Plantorama

Plantorama i Hørsholm åbner 25. marts: ”vi er simpelthen så spændte”

Del
Medarbejderne er spændte, mens de sidste forberedelser finder sted i Plantorama i Hørsholm. Her nærmer åbningen sig af det store have- og oplevelsescenter, der hæver barren for bæredygtighed.
Efter måneders forberedelse er Plantorama i Hørsholm netop nu ved at finpudse formen og få styr på de sidste detaljer frem mod åbningen den 25. marts. Foto: PR.
Efter måneders forberedelse er Plantorama i Hørsholm netop nu ved at finpudse formen og få styr på de sidste detaljer frem mod åbningen den 25. marts. Foto: PR.

Planterne stilles frem, akvarierne fyldes, og efter måneders forberedelse er Plantorama i Hørsholm netop nu ved at finpudse formen og få styr på de sidste detaljer frem mod åbningen den 25. marts.

– Når man går rundt i centeret, hvor vi er ved at gøre de sidste ting klar til åbningen, mærker man tydeligt, at vi alle sammen glæder os helt vildt til at slå dørene op. Vi har set frem til den her åbning i lang tid, og nu bliver det alvor, så vi er simpelthen så spændte, siger Jan Stavnskær Sørensen, der er centerchef i den nye Plantorama i Hørsholm.

Bæredygtigt oplevelsescenter

Som en integreret del af centeret i Hørsholm er hensyn til klima og bæredygtighed tænkt ind fra starten i langt højere grad end hidtil.

– Med hensyn til bæredygtighed bliver det nye center i høj grad et fyrtårn, der hæver barren og sætter en ny standard. Samtidig er vi ikke længere kun et havecenter, men et oplevelsescenter, hvor det er tanken, at man som familie kan tage på dagsudflugt og få en hyggelig dag sammen, siger Jan Stavnskær Sørensen.

Det forventes, at mellem 50 og 60 procent af elforbruget i den nye Plantorama bliver dækket af solcellepaneler, mens 600.000 liter regnvand kan blive opsamlet fra centerets tage i underjordiske tanke, der kan bruges til blomstervanding og sprinkling.

Alternativ åbning

Typisk er åbningen af en ny Plantorama et tilløbsstykke, der betyder mange mennesker på samme tid og sted, men på grund af coronahensyn og for at undgå store kødannelser kommer åbningen i Hørsholm til at løbe af stablen på andre præmisser end normalt.

– Vi strækker åbningen over en hel weekend, så vi undgår, at for mange gæster dukker op på samme tid. På den måde kan vi fejre åbningen på en ansvarlig måde, hvor alle kan føle sig sikre, siger Jan Stavnskær Sørensen.

Plantorama i Hørsholm kommer til at beskæftige mere end 70 medarbejdere.

Nøgleord

Kontakter

Jan Stavnskær Sørensen
Centerchef, Plantorama Hørsholm
(+45) 23 95 12 85
jass@plantorama.dk

Billeder

Efter måneders forberedelse er Plantorama i Hørsholm netop nu ved at finpudse formen og få styr på de sidste detaljer frem mod åbningen den 25. marts. Foto: PR.
Efter måneders forberedelse er Plantorama i Hørsholm netop nu ved at finpudse formen og få styr på de sidste detaljer frem mod åbningen den 25. marts. Foto: PR.
Download
Planterne stilles frem inden åbningen af Plantorama i Hørsholm. Foto: PR.
Planterne stilles frem inden åbningen af Plantorama i Hørsholm. Foto: PR.
Download
– Når man går rundt i centeret, hvor vi er ved at gøre de sidste ting klar til åbningen, mærker man tydeligt, at vi alle sammen glæder os helt vildt til at slå dørene op, siger Jan Stavnskær Sørensen. Foto: PR.

Medarbejderne er spændte, mens de sidste forberedelser finder sted i Plantorama i Hørsholm. Foto: PR.
Medarbejderne er spændte, mens de sidste forberedelser finder sted i Plantorama i Hørsholm. Foto: PR.
Download

Information om Plantorama

Plantorama
Plantorama

Plantorama er – med snart 13 store centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af oplevelsescentre. Centrene byder på oplevelser og inspiration for hele familien. www.plantorama.dk

Følg pressemeddelelser fra Plantorama

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Plantorama

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye