Vigtigt skridt for den grønne omstilling: Aabenraa Kommune glæder sig over udsigt til et ekstra jernbanespor
I Aabenraa Kommune vil man gerne være med til at få Danmark i en mere bæredygtig retning og sikre optimale, trafikale forhold for erhvervslivet og borgerne. Derfor håber kommunen, at de øvrige partier vil bakke op om at sikre det ekstra jernbanespor, som regeringen netop har præsenteret i sin infrastrukturplan.
- Et dobbeltspor mellem Padborg og Tinglev vil fremtidssikre Danmarks togforbindelser med person- og godstransport til og fra udlandet igennem ”Porten til Europa”. I dag udgør strækningen en flaskehals, så to spor vil give mere kapacitet til både gods- og persontransport, siger borgmester Thomas Andresen og uddyber:
- Jeg er derfor glad for, at regeringen ser behovet for at få igangsat arbejdet med en VVM-undersøgelse af dobbeltsporet, og det håber jeg, at de øvrige partier også kan se. Dobbeltsporet vil bidrage væsentligt til udviklingen af person- og godstransporten i Danmark samt styrke den grønne omstilling i transportsektoren.
Den cirka 14 kilometer lange strækning mellem Padborg og Tinglev er den eneste strækning med et enkelt spor fra Finland til Sicilien. Med udsigt til det ekstra jernbanespor håber borgmesteren samtidig, at Aabenraa Seniorråds foretræde for Folketingets Transportudvalg vedrørende forbedring af Rødekro Station også kaster midler af sig.
- Togstationer skal have mere liv ved at udskifte belysning og forbedre gange og tunneler, ifølge den præsenterede infrastrukturplan. Derfor håber jeg, hvis midlerne ender med at blive afsat, at stationerne i både Rødekro og Padborg vil blive tildelt midler til at styrke fremkommeligheden, herunder elevator ved Rødekro Station, og være mere kundevenlige, siger borgmesteren og fortsætter:
- Samtidig er det positivt, at der i infrastrukturplanen også er villighed til at styrke transportmulighederne i hele Sønderjylland med en undersøgelse af en forbindelse mellem Als og Fyn. Mit håb er desuden, at en Ny Midtjysk Motorvej fra Give til Haderslev Nord også kommer med i en kommende aftale. Jyllandskorridoren mellem Syddanmark og Nordtyskland er Danmarks vigtigste adgangsvej for gods og personer til og fra Europa samt resten af verden.
Kontakter
Borgmester, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
Südjütlands Gemeinden wiederholen ihren Erfolg: Beliebte Wohn- und Jobmesse kehrt zurück3.6.2025 10:40:35 CEST | Pressemeddelelse
Die vier Gemeinden Südjütlands – Haderslev, Sønderborg, Tønder und Aabenraa – öffnen nun bereits zum zweiten Mal in Folge ihre Türen für eine gemeinsame Wohn- und Jobmesse. Die Veranstaltung findet am Freitag, den 19. September, von 12 bis 15 Uhr in der Arena Aabenraa statt.
Christian Schrøder bliver fast sundhedschef i Aabenraa Kommune2.6.2025 14:25:25 CEST | Pressemeddelelse
Efter et år som konstitueret sundhedschef er Christian Schrøder nu fastansat i stillingen. Ansættelsesudvalget pegede enstemmigt på ham i et stærkt ansøgerfelt.
Sønderjyske kommuner gentager succesen: Populær bo- og jobmesse vender tilbage21.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fire sønderjyske kommuner – Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder – åbner nu for andet år i træk dørene til en samlet sønderjysk bo- og jobmesse. Arrangementet finder sted fredag 19. september fra kl. 12-15 i Arena Aabenraa.
Lodsejermøder om Grøn Trepart i Aabenraa Kommune trak fulde huse20.5.2025 08:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Med stort fremmøde i både Rødekro og Hellevad blev der sat fokus på lodsejernes rolle og muligheder for frivillig arealomlægning til naturformål som led i Den Grønne Trepart
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum