Analyse: Flere medlemmer i fagforeningerne mindsker uligheden

ARBEJDSMARKED
Når flere lønmodtagere melder sig ind i fagforeninger, falder uligheden. Det viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i ny analyse.
En beregning lavet på baggrund af data fra 17 OECD-lande i perioden 1995 til 2018 viser, at når organisationsgraden stiger med 10 procentpoint, så vokser den andel af indkomsterne, som tilfalder den fattigste halvdel af befolkningen, med 3,6 procent.
”Vores analyse viser, at antallet af fagforeningsmedlemmer har en signifikant betydning for, hvor stor en del af indkomsterne i et samfund, der tilfalder den fattigste halvdel af befolkningen. Når lønmodtagerne står sammen, kan de kræve ordentlige lønninger, og så falder uligheden,” siger Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”De her resultater bakkes op af forskningslitteraturen, og det, der driver effekten, er formentlig det stærke kollektive overenskomstsystem. Det tyder analyser fra OECD blandt andet på. Så de her resultater understreger vigtigheden af, at flere melder sig ind i en overenskomstbærende fagforening,” siger Jon Nielsen.
Fakta
- I Danmark er to ud af tre på arbejdsmarkedet medlemmer af en fagforening. Det er det næsthøjeste niveau i OECD og kun overgået af Island.
- 23,4 procent af danskernes samlede indkomster tilfalder den fattigste halvdel af befolkningen. Til sammenligning tilfalder 13,5 procent af de samlede indkomster i USA den fattigste halvdel af den amerikanske befolkning.
Om analysen
- Analysen viser en signifikant sammenhæng mellem, hvor meget af indkomsten der tilfalder den fattigste halvdel af befolkningen, og hvor mange af de beskæftigede der er medlem af en fagforening.
- I analysen er der taget højde for andre faktorer, som også kan påvirke, hvor stor en del af indkomsterne der tilfalder den fattigste halvdel af befolkningen. Der er blandt andet kontrolleret for globalisering, ny teknologis indflydelse på indkomstfordelingen, andre arbejdsmarkedsinstitutioner samt de faktorer, som påvirker den rigeste halvdel af befolkningen.
- Der er også kontrolleret for de faktorer, som påvirker den rigeste halvdel af befolkningen, for eksempel den marginale topskatterate.
- Resultaterne i analysen understøttes af nyere studier fra blandt andet Den Internationale Valutafond (IMF) og OECD. IMF har vist, at en stærkere fagbevægelse og højere organisationsgrad har positiv effekt på gennemsnitslønnen og på lønmodtagernes andel af indkomsten. Et studie fra OECD viser, at kollektive overenskomster øger beskæftigelsen og sænker uligheden.
Organisationsgrad og den fattigste halvdels andel af samlede indkomster
- |
Organisationsgrad (procent) |
Den fattigste halvdels indkomstandel (procent) |
Island |
91,8 |
26,2 |
Danmark |
66,5 |
23,4 |
Sverige |
65,6 |
25,6 |
Finland |
60,3 |
23,2 |
Belgien |
50,3 |
21,5 |
Norge |
49,2 |
25,7 |
Italien |
34,4 |
20,9 |
Canada |
29,4 |
18,3 |
Østrig |
26,3 |
24,5 |
Irland |
24,5 |
21,8 |
Storbritannien |
23,4 |
21,5 |
New Zealand |
17,3 |
22,6 |
Japan |
17,0 |
19,5 |
Tyskland |
16,5 |
19,2 |
Holland |
16,4 |
23,1 |
Portugal |
15,3 |
19,6 |
Schweiz |
14,9 |
23,7 |
Australien |
14,7 |
18,8 |
Spanien |
13,6 |
21,9 |
USA |
10,5 |
13,5 |
Frankrig |
8,8 |
22,0 |
Kilde: AE på baggrund af OECD og WID.
Kontakter
Jon NielsenSenioranalytiker
Tlf:40 54 18 80jn@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Danmark har flest borgere med økonomiske problemer i Norden2.9.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er større risiko for at havne i fattigdom eller social eksklusion i Danmark end i de andre nordiske lande, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Flere i Danmark oplever omfattende materielle og sociale afsavn, og flere er økonomisk sårbare end i Norge, Sverige og Finland. Inflationskrisen er kun en del af forklaringen.
Prognose: Dansk økonomi står stærkt trods global usikkerhed19.8.2025 11:41:20 CEST | Pressemeddelelse
Krige og Trumps toldtariffer skaber usikkerhed på de internationale markeder, men Danmark er godt rustet i de kommende år, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny prognose. Arbejdsmarkedet er i topform og forventes at stabilisere sig på det høje niveau, mens medicinalbranchen kommer til at spille en mindre rolle i væksten.
Folkeskolen står tilbage med de svageste elever ved skoleskift16.8.2025 08:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole, samles de svage elever i folkeskolen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Elever, der skifter fra folkeskole til privatskole, har færre udfordringer end andre folkeskoleelever, mens elever, der skifter fra en privatskole til folkeskole, har flere udfordringer end de andre folkeskoleelever.
Ny rapport: Almindelige lønmodtagere har ikke råd til ejerboliger i byerne16.8.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende boligpriser i og omkring de store byer betyder, at almindelige lønmodtagere forsvinder fra ejerboligerne, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se udviklingen for almindelige lønmodtagere på boligmarkedet i alle landets kommuner.
Arbejdstiden er faldet, men danskerne arbejder faktisk mere end tidligere12.8.2025 09:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er faldet med 0,3 procent siden 2008, men det betyder ikke, at danskerne arbejder mindre end før, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tværtimod er det udtryk for, at flere fra kanten af arbejdsmarkedet er kommet i arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum