Ny analyse: Historisk mange får førtidspension
16.4.2021 07:00:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Er din fysiske eller psykiske tilstand så dårlig, at du slet ikke kan arbejde med noget som helst, kan kommunen tildele en førtidspension. Tilbage i 2012 mente et bredt flertal i Folketinget, at der blev givet for mange førtidspensioner og indførte derfor en førtidspensionsreform, der skulle bremse tilgangen og hjælpe syge tilbage på arbejdsmarkedet. Det førte i årene efter reformen til et kraftigt fald i antallet af nye førtidspensionister.
Men sidste år var tilgangen til førtidspension tilbage på samme niveau som før reformen. I 2020 blev godt 17.000 personer godkendt til at få en førtidspension, hvilket er lidt mere end i 2011. Enkelte måneder i 2020 er der endda tildelt flere førtidspensioner, end der nogensinde er målt før.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, mener, at reformen er slået fejl.
“Der var nogle rigtig gode intentioner med reformen, men i praksis har det slet ikke fungeret. Reelt har reformen blot udsat en masse nye tildelinger af førtidspension, og nu skyller den bølge ind over os,” siger hun.
Reformen indførte såkaldte ressourceforløb, hvor borgeren i langt højere grad skulle arbejdsprøves, genoptrænes og behandles af tværfaglige teams af blandt andre psykologer, fysioterapeuter og læger.
“Men det er bare endt uhensigtsmæssigt. Ressourceforløbene har i de fleste tilfælde blot fungeret som en dyr parkeringsplads, indtil systemet har givet op og tilkendt pensionen. Så mange, der reelt har gavn af at komme ud på arbejdsmarkedet, er i stedet blevet parkeret i langvarige forløb, der ikke fører nogen steder hen. Og andre, der virkelig burde få pension, har skullet kæmpe med ressourceforløbet meget længe og blive meget stressede, inden de alligevel er endt med at få førtidspension,” siger Mia Amalie Holstein.
Faldet fra 2012 blev modsvaret af, at langt flere kom på andre ydelser, der er tiltænkt mennesker med fysiske og psykiske begrænsninger, dels de nævnte ressourceforløb men også fleksjob og revalidering.
Mia Amalie Holstein mener, at systemet skal tænkes om til noget mere fleksibelt.
“Vi har brug for, at mennesker, der har en funktionsnedsættelse, kan få en delvis pension med fri mulighed for at arbejde derudover. Har en person en nedsat erhvervsevne på f.eks. 50 pct., så skal de tildeles en sats svarende til 50 pct. af førtidspensionen. Derved vil det dels blive lettere for folk med mindre skader at få en varig støtte, og samtidig også give støtte til delvist arbejde svarende til, hvad folk har mulighed for. Det skal i den forbindelse være muligt at supplere førtidspension med anden offentlig forsørgelse, f.eks. kontanthjælp ved ledighed,” siger Mia Amalie Holstein.
Der er nu ca. 216.000 førtidspensionister i Danmark, hvilket er det højeste antal i fem år.
Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonom
Tlf:53 55 71 77holstein@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark roser ny cyberaftale: Vigtig styrkelse af erhvervslivets digitale sikkerhed28.1.2026 16:44:35 CET | Pressemeddelelse
En bred politisk aftale om cybersikkerhed er netop landet. SMVdanmark ser det som et vigtigt skridt i retning af at gøre små og mellemstore virksomheder mere robuste over for en voksende cybertrussel.
SMVdanmark: Aftale om differentieret moms på fødevarer er ren populisme og dyrt bureaukrati28.1.2026 10:18:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og en række partier har i dag præsenteret en aftale om at sænke momsen på fødevarer fra 2028. SMVdanmark retter skarp kritik mod aftalen, som vil koste milliarder i administration hos virksomhederne og næppe have stor påvirkning på forbrugerpriserne. "Det er ren populisme op til et valg," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
SMVdanmark: Fødevarecheck er et mindre onde end differentieret fødevaremoms27.1.2026 11:15:53 CET | Pressemeddelelse
Fødevarechecks har ikke stået på SMVdanmarks ønskeseddel. Det er dog trods alt bedre end at indføre en ny differentieret fødevaremoms, som også har indgået i de politiske forhandlinger. SMVdanmark advarer kraftigt mod den øgede bureaukratisering, som en eventuel ny momsstruktur vil medføre.
Boghandlerforeningen bliver en del af SMVdanmark8.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boghandlerforeningen har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal sikre effektiv drift af foreningen og give medlemmerne adgang til en lang række fordele. Fra juridisk rådgivning til rabatter på forsikringer og udstyr.
Bankgebyrer er eksploderet: SMVdanmark opfordrer til øget gennemsigtighed og skærpet konkurrence2.1.2026 08:57:52 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at bankernes gebyrer er steget næsten 40 procent siden 2015, mens renteudgifterne er fordoblet på få år. Udviklingen lægger særligt pres på mindre virksomheder, som i forvejen har sværest ved at forhandle vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

