SkillsDenmark

Kalundborg Kommune og Region Sjælland indgår samarbejdsaftale om DM i Skills 2022. Værdi 2 millioner kroner.

Del
Borgmester Martin Damm, Kalundborg Kommune, og Regionsrådsformad Heino Knudsen skrev den 28. april under på en samarbejdsaftale parterne imellem, der betyder, at Region Sjælland støtter DM i Skills 2022 med 2 millioner kroner, der blandt andet skal gå til at udvikle undervisningsmaterialer og publikumsoplevelsen.
Heino Knudsen (S), formand for regions Sjælland, Peter Jacobsen (O) og Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg, skriver under på samarbejdsaftale om DM i Skills 2022.
Heino Knudsen (S), formand for regions Sjælland, Peter Jacobsen (O) og Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg, skriver under på samarbejdsaftale om DM i Skills 2022.

” Til trods for flere års indsatser er der stadig for få unge, der vælger en erhvervsuddannelse i Region Sjælland, hvilket betyder, at virksomheder i hele regionen også i fremtiden risikerer at mangle kvalificeret, faglært arbejdskraft. Det er derfor vigtigt, at afholdelsen af DM i Skills i 2022 får en varig effekt i hele regionen. Skal der uddannes flere faglærte kræver det, at der tages et bredt politisk ejerskab til denne dagsorden på tværs af hele regionen. Derfor er underskrivelsen af dagens samarbejdsaftale en vigtig milepæl,” understreger Borgmester Martin Damm, der ser frem til at huse DM i Skills 2022, netop i Høng.

Også i Region Sjælland ser man frem til både afholdelsen af DM i Skills 2022 – og effekterne af samarbejdsaftalen:

” DM i Skills 2022 i Høng skal være hele regionens fest, så flest mulige unge får øje på de mange attraktive uddannelses- og karrieremuligheder, der er med en erhvervsuddannelse. Det gælder både de unge, der kommer direkte fra folkeskolen, men også de lidt ældre unge, som i dag ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vores forventning er, at samarbejdsaftalen vil være med til at sætte disse udfordringer i fokus og være med til at finde løsninger,” siger Regionsrådsformand Heino Hansen, Region Sjælland.

Og selvom, der faktisk er en relativ høj andel unge, der vælger en erhvervsuddannelse i såvel Region Sjælland under et, som i Kalundborg Kommune, så ser vi ind i, at DM I Skills også skal løfte en national udfordring. En udfordring der bliver understreget af en nylig rapport fra AE-Rådet. Rapporten konkluderer, at vi på landsplan i 2030 vil mangle 99.000 faglærte.

Begivenhedsrig dag

På samme dag i Kultur- og Bevægelsespark Høng blev depechen overrakt fra den afgående til den tiltrædende DM i Skills arrangør. Men i år blev DM i Skills i Fredericia aflyst på grund af Corona, så det bliver i stedet formand for Skills Denmark, Søren Heisel, der overrækker det synlige bevis for værtskab: en statuette af Bjørn Nørgaard.

”Vi er meget glade for at kunne overdrage beviset for det kommende værtskab til Kalundborg Kommune. Kalundborg og Region Sjælland har store ambitioner på erhvervsuddannelsesområdet, hvor de i forvejen gør en god indsats. Og nu kan DM i Skills være med til at sætte turbo på det arbejde, og det glæder vi os til at være en del af”, siger formand for SkillsDenmark”, Søren Heisel.

”DM i Høng bliver en kæmpe folkefest. Vi kommer formentligt til at se et rekordstort antal fag, der dyster om at blive danmarksmester og tusinder af unge besøgende, der både kan følge med i konkurrencerne og samtidig prøve de mange andre aktiviteter. Efter et år med Corona og aflysninger, glæder vi os utroligt meget til at holde et brag af et DM i Høng, siger næstformand for SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen.

Onsdag blev også Skills Butikken indviet på Hovedgaden i Høng indviet. Butikken kommer til at danne ramme om en række DM i Skills-relaterede aktiviteter frem til DM i Skills går i gang i 2022.

Her var elever fra Høng Skole, i gang med et projekt sammen med elever fra Tømreruddannelsen, der går ud på at omdanne EU-Paller til møbler. Skills Butikken bliver drevet af Kalundborgegnens Erhvervsråd.

”DM i SKILLS 2022 i Høng er noget vores lokale virksomheder og uddannelser er stolte af, og håber er med til at belyse behovet for faglært arbejdskraft i fremtiden. Kalundborg kommune er allerede international kendt, bl.a. grundet vores skønne natur og driftige erhvervsliv. Med dette store event regner vi med, at områder bliver mere kendt, nationalt, nu når vi viser hvad vi kan her på egnen,” understreger direktør i Kalundborgegnens Erhvervsråd, Jens Lerager

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger:


Projektleder Pia Hegner, 2459 6082


Eller


Kommunikationschef i SkillsDenmark, Rudi Damkjær, 2092 3464

Billeder

Heino Knudsen (S), formand for regions Sjælland, Peter Jacobsen (O) og Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg, skriver under på samarbejdsaftale om DM i Skills 2022.
Heino Knudsen (S), formand for regions Sjælland, Peter Jacobsen (O) og Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg, skriver under på samarbejdsaftale om DM i Skills 2022.
Download
Borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V), åbner "Skillsbutikken" i Høng, hvor der kommer til at være uddannelsesaktiviteter for unge det næste år frem mod DM i Skills.
Borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V), åbner "Skillsbutikken" i Høng, hvor der kommer til at være uddannelsesaktiviteter for unge det næste år frem mod DM i Skills.
Download
Søren Heisel, formand for SkillsDenmark og Michael Boas Pedersen, næstformand for SkillsDenmark overrækker værtsby-stafetten til borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V).
Søren Heisel, formand for SkillsDenmark og Michael Boas Pedersen, næstformand for SkillsDenmark overrækker værtsby-stafetten til borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V).
Download

Information om SkillsDenmark

SkillsDenmark
SkillsDenmark
Ny Kongensgade 15, 1. sal
1472 København K

http://www.skillsdenmark.dk

Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye