SuperBrugsen flytter og en Coop365 åbner i Solbjerg
27.4.2021 08:30:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

I Solbjerg syd for Aarhus åbner den lokale brugsforening og Coop to nye butikker i forbindelse med, at projektet Solbjerg Bytorv bliver en realitet i løbet af de kommende par år. Først flytter den eksisterende Superbrugsen ud af lokalerne på Østergårdsvej og til en helt ny og moderne bygning på selve Solbjerg Bytorv lige ved Solbjerg Hedevej. Senere åbner en Coop365 på adressen på Østergårdsvej, som Coop har købt af Brugsforeningen i Solbjerg.
Det er et tæt samarbejde mellem den lokale brugsforening, Coop og Solbjerg Bytorv, der har muliggjort planerne, fortæller ejendomschef i Coop, Flemming Møller Hansen:
”Solbjerg får både en flot, ny SuperBrugsen og vores bud på fremtidens lavprisvarehus, der hedder Coop365. Så samlet set blive det en opgradering af byens indkøbsmuligheder,” siger Flemming Møller Hansen.
Uddeler Anders Højen glæder sig til at slå dørene op for en ny SuperBrugsen i starten af 2023:
”Vi får et spritnyt supermarked, som bliver et af områdets mest moderne med fokus på grøntafdeling, slagter og delikatesse. Den nye butik bliver næsten dobbelt så stor som den gamle, og vi er dermed med til at fremtidssikre det lokale marked i Solberg,” siger Anders Højen.
Solbjerg Bytorv skal bygges på tidligere Th. Schulz Catering grund, hvor virksomheden blev grundlagt i 1950 af Grethe og Th. Schulz. I dag er det den fjerde generation Schulz, Anders Schulz, barnebarn af Grethe og Th. Schulz, der står i spidsen for udviklingen af Solbjerg Bytorv. Placeret central og lige ved indkørslen til Solbjerg er det familiens klare ambition at skabe et moderne Bytorv med de bedste rammer for byliv, handel og samvær. Det er ligeledes familiens ambition at opføre omkring 100 boliger, hvoraf de fleste placeres i forbindelse med Solbjerg Skov, fortæller direktør Solbjerg Bytorv, Anders Schulz:
”Jeg er utrolig glad for, vi har kunnet lave en aftale med SuperBrugsen Solbjerg om at flytte ind i det nye Bytorv, og jeg er sikker på, at SuperBrugsen Solbjerg vil bidrage meget positivt til at skabe gode rammer for Bytorvet. Jeg ser således frem til et godt samarbejde med bestyrelsen og uddeler Anders Højen”, siger Anders Schulz.
Kontakter
Uddeler SuperBrugsen Solbjerg Anders Højen: 8692 7005
Adm.dir Solbjerg Bytorv Anders Schulz: 3113 0753
Ejendomschef Coop Flemming Møller Hansen (via Lars Aarup): 3091 9266
Billeder
Links
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Finalister til Produktprisen og Irmaprisen 2026 er fundet6.5.2026 14:20:19 CEST | Pressemeddelelse
63 spændende, lokale produkter fra hele landet er reduceret til 12, der nu skal dyste om Produktprisen 2026 i kategorierne Mad, Konfekture, Drikke og Innovation. Ved smagningen smagte og udvalgte dommerne samtidig seks produkter, der for anden gang skal dyste om Irmaprisen, og dermed en plads på hylderne i udvalgte SuperBrugsen og Kvickly-butikker
Coop indleder hidtil største fremstød for danske og lokale varer5.5.2026 13:22:03 CEST | Pressemeddelelse
Inviterer mindre producenter til leverandørdag 24. juni
365discount klar med markant prisfald på de mest populære varer4.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver billigere at købe dagligvarer i 365discount fra i morgen, tirsdag den 5. maj. Cirka 100 af de mest populære varer bliver sat ned med op til 47 procent. Det sker i en ny pris-satsning hvor varerne får en ny fast lav pris i 365discount. Der er altså ikke tale om varer, som sættes ned i en kort, afgrænset periode. Tiltaget kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det vil 365discount gøre op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mange andre mejerivarer. Nu kommer næste trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, pålæg, brød, pasta og bleer. ”Vores kunder skal være sikre på, at de hver dag kan få de varer de bruger mest til de mest konkurrencedygtige priser i 365discount” siger kædedirektør Michael Tilsted. ”Vi har det seneste år vundet en række pris-test som de billigste på markedet. Den p
Coop indfrier 2025 klimamål med en CO2-reduktion på 79,2% og øger ambitionen med et netto nul klimamål i 20501.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop har nået sit mål om at reducere CO2-udledningen fra egen drift med minimum 75 procent i 2025, helt præcis med 79,2 procent målt fra 2018. Det er omtrent 58.000 ton CO2. Resultatet kommer efter en årelang indsats for at sænke energiforbruget på Coops lagre, kontorer og i butikkerne. I den tid har Coop investeret mere end 150 millioner kr. i energioptimerende tiltag.
Coop fjernede babypudder ud fra et forsigtighedsprincip. Nu er babypudder tilbage med majs i stedet for talkum29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 fjernede Coop alt babypudder fra hylderne. Det skete ud fra et forsigtighedsprincip, da en af de centrale ingredienser i pudderet, nemlig talkum, kom under mistanke for at være kræftfremkaldende. Nu er babypudder tilbage i Coops butikker, men den nye variant fra Änglamark er lavet på majs i stedet for talkum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

