Hvordan påvirker algoritmer vores samfund?

Algoritmer spiller en større og større rolle i vores sociale, kulturelle, økonomiske og politiske systemer. De påvirker også vores personlige liv og har indflydelse på, hvilke film vi ser, hvem vi bliver venner med, og hvordan vi finder information.
Skævheder i data
Desværre er kunstig intelligens, maskinindlæring og algoritmer kun så gode som de data, de er baseret på. Datasættene, der bruges til at bygge systemerne, indeholder ofte ukendte fordomme og bias med hensyn til økonomisk baggrund, etnicitet, klasse, alder, køn og handicap.
Vedran Sekara belyser i sit foredrag de utilsigtede effekter af algoritmer. Han fortæller om effekten af under- og misrepræsentationer af grupper og populationer i "store datasæt" (big data). Han vil se på, hvilke effekter biased data har på algoritmer og trække på eksempler fra selvkørende biler, automatiske jobansøgningssystemer, ansigtsgenkendelse, Facebooks systemer og meget mere.
Forskningens Døgn
Næstved Bibliotek og Borgerservice tilbyder foredraget, som er en del af Forskningens Døgn - en årlig videnskabsfestival, hvor forskere fra næsten alle videnskabens grene fortæller om deres forskning til det brede publikum. I år foregår alle arrangementer online på grund af corona-situationen.
Foredraget finder sted onsdag den 28. april kl. 19.00-20.00. Det er gratis at deltage. Meld dig til på www.naesbib.dk. Inden foredraget modtager du et Teams-link til begivenheden.
Læs mere om Forskningens Døgn på https://forsk.dk/om-forskningens-dogn
Kontakter
Mads Dyhr-RasmussenBibliotekar
Tlf:55884124majra@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:55884021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Bog, Bøf & Bif i Glumsø - the Life of Chuck4.9.2025 11:22:35 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 6. oktober kl. 17:45 - 22:00 er der igen Bog, Bøf & Bif i Glumsø, det fælles samarbejde mellem Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen og Glumsø Biograf. Aftenen starter med spisning i Rejseladen for derefter at fortsætte med litterære input i biografen inden aftenens film.
Klassisk Lytteklub3.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til en ny sæson i Klassisk Lytteklub. Her lytter vi til klassisk musik og deler oplevelsen med hinanden. Vi mødes første gang fredag den 26. september kl. 13.00-14.30.
Litterær gåtur: Lys og mørke i litteraturen2.9.2025 10:50:29 CEST | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af byvandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur på efterårets jævndøgnsdag. Det foregår mandag den 22. september kl. 17.00-18.30.
Næstved Demokratidag – demokrati for fuld udblæsning!2.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bliv klogere på, hvordan vi skaber optimale betingelser for et informeret og livligt demokrati, når den lokale, partiuafhængige forening Levende Demokrati Næstved og Næstved Bibliotek inviterer til Næstved Demokratidag lørdag d. 20. september kl. 10:30 – 16:00.
Familieliv på budget – Tips til et billigere og mere klimavenligt madbudget1.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 22. september kl. 19:00 - 20:00 holder kogebogsforfatter Kristine Melgaard-Mani foredrag på Næstved Bibliotek. Her deler hun en masse tips til hvordan man som familie kan spise både mere budget- og klimavenligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum