Sommercamp med power til unge i Guldborgsund

En camp med workshops hen over fire dage i juli ledet af to erfarne skuespillere, har til formål at udvikle, styrke og gøre de unge klogere på sig selv. Ved hjælp af kropslige og mentale dramaøvelser får de unge samtidig indsigt i teaterverdenens muligheder.
Det er, ifølge Nikolaj D. Larsen fra Interlectus, særligt vigtigt lige nu:
”Gennem vores arbejde med unge i InterLectus har det været tydeligt, at flere og flere unge føler sig ensomme og alene. Det er også blevet bekræftet i det seneste HOPE-projekt som undersøger de unges adfærd under COVID19. Derfor er vi i InterLectus enige om, at der skal ekstra tiltag til for at hjælpe de unge tilbage til en normal hverdag igen. Danmark har det sidste år været i en helt ekstraordinær situationen, som har kostet dyrt hos alle og især de unge. De har været isoleret fra deres venner, skolen og fælleskabet. Alt sammen noget af det vigtigste for unge i den alder, som vi i InterLectus beskæftiger os med.”
Nikolaj D. Larsen håber, at projektet også kan hjælpe med til at skabe nye fællesskaber: ”De unge har været i dvale, og derfor ønsker vi at give dem en mulighed for at komme ud og få et boost til at starte op igen. Camp21 bliver svaret på dette, hvor de unge vil få mulighed for at danne det manglede fælleskab. Samtidig håber vi med Camp21, at den kan være med til at skabe nye venskaber blandt de unge og give dem fire dage fyldt med selvudvikling og godt humør.”
Den dramaundervisning som anvendes i løbet af campen kan bruges på mange måder i livet; til en præsentation i skolen, en eksamen, en jobsamtale eller i en social situation. Dramaundervisning kan vække opmærksomheden på en række helt konkrete måder at være til stede på, og til at turde være sig selv.
”Formålet med projektet er jo højaktuelt, eftersom vi vist alle er lidt bekymrede for de unge menneskers velbefindende for tiden. I udvalget prioriterer vi det højt, at alle får mulighed for at blive den bedste udgave af sig selv. Det er derfor med et stort håb for de deltagende, at vi bevilger støtte til projektet, som bringer teaterverdenen ind i en udviklings- og dannelseskontekst, som kan hjælpe de unge godt videre i livet,” fortæller Martin Lohse, formand i Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune.
Hvem: Camp21 er for unge i alderen 14-20 år, som er bosiddende i Guldborgsund kommune.
Hvor: Camp21 foregår på Sophieskolen tæt på centrum og banegård.
Pris: Det er ganske gratis at komme med på Camp21.
Man kan tilmelde sig ved at skrive til info@interlectus.dk.
Campen vil tage udgangspunkt i den aktuelle gruppe af unge, som melder sig til, så alle får størst muligt udbytte af de fire dages workshop og samvær.
Nøgleord
Kontakter
Nikolaj D. Larsen, Interlectus, tlf. 29 40 58 50
Kulturkonsulent Katha Qvist, tlf. 25 18 00 03
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune styrker indsatsen for unge: Flere skal i job og uddannelse3.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune har siden sin opstart i 2022 haft de unge som topprioritet – og planen er at udvide indsatsen med nye initiativer og partnerskaber.
Sakskøbing får tocifret millionbeløb til byudvikling21.5.2025 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
27 millioner kroner. Så stort et samlet beløb er der nu fundet til udviklingsprojekter i Sakskøbing. Efter det seneste byrådsmøde er puljen vokset markant, da der kan tilføjes 17 millioner kroner.
Styrket turisme og udvikling i Stubbekøbing: Danmarks Motorcykelmuseum får ny placering tættere på havnen20.5.2025 12:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny placering på havnen i Stubbekøbing skal Danmarks Motorcykelmuseum tiltrække flere besøgende og skabe større synergi mellem kultur, turisme og byudvikling i havnebyen ved Grønsund.
Guldborgsunds unge får invitation til indflydelse19.5.2025 08:44:27 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage modtager alle unge mellem 15 og 24 år, der bor i Guldborgsund Kommune, en invitation i deres digitale postkasse. For nu skal der rekrutteres til den borgersamling, som skal anbefale, hvordan man giver unge en tydelig stemme i hverdagsdemokratiet.
Aktører til Kulturpasset 2025 er fundet16.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturpasset i Guldborgsund Kommune byder igen i 2025 på spændende oplevelser. Middelaldercentret, Kettingebadet, Corselitze og Skovens Hus Corselitze samt Gedser Remise slår dørene op for børn, unge og deres familier og inviterer indenfor til spændende kulturoplevelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum