Største hop i landet: Markant flere forældrekøb i Aalborg

Antallet af forældrekøb steg med 16 % i 2020 sammenlignet med 2019, viser tal fra Boligsiden.
Og det er Aalborg i særlig grad medvirkende til. Her er fremgangen på 40 %. Boligsiden opgør salget til 74 lejligheder i løbet af sidste år.
Det gode salg af forældrekøbslejligheder bliver bekræftet af ejendomsmægler og indehaver Claus Barret i home med fem forretninger i Aalborg og Nørresundby.
- Det kan vi bestemt genkende. Det er som om, at forældre virkelig er kommet ud af busken på det seneste. Siden sommeren 2020 har det for alvor taget fart. Vi oplever, at de køber dyrere lejligheder – også over 3 mio. kr., siger Claus Barret.
- Jeg vil tro, at vi har solgt 75 % flere forældrekøbslejligheder i 1. kvt. 2021 i forhold til samme periode i 2020.
Det er ikke ualmindeligt, at de deleegnede og store lejligheder bliver delt med en ven. Men her er der også set nye tendenser, fremhæver Home-mægleren.
- Vi sælger også tre-værelseslejligheder som forældrekøb, selvom det ikke er en lejlighed, der skal deles med nogen, siger han.
På landsplan blev der solgt cirka 900 ejerlejligheder som forældrekøb, og til sammenligning var antallet i 2019 knap 800 styk, viser Boligsidens opgørelse.
- Generelt var interessen for at købe ejerlejlighed i 2020 meget stor, særligt i andet halvår. Den stigende efterspørgsel ser vi også på markedet for forældrekøb, hvilket også hænger sammen med, at det fortsat er svært for unge studerende at finde studieboliger i landets største byer, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:
- Desuden bød 2020 også på store stigninger i boligpriserne, hvilket har øget friværdien hos mange etablerede boligejere. Det kan have givet flere forældre incitament til netop at udnytte denne friværdi og investere i en lejlighed til deres barn.
Lokale forskelle i landets største byer
- København er byen med flest forældrekøb. 465 ejerlejligheder. Det er en fremgang på 20 procent i forhold til 2019.
- Aalborg er byen med den største procentvise stigning, idet antallet af forældrekøb her er steget med 40 procent i 2020 sammenlignet med 2019.
- Også i Aarhus er antallet af forældrekøb gået frem med 18 procent, imens der er sket et fald i forældrekøb i Odense og på Frederiksberg.
*Tallene er baseret på boligejere, der har købt en ejerlejlighed ud over deres helårsbolig. Forældrekøbet er defineret som værende en ejerlejlighed på mindre end 75 kvadratmeter med en maksimal pris på tre millioner kroner. Ejeren må ikke eje flere lejligheder på én gang, således at købere med investering som formål undgås i statistikken. Kommunerne Frederiksberg, København, Aalborg, Aarhus og Odense indgår i opgørelsen, der desuden kun omfatter tinglyste handler. Kilde: Boligsiden.
Se vejledende beregning af økonomien i et forældrekøb - vedhæftet.
Forudsætninger for beregningen i eksemplerne:
Beregningen er foretaget august 2020 – opdateret med handelspriser og rente april 2021. Priser beregnet ud fra tal fra Boligsiden s Markedsindeks. Finansiering er med 1,0 % afdragsfrit 30-årigt fastforrentet lån. Der er forudsat 100 % realkreditfinansiering via optagelse af lån af friværdi i forældres primærbolig samt realkreditlån i den forældrekøbte bolig. Boligsikring er indregnet, men beløbet er afhængig af indkomst.
Beregningerne er kun vejledende, og et konkret køb afhænger af indkomst, skatteforhold, prisen og markedslejen i det pågældende område mm.
*Markedslejen er estimeret.
Nøgleord
Kontakter
Claus Barrett
Indehaver, Ejendomsmægler MDE
home Aalborg Vejgaard
Vejgaard Torv 1, 9000 Aalborg
40881300
clabar@home.dk
Forretninger: Aalborg Vejgaard - Aalborg Hasseris - Aalborg Østerbro - Ejerlejlighedsbutikken Aalborg - Nørresundby - Nibe - Blokhus - Skive
Michael DalsagerPresseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Links
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Boligkøbere bruger flere penge på deres nye hjem7.5.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En stigning på næsten 50.000 kr. – flere bruger mellem 100.000 og 250.000 kr. Vi bygger 'rede' i usikre tider
home Boligbrief for april5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomisk usikkerhed og påsken fyldte på boligmarkedet i april - se ogsåp regionale tal
Tilbage som frontløber: home vil gentænke mæglerbranchen1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af landets store ejendomsmæglerkæder vil vokse ved at kombinere teknologi, relationer og samarbejde i ny, ambitiøs strategi
Københavns bedst sælgende mægler bor på Vesterbro25.4.2025 13:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsmæglerkæden Home sidder nu på 3 af de 4 øverste pladser med ejendomsmæglerbutikker, der sælger flest boliger i Københavns kommune
Flyttebarometer: Plads er den vigtigste grund til, at vi flytter24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pladshunger: Opsparet behov for flere kvadratmeter efter en periode med høje renter og inflation driver danskernes flytteplaner. ’Lyst til forandring’ og ønsket om en have er også udbredte årsager
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum