Serviceniveauet på Marielyst løftes og udvides

Besøgstallet i området på og omkring Marielyst er gennem de senere år vokset stødt, og flere og flere besøger nu også området uden for højsæsonerne. Samtidig er der i dialogen med lokalområdet, rejst en række ønsker for at sikre en bedre oplevelse for besøgene og turister. Derfor har Økonomiudvalget besluttet at bevillige kr. 600.000, så serviceniveauet fastholdes året rundt og ikke kun i ferieperioden.
”Det er virkelig positivt, at vores område tiltrækker så mange af vores borgere og turister hele året. De mange gæster og udvidelsen af sæson kræver naturligvis, at kommunen følger med i forhold til serviceniveauet. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi i Økonomiudvalget har bevilliget penge til netop det, så området kan være flot og indbydende” siger borgmester John Brædder.
I øjeblikket er serviceniveauet baseret på 6-8 ugers højsæson, men med den nye bevilling vil eksempelvis de offentlige toiletter på Sydfalster have åbent i alle frostfrie perioder, der vil blive gjort ekstra i forhold til beplantning, klargøring og indsamling af skrald samt udvikling af legepladsen på Marielyst Torv. Alt sammen ting der igangsættes her i foråret. Det første år vil blive et prøve-år for det nye serviceniveau, og derefter vil det endelige niveau blive fastlagt sammen med områdets lokale aktører og i arbejdet med Destinationsplan Sydfalster.
”Vi har i mange år arbejdet med målsætningen om at skabe helårsturisme på Marielyst, og det er nu tæt på at være realiseret. Stigningen i besøg på Marielyst har stor betydning for handelslivet, restauranterne og for vores attraktioner både i Marielyst og i hele området. Med bevillingen har vi også mulighed for at igangsætte nogle nye initiativer, som skal være med til at skabe den bedste turistoplevelse – både for os der bor her og dem, der kommer på besøg” siger borgmesteren.
Nogle af de nye tiltag, der igangsættes vil være en udvidelse af byvicevært-funktionen, etablering af en pop-up pulje, der kan søges til aktiviteter, events mm., forbedring af parkeringsmuligheder, uddannelse af lokale guider inden for kultur, natur og oplevelser og så skal vinterbaderne have bedre faciliteter med omklædning og sauna. Alt sammen initiativer, som er med til at styrke hele Sydfalster som én destination.
Udgifterne til det nye serviceniveau vil fremadrettet indgå i kommunens budget, så det høje serviceniveau fastholdes.
FAKTA:
Der er igennem en årrække gennemført en lang række initiativer og anlæg i og omkring Marielyst. Arbejdet med Marielyst Helhedsplan er formelt afsluttet og arbejdet med den nye destinationsplan er startet op. Der er igangsat arbejde med at etablere en handicapvenlig strand og badebro ved Marielyst. Der arbejdes fortsat på at opnå en tilladelse hertil fra Kystdirektoratet. Der er i samarbejde med Visit Lolland-Falster samt Dansk Kyst og Naturturisme igangsat et samarbejde om en ansøgning til Realdania vedr. udvikling af bæredygtig turisme i Marielyst-området.
Kontakter
John BrædderBorgmester
Tlf:25180390Rikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Ny tværfaglig indsats skal nedbringe bekymrende skolefravær i Guldborgsund Kommune30.4.2025 12:17:57 CEST | Pressemeddelelse
Socialudvalget og Børn og Skoleudvalget har i fællesskab besluttet, at der skal sættes gang i et nyt, ambitiøst pilotprojekt på tre udvalgte skoler i Guldborgsund Kommune. Formålet er at skabe øget trivsel hos elever, der har et bekymrende højt skolefravær, så fremmødet bliver højere og mere stabilt.
Vær med når vi indvier den sidste del af omfattende områdefornyelse i Nykøbing Midtby30.4.2025 11:15:00 CEST | Presseinvitation
Men en fejring af to nyrenoverede stræder i hjertet af latinerkvarteret afslutter Guldborgsund Kommune områdefornyelsen i Nykøbing Midtby. Det sker fredag 2. maj klokken 14.30
Stor udviklingsplan klar for Nordøstfalster30.4.2025 08:04:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny trio er dannet for at give Nordøstfalster et markant udviklingsløft. Guldborgsund Kommune, Det Classenske Fideicommis og Falsters Kyst er gået sammen om visionen ”Vores Nordøstfalster”. Visionen skal nu realiseres med flere store projekter, blandt andet udviklingen af havnene i både Hesnæs og Stubbekøbing.
Endnu en lokalplan godkendt25.4.2025 10:06:11 CEST | Pressemeddelelse
Med vedtagelsen af Lokalplan 236 kan etableringen af et nyt grønt område gå i gang. Hele havnen i Nykøbing Falster er i fuld gang med en stor omdannelse fra erhvervshavn til en levende havn for lokale og besøgende, og nu kan endnu et område indgå i udviklingen.
80 m2 hus skal bygges af hamp fra gulv til tagplader25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Nykøbing Falster opføres Hampens Hus, som bygges næsten udelukkende af hamp fra gulv til vinduer og tagplader. De første spadestik er netop taget af repræsentanter for den nye lokale værdikæde, som huset skal hjælpe i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum