Danmark er nærmere klimamålet end hidtil antaget
Bilerne på vejene bliver grønnere, industrien bliver mere klimavenlig, energiformerne bliver grønnere, og mere affald skal genanvendes.
På trods af COVID-19 har solide politiske aftaler i 2020 sat tempoet i vejret på den grønne omstilling. I løbet af det forgangne år er den såkaldte manko – altså de antal tons CO2, der skal reduceres med i 2030 – faldet med 40 procent fra 20 mio. tons til 11,8 mio. tons. Det viser Energistyrelsens nye Klimastatus og –fremskrivning, der samler op på klimaindsatsen i 2020.
”Vi er kommet langt på bare ét år og vi er kommet længere end først antaget. Det er godt nyt – ikke mindst for klimaet. Bredt samarbejde i Folketinget har skabt et solidt grundlag. Det betyder ikke, at vi hviler på laurbærerne. Vi arbejder videre for at finde reduktioner på vej mod et klimaneutralt samfund. Det er ikke nogen let opgave, og derfor er vi også allerede nu ved at se på, hvordan vi kan finde yderligere reduktioner”, siger klimaminister Dan Jørgensen.
De forventede udledninger i 2030 er reduceret med 8,2 mio. tons CO2 siden sidste års fremskrivning. Det er en reduktion, som stort set svarer til den årlige CO2-udledning fra alle danske person- og varebiler.
Samtidig er det næsten to mio. tons mere end forventet i forhold til de senest offentliggjorte tal i Redegørelse for klimaeffekter fra december 2020. At den grønne omstilling har fået yderligere fart, skyldes især, at gassen i Danmark bliver markant grønnere, fordi der bliver produceret mere biogas, blandt andet som følge af politisk prioritering af området. En mindre del af reduktionen skyldes desuden en teknisk nedjustering af den forventede udledning fra blandt andet lavbundsjorder samt færre forventede udledninger fra el-og varmeproduktion.
Bedre grundlag for beregninger
En mere detaljeret forståelse for udledningen af drivhusgasser er afgørende for løbende at kunne sætte gang i nye, grønne tiltag mod målet om at reducere udledningerne af drivhusgas med 70 procent i 2030. Derfor besluttede det politiske flertal bag klimaloven at erstatte Energistyrelsens Basisfremskrivning medden nye Klimastatus og -fremskrivning. Den nye fremskrivning, som udgives for første gang i år, har et mere omfattende og styrket datagrundlag, som skal gøre det lettere at forstå klimakrisen og dens løsninger.
Klimastatus og -fremskrivning giver et skøn for udviklingen i udledningerne med de nuværende politiske aftaler og tiltag. Fremskrivningen og regnemetoderne bliver løbende forbedret, men er dog altid forbundet med en vis usikkerhed. Det skyldes først og fremmest, at vi bliver hele tiden klogere på påvirkningen fra teknologi og danskernes adfærd, ligesom videnskaben kommer tættere på, hvordan for eksempel landbruget påvirker udledningerne.
Offentliggørelsen efterfølges af en høringsperiode, hvor interessenter har mulighed for at komme med bemærkninger.
FAKTA:
Basisfremskrivning, juni 2020 |
Redegørelse for klimaeffekter, december 2020 |
Klimastatus og –fremskrivning, april 2021 |
|
Reduktionsmanko mod 70 pct.-målet |
20 mio. ton |
13,7 mio. ton |
11,8 mio. ton |
Reduktionsprocent i 2030 |
44,2 pct. |
52,3 pct. |
55 pct. |
Kontakter
Klimaministeriets pressetelefon: 41 72 38 05
Vedhæftede filer
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
IEA review: Denmark a clean energy leader on the path toward net zero5.12.2023 08:23:25 CET | Pressemeddelelse
Denmark’s ambitions for offshore wind, biomethane and district heating are reshaping the country’s energy system and reinforcing Denmark’s image as an early leader in decarbonization, a new in-depth policy review by the IEA states.
Det internationale energiagentur: Danmark førende inden for ren energi på vejen mod klimaneutralitet5.12.2023 08:05:34 CET | Pressemeddelelse
Danmarks grønne omstilling af energisystemet fremhæves som en succeshistorie til inspiration for andre lande. Det sker i en ny rapport fra IEA, Det Internationale Energiagentur, om Danmarks energi- og klimapolitik.
Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er til COP284.12.2023 15:32:44 CET | Pressemeddelelse
Parallelt med forhandlingerne om en ny erklæring fra verdens lande er COP28 rammen om en række sideevents, samtaler og møder mellem verdens aktører og beslutningstagere på energi- og klimaområdet.
Ungeklimarådet lancerer anbefalinger rettet mod COP2829.11.2023 12:06:16 CET | Pressemeddelelse
Ungeklimarådet udgiver anbefalinger rettet mod FN’s klimakonference COP28, som finder sted mellem d. 30. november og d. 13. december i Dubai. Anbefalingerne er Ungeklimarådets holdninger til, hvad Danmark og EU bør arbejde for på COP28, samt forslag til relevante nationale politikker, som vil styrke Danmarks forhandlingsposition.
Danmark lander international erklæring om CO2-fangst og lagring27.11.2023 14:33:27 CET | Pressemeddelelse
Danmark har med fire europæiske lande taget vigtige skridt mod et fælles europæisk samarbejde om CO2-fangst, anvendelse og lagring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum