AU-forskere kortlægger mulighederne ved printet elektronik

Der er store forventninger til næste generations elektronik – den skal være fleksibel, bøjelig, bæredygtig og let at integrere med mange forskellige objekter.
Direct-write printteknologi giver enestående muligheder for at realisere disse forventninger ved hjælp af såkaldt funktionelt blæk, der kan printe skræddersyede funktioner direkte på forskellige slags fleksibelt underlag som eksempelvis tekstiler eller plast.
Teknologien hedder Printet Elektronik (PE), og selvom den har været kendt i årtier, har den for nylig vundet betydelig opmærksomhed på grund af innovative gennembrud inden for materielt blæk, procesteknologi og design.
For at holde forskningsmiljøet ajour med de nyeste teknologiske fremskridt inden for dråbebaserede PE-teknikker til næste generations enheder har forskere fra Aarhus Universitet nu offentliggjort en omfattende gennemgang af teknologien i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Advanced Materials.
"Vi har forsøgt at udfylde det eksisterende tomrum i litteraturen ved at diskutere teknikker, materielt blæk, blækegenskaber, efterbehandling, substrater og anvendelse for at give en komplet guide. PE er en branche-relevant teknologi og genvejen til fremtidens bærbare elektronik, hvor avancerede printere kan udskrive komplekse kredsløb på ethvert materiale," siger adjunkt Shweta Agarwala, ekspert i PE ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet.
PE benyttes allerede i dag til mange forskellige ting. Blandt andet kan man via PE printe elektrisk funktionalitet på enhver overflade. Den største fordel ved PE er dog, at den er billig og let at skalere:
"PE tilbyder en lang række fordele i forhold til konventionelle teknologier. Det giver meget mere produktionsfleksibilitet, det er billigere og langt simplere. Men endnu mere vigtigt åbner det op for en overflod af muligheder for at printe fleksible elektroniske kredsløb direkte på en bred vifte af substrater som plast, papir og tøj og helt bogstaveligt alle andre plane og ikke-plane overflader. Forskningsområdet bevæger sig hurtigt fremad, og denne publikation giver et overblik over, hvor langt vi er nået i dag," siger ph.d.-studerende Hamed Abdolmaleki, som er førsteforfatter på artiklen.
Selvom PE benyttes i flere og flere industrier og betragtes som en meget vigtig spiller i fremtidens elektronik, er teknologien dog stadig i sin barndom.
For Shweta Agarwala er bæredygtighedsaspektet meget vigtigt for de fremtidige perspektiver inden for elektronik og PE-teknologi:
"PE er vejen mod biologisk nedbrydelig elektronik. Med denne teknologi kan vi tackle det enorme samfundsproblem, som elektronisk affald allerede repræsenterer, og som kun vil blive mere presserende i fremtiden. Verden lider ikke kun under plastikforurening; den er ligeledes tynget af en enorm forurening fra kasseret elektronik. I artiklen diskuterer vi derfor også det nye aspekt af biologisk nedbrydelige substrater, der kan få stor miljømæssig betydning i fremtiden,” tilføjer hun.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Shweta Agarwala
Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet
Mail: shweta@ece.au.dk
Tlf.: 93521874
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Havet gemmer på fremtidig kviksølvforurening i Grønland12.6.2025 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske forskere har vist, at der kan ligge hundrede af års gammel kviksølvforurening i havene, som vil fortsætte med at påvirke dyr og planter.
Gylle, græs og grønne løsninger10.6.2025 11:17:59 CEST | Pressemeddelelse
En ny dansk undersøgelse viser, at restprodukter fra biogas – herunder rester af gylle og græs – kan blive nøglen til mere effektiv og bæredygtig gødning i økologisk landbrug. Med innovative metoder og overraskende resultater peger forskere fra Aarhus Universitet på, hvordan vi kan udnytte næringsstoffer bedre, mindske spild og styrke udbytterne – uden at gå på kompromis med de økologiske principper.
Besøg AU Viborg – se forsøgsmarkerne og mød forskerne6.6.2025 13:42:50 CEST | Pressemeddelelse
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og AU Viborg inviterer landmænd og landbrugsrådgivere til en spændende eftermiddag med fokus på aktuel forskning og praktiske løsninger til fremtidens landbrug. Arrangementet giver en unik mulighed for at få faglig inspiration og ny viden direkte fra forskerne bag forsøgene.
Revolution i kortlægning: grundlaget for nedbringelse af Danmarks CO₂-emission fra lavbundsjorde4.6.2025 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Forestil dig en fremtid, hvor vi kan kortlægge Danmarks lavbundsjorde med en præcision, der aldrig før er set. Det er målet for ReDoCO2-projektet, der er finansieret af Innovationsfonden Danmark. Projektet er et samarbejde mellem virksomhederne I-GIS og SkyTEM og Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Region Midtjylland.
Arktis skrumper langsommere end forventet29.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 40 år har forskere fra hele verden målt plantebiodiversiteten i Arktis. Nu er studiet, som er verdens største af sin slags, tilendebragt, og det viser meget konkret, hvordan den globale opvarmning ændrer verdens mest sårbare økosystemer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum