Nu er der dokumentation for, at det kan betale sig at investere i vores mentale sundhed
28.4.2021 08:04:54 CEST | Ældre Sagen | Pressemeddelelse

Selvom vi får skavanker, ansigtet krakelerer i rynker og vi generelt kommer i reparationsalderen som +50-årige, så går det ikke nødvendigvis ud over vores livstilfredshed.
Men for nogen betyder stigende levealder ikke flere år fyldt med livsglæde.
En ny analyse, ’Lange og lykkelige liv – hvordan fremtidssikrer vi det gode liv i et aldrende samfund?’ som Institut for Lykkeforskning har udarbejdet for Ældre Sagen april 2021, giver os nu helt ny og overraskende indsigt i, hvad der påvirker vores livstilfredshed.
Konklusionen er klar: Ensomhed og depression er det, der udfordrer vores trivsel allermest.
Sygdomme som fx. diabetes, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol belaster derimod hverken os selv eller samfundet i tilsvarende grad.
Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup mener resultaterne kalder på handling.
- Det er opsigtsvækkende nyt, vi ser her. Vi ved, at der er en nøje sammenhæng mellem vores trivsel og vores behov for sundhedsydelser. Derfor er der alt at vinde ved at styrke indsatsen for vores mentale sundhed, siger Bjarne Hastrup.
Analysen bygger på data fra 5.700 50+ åriges oplevelse af, hvordan 26 forskellige sygdomme og livsomstændigheder, som skilsmisse og arbejdsløshed påvirker vores livstilfredshed.
I forhold til dem, der trives, har de med forringet livskvalitet en højere sandsynlighed for nedenstående sundhedsydelser:
- Lægebesøg +34 pct
- Indlæggelser +23 pct
- Begrænset arbejdsevne +58 pct
- Behov for offentlig hjælp og assistance +72 pct
Bjarne Hastrup mener, at analysen taler for sig selv.
- Alle lovforslag og politiske beslutninger bør fremover tage højde for deres indvirkning på og konsekvenser for ældres trivsel og mentale sundhed. Det vil være ren win-win – både for den enkelte og for samfundet, siger Bjarne Hastrup.
Bjarne Hastrup vil være til rådighed for uddybning, kommentar og interview efter aftale.
Læs hele analysen, samt Ældre Sagens forslag til handlinger her.
Nøgleord
Kontakter
Uddybende spørgsmål, kontakt til Bjarne Hastrup og andre relevante kilder
Ældre Sagen Presse tlf. 70 20 30 31
Billeder
Information om Ældre Sagen
Ældre Sagen er Danmarks største ældreorganisation med mere end 900.000 medlemmer, 215 lokalafdelinger og 21.000 frivillige.
Foreningen arbejder for at forbedre forholdene for ældre i Danmark.
Foreningen blev stiftet 14. oktober 1986 på initiativ af fonden Ensomme Gamles Værn.
Bjarne Hastrup er adm. direktør
Preben Staun er formand
Følg pressemeddelelser fra Ældre Sagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældre Sagen
Omsorgssvigt skaber akut behov for en ældreombudsmand19.3.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange ældre svigtes i mødet med systemet. Derfor foreslår Ældre Sagen, at der oprettes en ældreombudsmand.
Ældre Sagen lancerer kandidattest16.3.2026 10:26:36 CET | Pressemeddelelse
Hvorfor fylder ældre ikke mere i valgkampen? Mens valgkampen raser, fylder de ældres vilkår bemærkelsesværdigt lidt i den politiske debat. Det undrer Ældre Sagen, som peger på, at mange ældre i Danmark står over for alvorlige udfordringer, der kræver politisk handling.
Organisationer presser på: Danmark har brug for en kronikerpakke på demensområdet nu8.3.2026 15:16:59 CET | Pressemeddelelse
Mennesker med demens og deres familier oplever i dag et sundheds- og plejesystem, hvor ansvar og tilbud er spredt ud på tværs af sektorer. Det skaber utryghed, ulighed og et stort pres på pårørende.
Ældre Sagens direktør afkræver svar fra politikerne4.3.2026 09:46:38 CET | Pressemeddelelse
Vil politikerne tage ansvar for at stoppe de svigt, som hver dag rammer svækkede ældre mennesker? Det spørger Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup nu landets politikere om.
Ældre Sagen: Valget skal handle om retten til omsorg27.2.2026 06:45:06 CET | Pressemeddelelse
Ældre der sidder i deres eget opkast eller afføring i halve og hele dage. Knoglebrud der ikke bliver opdaget. Livsvigtigt medicin der ikke bliver givet. Det er virkeligheden flere steder i den danske ældrepleje. Derfor forlanger Ældre Sagen nu en omsorgsgaranti.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

