Vejdirektoratet fremmer biodiversiteten og lader græsset gro lidt længere

Når græsslåmaskinerne fra 2022 tøffer afsted i vejkanterne, vil det være om foråret i stedet for om efteråret – ligesom maskinerne vil have nye indstillinger for klippehøjder.
Det kan lyde som ubetydelige ændringer, men faktum er, at disse justeringer vil give langt bedre betingelser for blomster og insekter, fordi de trives bedst i græs af varierende længder.
”Vejdirektoratets nye initiativ er et godt og vigtigt skridt i den rigtige retning mod mere biodiversitet i Danmark. Græsarealerne langs statsvejene udgør cirka 35 millioner kvadratmeter, så selv små tiltag vil have en stor effekt. Biodiversiteten i den danske natur har længe været udfordret, og derfor skal vi gribe alle chancer for at forbedre naturens vilkår. Derfor vil regeringen også afsætte 150 millioner til at fremme biodiversitet lags vores veje og jernbaner,” siger transportminister Benny Engelbrecht.
Den mere varierede flora vil ikke mindst være til gavn for bierne, der er hårdt pressede af den ensartede flora herhjemme. Derudover vil det have stor betydning for fuglelivet, at der kommer flere insekter, som de kan spise.
”Når vi slår græsset om foråret i stedet for om efteråret, giver vi de forskellige blomstrende urter meget bedre mulighed for at vokse og brede sig, og det giver flere levesteder for insekter og dermed en mere rig natur,” siger Christina Steenbeck, som er biolog i Vejdirektoratet.
”Det er i den forbindelse vigtigt, at de grønne arealer ikke bliver for ensartede,” siger hun. ”De skal helst være ujævne, have forskellige græshøjder og nogle steder have huller i græsdækket, så der er lidt bar jord til de planter, der har brug for det. Så det går ikke længere at indstille græsslåmaskinen til én højde og så bare fræse derudaf.”
Det højere græs vil ikke gå ud over trafiksikkerheden, fordi vejkanterne opdeles i to zoner, hvor zonen tættest på vejen klippes helt kort, og i zonen lidt længere fra vejen holdes det højere.
Fokus på bæredygtighed i driften af vejene
Den nye praksis for græsslåning er en del af Vejdirektoratets store driftsudbud, som netop er blevet offentliggjort. Driftsudbuddet skal udvælge de virksomheder, der fra 2022 skal stå for den løbende drift af statsvejene. Det gælder blandt andet renholdelse, reparationer af asfaltbelægninger og skilte, drift af trafikledelsessystemer og græsslåning.
Som noget nyt fokuserer udbudsmaterialet på bæredygtighed, både i form af hvordan vi gennemfører driften af vores grønne arealer, så der skabes mere biodiversitet, og muligheden for at indføre CO2-reducerende tiltag.
”Vi har stort fokus på hele spørgsmålet om bæredygtighed, både i forbindelse med udbudsprocessen og den efterfølgende udførsel af de konkrete driftsopgaver. Det er vigtigt for os, at de store veje herhjemme drives og holdes i god stand på en måde, der harmonerer med den grønne omstilling,” siger Michael Ebbesen, områdechef for drift og vedligeholdelse i Vejdirektoratet.
Langt, sejt træk
Christina Steenbeck glæder sig til at følge nøje med i, hvordan biodiversiteten langs vejene udvikler sig de kommende år.
”Det vil være et langt, sejt træk, hvor vi år for år vil se flere arter blomstre frem. Vi vil holde øje og løbende følge op på, om tiltagene har den forventede effekt,” siger hun.
Kontakter
Biolog, Christina Stenbeck, Tlf. 6193 0420, mail: chst@vd.dk
Områdechef for drift og vedligeholdelse, Michael Ebbesen, Tlf. 2171 2137, mail: mie@vd.dk
Pressekonsulent, Nina Bach Andersen, Tlf. 2267 30 13, mail: niba@vd.dk
Pressechef for transportministeren, Martin Hein. Tlf. 41851483, mail: mhi@trm.dk
Billeder
Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Støjende arbejde ved ny jernbane over Vestfyn udsat til lørdag og søndag9.5.2025 13:29:19 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 10. og søndag den 11. maj vil der blive udført støjende arbejde i dagtimerne nær Odense. Arbejdet var oprindelig planlagt til at blive udført fredag og lørdag, men bliver rykket en dag.
Holbækmotorvejen får ny asfalt ved Fløng8.5.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Holbækmotorvejen mellem Baldersbrønde og Trekroner. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne fra mandag 12. maj til søndag 1. juni og kan påvirke trafikken mod Roskilde.
E45 spærres: Forvent lang kø på motorvejen ved Randers i weekenden8.5.2025 12:30:59 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag spærres det sydgående spor på E45 Nordjyske Motorvej ved <43> Sdr. Borup i det sydlige Randers, mens det nordgående spor spærres søndag. Begge dage forventer Vejdirektoratet, at der kan opstå op til en times ekstra rejsetid.
Spærringer på E45 ved <55> Horsens N i aften- og nattetimerne8.5.2025 11:01:07 CEST | Pressemeddelelse
Forskallingen, som udgør støbeformen til den nye bro ved <55> Horsens N, skal fjernes, og mens arbejdet foregår, er Vejdirektoratet nødt til at spærre motorvejen. Arbejdet foregår udelukkende mellem klokken 18:30 og 06:00.
Rute 24 får ny asfalt tre steder ved Ribe8.5.2025 09:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 11. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på tre dele af Rute 24 ved Ribe og Damhus. Arbejdet forventes at tage cirka tre uger og udføres som aften- og natarbejde for at påvirke trafikken mindst muligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum