med i seng31.5.2022 08:28:31 CEST | Pressemeddelelse
Hunde og katte bærer rundt på allergifremkaldende og sundhedsskadelige bakterier, vira, husstøvmider og pollen. Alligevel lader tæt ved halvdelen af danskerne deres firbenede venner sove i sengen, viser en ny støvundersøgelse fra Dyson, der også afslører, at danskerne kun gør rent, når hjemmet ser beskidt ud.
Allergikere under ekstra pres24.5.2022 09:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Det går kun den forkerte vej for pollenallergikerne. Nye tal fra Astma-Allergi Danmark viser, at pollensæsonen er blevet både længere og stærkere. For de over en million danske allergikere giver det store udfordringer i hverdagen, da de allergiske symptomer kan opstå både indendørs og uden for.
Formaldehyd er en lumsk gæst i boligen20.4.2022 08:19:34 CEST | Pressemeddelelse
Boligen har aldrig været så meget i fokus som under og efter pandemien. Der bliver malet vægge, lakeret gulve og indkøbt nye møbler i en hidtil uset skala. Men forskønnelsen har en bagside: Det usynlige og lugtfri formaldehyd, som kan give allergi.
Hyggespredere med lumske bivirkninger13.10.2021 08:58:57 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne hører til blandt verdens største forbrugere af stearinlys og brændeovne. Nu hvor efterårsmørket sænker sig, skruer vi op for de levende lys og brændeknudernes knitren, selvom adskillige undersøgelser viser, at det er skadeligt for helbredet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum