
Ny galvaniseret betonskrue til udendørs brug udfylder hul i markedet

Udendørs montage i beton af alt fra bundplader og stålbjælker til altaner og gelændere stiller store krav til fæstningsmaterielet. Kun få producenter af fæstningsmateriel leverer betonskruer, der lever op til disse krav. Med deres nye betonskrue, ULTRACUT FBS II CP, lancerer fischer en længe efterspurgt løsning til udendørs brug.
Alternativ til billige penge
ULTRACUT FBS II CP er en mekanisk galvaniseret stålskrue, som brugs- og prismæssigt placerer sig i mellemrummet mellem fischers elforzinkede- og rustfrie A4 betonskruer til inden- og udendørs miljøer, hvor luftfugtighed, kondensering og saltforurening er en faktor i valget af fæstningsmateriel.
– Der er vidt forskellige krav til skruers modstandskraft, holdbarhed og overflade alt efter hvilket miljø, de skal monteres i. Til indendørs miljøer med lav luftfugtighed kan man med fordel benytte vores elforzinkede skruer, mens der indtil nu kun har været rustfrie skruer tilgængeligt til mere krævende eller direkte ekstreme udendørs miljøer med betydelig luftfugtighed, kondensering eller saltforurening, siger Lars Holbæk, der er Nordic Product Manager i fischer A/S. Han uddyber:
– Vi har længe oplevet en efterspørgsel på en løsning til de mere moderate udendørs miljøer, hvor det ikke er et krav med rustfri skruer. Med ULTRACUT FBS II CP imødekommer vi dette, og tilbyder en yderst holdbar og pålidelig skrue, der også prismæssigt placerer sig mellem de to yderpunkter.
Stor modstandskraft
Holdbarhed og lang levetid har været en af de vigtigste målsætninger under udviklingen af den nye skrue, fortæller Lars Holbæk.
– Når omgivelserne er fugtige eller våde, er det særligt vigtigt, at fæstningsmateriellet er hårdført, så det kan modstå vejret og tidens tand og ikke ruster eller knækker. Det har derfor været vigtigt for os at udvikle en betonskrue med en levetid ud over det sædvanlige.
Hvor andre konkurrerende skruer på markedet typisk har en maksimallevetid på 200 timer, præsterer ULTRACUT FBS II CP på minimum 2000 timer i såkaldte ”salt spray tests”, hvor skruernes modstandskraft og levetid stresstestes med korrosive saltblandinger, der minder om det, produkterne bliver udsat for, når de benyttes i bygninger og konstruktioner.
ULTRACUT FBS II CP er på vej ud på hylderne hos forhandlere i hele Norden.
Om ULTRACUT FBS II CP:
- Galvaniseret betonskrue til montering i beton i inden- og udendørs miljøer med moderat til høj kondensering, luftfugtighed og saltforurening
- Lang levetid: minimum 2000 timer (Salt Spray Test. NSS-Test, DIN EN ISO 9227)
- Lav iskrueningstid: 5,2 sekunder (konkurrerende mærke: 8 sekunder)
- Borehuller behøver ikke rengøres under lodret installation (loft og gulv)
- Fluting for bedre greb og sikkerhed under installationen
Nøgleord
Kontakter
Lars Holbæk
Nordic Product Manager , Fischer A/S
(+45) 22 60 64 76
LH@fischerdanmark.dk
Billeder




Information om fischer A/S
Fischer A/S er en international producent og leverandør af befæstigelsesprodukter, bor, kemiprodukter og installationssystemer til byggebranchen. www.fischerdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra fischer A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra fischer A/S
Fischer fordobler gør-det-selv sortimentet med over 300 nye produkter17.6.2021 11:37:41 CEST | Pressemeddelelse
En af verdens største producenter af skruer, plugs, bor og installationsprodukter, fischer, fordobler deres sortiment af blisterkort til gør-det-selv folket med mere end 300 nye produkter.
Fischer lancerer verdens første silikonefri plug- og skrueløsning til vådrum6.4.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fischer DuoSeal er verdens første plug- og skrueløsning, som lukker 100 procent tæt uden brug af silikone for en lettere og mere sikker installation i vådzoner.
Nyt brugervenligt monteringsprodukt gør det nemt at forårsindrette hjemmet22.3.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Coronanedlukningen har vækket danskernes interesse for indretningen af hjemmet. Ny krog gør det lettere at montere og hænge alt fra malerier, små reoler og potteplanter op med kun en boremaskine eller skruetrækker.
Nyt kuffertsystem til skruer og værktøj gør livet nemmere for håndværkere2.6.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af verdens førende producenter af befæstigelse, fischer, lancerer nu en hel ny type kuffert, der sætter orden på skruer, plugs og ankre. Kufferten er udviklet ud fra håndværkerens hverdag.
Ny gasdrevet sømpistol fra fischer sikrer hurtig fastgørelse i beton19.5.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fischers nye gasdrevne sømpistol gør montage i beton og stål til en leg. Muligheden for at fastgøre emner uden at forbore er en attraktiv tidsbesparelse på moderne byggepladser.