Ny forskning: Den dejlige forårssol bliver farligere
16.4.2021 08:00:00 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse

Foråret 2021 er startet køligt, men nu venter heldigvis en weekend, der byder på både blå himmel, sol og tocifrede varmegrader.
”Weekenden bliver en rodebutik af sol og skyer med store variationer hen over landet. Alle vil dog få kig til en himmel med ingen eller kun ganske få skyer. Har man først på eftermiddagen frit udsyn til solen, vil UV-indekset nå op på lidt over 3 – hvis skyerne er kompakte kan de give et UV-indeks helt ned til 1,” siger Jesper Eriksen, vagthavende meteorolog.
For meget UV-stråling fører imidlertid til solskoldninger, som øger risikoen for hudkræft. Og weekendens UV-indeks, der beskriver styrken af strålingen, betyder, at det er tid at huske Sundhedsstyrelsens anbefaling om skygge, dækkende tøj og solcreme.
GPS-satellitter kortlægger ozonlaget
I fremtiden kan behovet for beskyttelse mod forårssolen blive endnu større. Det viser et nyt studie fra Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, ved DMI. Her har forskerne kortlagt processer, der påvirker mængden af stråling, særligt i forårsmånederne.
”Med en satellitbaseret måleteknik, der benytter GPS-signaler, har vi påvist en tendens til faldende temperaturer oppe i visse dele af ozonlaget over de seneste 20 år,” siger atmosfæreforsker Helge Jønch-Sørensen fra NCKF.
Ozonlaget er en zone 15 til 30 km oppe i Jordens atmosfære, hvor stoffet ozon stopper en stor del af UV-strålingen.
Temperaturen i zonen er afgørende for, hvor meget ozon der løbende bliver ødelagt. Når det bliver koldt nok, typisk under minus 80° Celsius, så starter den såkaldte ozonnedbrydning for alvor, så vi ender med et tyndt ozonlag og dermed en stærkere UV-stråling.
Nedbrydningen er værst i foråret, fordi nedbrydningen ud over kulde også kræver sollys. I foråret 2020 var det særligt slemt, men nedbrydningen er heldigvis ikke sket i samme grad i år.
”Temperaturforholdene i ozonlaget styres af flere ting. En af de vigtige er, hvor meget energi i form af varmestråling der når op i ozonlaget nedefra, altså fra jordoverfladen”, forklarer Helge Jønch-Sørensen.
Drivhusgasser øger nedbrydningen
Og her kan de ekstra drivhusgasser, vi udleder til Jordens atmosfære, og som forårsager det, vi kalder den globale opvarmning, faktisk få den modsatte effekt af, hvad man skulle tro. Ozonlaget ligger nemlig på oversiden af den dyne, vi pakker Jorden ind i med ekstra drivhusgasser.
”Klimaændringernes indflydelse på forholdene i ozonlaget er meget kompleks. Der er stadig processer, vi skal forstå bedre. Men vi ved, at energien nede fra jordoverfladen er central. Hvis meget energi når derop, så er ozonlaget varmt, hvis kun lidt energi når derop, så er ozonlaget koldt”, forklarer atmosfæreforskeren.
Drivhusgasser dæmper varmestrålingen fra jordoverfladen, inden den når ozonlaget. Så jo flere drivhusgasser, jo koldere bliver ozonlaget, mens det samtidigt bliver varmere ved jordoverfladen
Ifølge Helge Jønch-Sørensen er der endda endnu en proces i spil, som sænker temperaturen yderligere i ozonlaget. Klimaændringerne påvirker nemlig også strømningsmønstret i ozonlaget, og noget tyder på, at de kolde områder i foråret er blevet endnu koldere netop af den grund.
Den stadigt tykkere dyne har fået forskerne til at frygte, at ozonlaget over bl.a. Danmark bliver tyndere og tyndere i fremtiden. Og at det i nogle år - som f.eks. i 2020 - kan blive så tyndt over Arktis, at der bliver tale om et rigtigt ozonhul, som det gentagne gange er sket over Sydpolen.
Varmere forår med mere stråling
Et tyndt ozonlag betyder, at ekstra meget UV-stråling når ned til Jordens overflade - og til vores bare arme, ben og maver. Samtidig bliver foråret gennemsnitligt varmere og varmere i Danmark, viser data fra DMI’s klimaatlas, der sammenholder målinger fra de seneste årtier med prognoser for de kommende ca. 80 år.
”Kræft i huden, herunder den alvorlige modermærkekræft er tredoblet over de seneste årtier, og hvis vi i fremtiden får et forår, der både er varmere og med et højere UV-indeks, så er det bekymrende. Om foråret har vores hud mindre pigmentering og vi har derfor brug for at være særligt opmærksomme på solbeskytte os," siger seniorforsker Brian Køster fra Kræftens Bekæmpelse.
Det, Helge Jønch-Sørensen og hans kolleger nu ønsker at forstå, er, om den tendens med faldende temperaturer i foråret i ozonlaget er noget, vi kan forvente vil fortsætte.
Det er vigtigt, fordi ozonlaget stadig kun er i langsom bedring, efter der frem til slutningen af 1980’erne blev udledt store mængder stoffer, der nedbrød ozonen kemisk. Helingen forventes i dag at ske omkring 2060.
”Hvis klimaændringer er en ny trussel mod ozonlaget, så kan det altså udsætte den heling yderligere”, slutter Helge Jønch Sørensen.
Læs mere om vejr og solbeskyttelse her: https://www.sst.dk/da/viden/miljoe/sol-og-vejrforhold/solbeskyttelse
Fakta | Hvem er NCKF
Organisation: Nationalt Center for Klimaforskning blev etableret i 2020 efter ønske fra Folketinget og regeringen.
Hvorfor: Vi står over for en klimakrise, og der er behov for at styrke det klimavidenskabelige fundament med henblik på handling.
Hvordan: NCKF Samler viden og knytter klimaforskning på tværs af universiteter, videninstitutioner, myndigheder og beslutningstagere under ledelse af DMI med det formål at bygge bro mellem klimaforskning og samfundsudfordringer. Forskningen skal understøtte en effektiv grøn omstilling og klimatilpasning i hele rigsfællesskabet.
Midler: NCKF råder over knap 30 mio. kr. og godt 50 forskere – derudover 10 mio. kr. allokeret til GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder

Information om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Årets tørreste måned står for døren – ifølge statistikken31.3.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Sometimes it snows in April” – et velkendt udtryk, der indfanger månedens omskiftelige vejr. Men selv om april kan byde på både sne, sol og regn, viser statistikken, at det faktisk er årets tørreste måned i Danmark.
Vejrdata giver bedre priser på fjernvarme på Fyn30.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarme Fyn bruger DMI’s Data til at forudsige fynboernes varmebehov. Det giver mere præcis planlægning, stabile varmepriser og mindre spild i energisystemet.
Kragetæer fra gamle årbøger gør gavn i marken17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årbøger med 40 millioner vejrobservationer fra Danmark, Færøerne og Grønland tilbage fra 1873 er forvandlet til dataserier med hjælp af kunstig intelligens. Kommuner, erhvervsliv og landbrug kan anvende den nye viden hentet i årbøgerne.
Varm vinter i Grønland blev koldere i februar16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en varm åbning på vinteren faldt temperaturerne i løbet af februar, og flere steder endte vinteren tættere på det normale – selvom mange vejrstationer stadig lå i den varme ende.
Vinteren 2026 bød på markant mere sne end normalt12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny opgørelse fra DMI viser næsten dobbelt så mange snedækkedøgn som normalt. Nordjylland topper listen, mens Vestkysten havde færrest snedøgn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
