Ny app viser vej til medicinen
27.4.2021 12:19:40 CEST | Danmarks Apotekerforening | Pressemeddelelse
En helt ny app ’apoteket’ er netop blevet lanceret. Den gør livet lidt nemmere for personer i fast medicinsk behandling – lige fra p-pillebrugere til personer med kroniske sygdomme. ’Apoteket’ samler alle de informationer, man skal bruge om sin medicin. Det kan lade sig gøre, fordi appen er koblet op på alle relevante systemer lige fra det Fælles Medicinkort til apotekernes lagersystemer.
I appen kan man bl.a. forny recepter, se tilskudsstatus og pris, oprette en fast bestilling på medicin og få hjælp til at tage medicinen rigtigt. Det helt unikke ved appen er, at man kan se, om ens foretrukne apotek har den medicin, man skal bruge, på lager. Hvis ikke, viser appen vej til de andre apoteker i nærheden, der har medicinen på hylden.
”Dermed giver ’apoteket’ en transparens i apotekernes lagre, som har været efterlyst af både myndigheder og patientforeninger – ikke mindst i kølvandet på de problemer med forsyningssvigt på medicin, som vi har oplevet de senere år,” fortæller Apotekerforeningens formand Jesper Gulev Larsen.
Jesper Gulev Larsen betegner appen ’apoteket’ som en styrke for patientsikkerheden:
”Vi får samlet alle de vigtige informationer om medicinen ét sted, og vi får synliggjort tilgængeligheden. Appen vil skabe bedre compliance, da man som medicinbruger bliver mindet om, at det er tid til at forny recepten og tid til at hente sin medicin eller vælge at få den bragt. Man kan også vælge en fast bestilling på apoteket, og så sker det automatisk. Desuden kan man indstille appens medicinhusker, så man får besked, når det er tid til at tage sin medicin.”
Appen er udviklet i samarbejde med Duckwise og Trifork, og langt størstedelen af landets over 500 apoteker er nu koblet på den. Appen ’apoteket’ kan hentes i App Store og Google Play. Man opretter sig som bruger med NemID og har ud over egne recepter adgang til sine børns recepter, indtil de fylder 15 år og selv kan få NemID.
Læs mere på www.apoteket.dk/app
Kontakter
Yderligere information fås hos Danmarks Apotekerforening, tlf. 27 73 21 85 (pressetelefon)
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Alle skal have råd til medicin19.3.2026 14:39:20 CET | Pressemeddelelse
Apotekernes formand er tilfreds med, at der i valgkampen er kommet fokus på, at alle skal have råd til nødvendig medicin. Han foreslår at fremskynde den digitale abonnementsordning.
Apotekerne er klar til sundhedstjek11.3.2026 12:16:18 CET | Pressemeddelelse
Apotekerne tager positivt imod Moderaternes nye sundhedspolitiske udspil, der lægger op til at udnytte apotekernes kompetencer i det forebyggende arbejde i form af sundhedstjek og tests. Apotekerne er klar til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet.
Husk at forny recepten inden jul18.12.2025 13:04:03 CET | Pressemeddelelse
Hvis man i dagene omkring jul og nytår opdager, at man er løbet tør for medicin og har glemt at forny recepten, skal man ikke belaste de travle lægevagter og akuttelefoner med et opkald. Apotekerne kan ofte hjælpe med en genordination.
Apotekerne glædes over udsigten til en digital abonnementsordning på medicin31.10.2025 13:05:55 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 21,5 mio. kr. til at gøre henstandsordningen på medicin digital, så flere med et stort medicinforbrug og en svag økonomi får mulighed for fordele deres tilskud jævnt hen over året og undgå pludselige store medicinudgifter.
Global indsats mod antibiotikaresistens2.9.2025 13:52:28 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Apotekerforening har sammen med en lang række organisationer fra hele verden skrevet under på en fælles deklaration, der markerer et vigtigt skridt i den globale indsats mod antimikrobiel resistens (AMR).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
