Kommune begynder områdefornyelse i Sakskøbing

Et stort områdefornyelsesprojekt går nu i gang i Sakskøbing under navnet "Sakskøbing Byrum". Projektet vil løbe over de næste 3 år, og der er alene i 2021 afsat fire millioner kroner til at udvikle byen, så byens kvaliteter bliver styrket.
Hvordan pengene skal bruges er i høj grad op til byens indbyggere, som allerede nu bliver indbudt til at komme frem i lyset med alle deres gode idéer.
- Der er ingen tvivl om, at det er Sakskøbingenserne, der kender deres by bedst, og derfor også dem, der ved, hvordan vi skaber de bedste rammer for et endnu bedre hverdagsliv i byen, siger Martin Lohse, som er formand for styregruppen for Sakskøbing Byrum og formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget.
Hvis man har gode idéer, som man selv vil føre ud i livet, så kan man søge om at få del i puljen ”Små Hurtige Succeser”.
- Vi ved, at der er masser af gode idéer i byen, og dem vil vi rigtigt gerne støtte økonomisk. Så har man drømt om at skabe noget i byen, så er chancen der nu. Så tøv ikke med at skrive eller ringe til vores projektleder Maria Engsig Østergaard og fortæl om din idé, siger Peter Bring-Larsen, som er formand for kommunens Teknik, Miljø og Ejendomsudvalg og en del af styregruppen.
Der efterlyses også idéer til, hvad kommunen skal prioritere. Hvad er vigtigst her og nu, og hvor i byen, skal der ske noget?
- Målet for områdefornyelsen er at udvikle Sakskøbing som en smuk og levende by med en stærk identitet. Det handler om at bygge videre på og udvikle de kvaliteter, byen allerede har og at forbinde dem, så de bliver bragt i spil for både borgere og turister. Men vi vil rigtigt gerne høre, hvor Sakskøbingenserne selv vil starte. Hvad er de største behov, og hvilke steder skal vi fokusere på? Har man en holdning til det, så er man meget velkommen til at kontakte mig. Der vil også komme en masse muligheder for at møde os og dele sine idéer lige så snart, at myndighederne vurderer, at det er sikkert at samles i større grupper end nu, siger Maria Engsig Østergaard.
Har du en idé, som du vil dele, så kan du finde kontaktoplysninger og læse mere om projektet på www.guldborgsund.dk/sakskobing. Alle indbyggere i Sakskøbing modtager også en flyer i deres postkasse med information om Sakskøbing Byrum i denne uge.
Kontakter
Styregruppeformand for Sakskøbing Byrum Martin Lohse, telefon: 25 18 18 13
Styregruppemedlem Peter Bring-Larsen, telefon 25 18 00 02
Projektleder for Sakskøbing Byrum Maria Engsig Østergaard, telefon: 25 18 07 80
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune støtter "Jazz på Torvet" med 40.000 kroner2.7.2025 10:39:20 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune har besluttet at støtte den musikalske sommertradition Jazz på Torvet med en underskudsgaranti på 40.000 kroner. Arrangementet, der afholdes af Nykøbing Falster Brandmuseum i samarbejde med Triangelklubben, løber af stablen over otte fredage frem til den 8. august 2025.
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
Udvalg vedtager navneændring: Fra plejecenter til plejehjem26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Navneændring på ældreområdet betyder, at plejehjem erstatter plejecenter. Ældre og Omsorgsudvalget har besluttet, at der er behov for en navneændring, der har fokus på hjemlighed.
Slagterigrunden bliver en grøn indgang til havnen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det tidligere slagteri på den sydlige del af havnen i Nykøbing Falster er nu revet ned. Enkelte mindre bygningsdele er bevaret, og får nyt liv som orangeri og cykelparkering. Hele området omdannes til en grøn og indbydende indgang til hele havneområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum