Lukning af daginstitutioner og skoler i Esbjerg fortsætter til efter påske
Det går heldigvis den rigtige vej med smitten i de dele af Esbjerg, hvor mange borgere i de seneste uger har været smittet med coronavirus. Det viser markante fald i både de lokale smittetal og det samlede incidenstal for Esbjerg Kommune, og det er tegn på, at den målrettede og opsøgende indsats virker.
Som et forebyggende tiltag blev alle daginstitutioner og skoler i de tre sogne Jerne, Kvaglund og Grundtvig midlertidigt lukket i sidste uge, og lukningen bliver nu forlænget til og med den 5. april. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er det nemlig endnu for tidligt at genåbne daginstitutioner og skoler og risikere, at smitten får ny fart.
Nødpasning fortsætter
Det betyder, at den nuværende midlertidige lukning af fem folkeskoler og ti kommunale og selvejende daginstitutioner fortsætter til efter påske, så børn og skoleelever må vende tilbage tirsdag den 6. april. På skolerne har eleverne påskeferie fra undervisningen i næste uge, men forlængelsen af lukningen betyder, at også SFO’er og klubber skal holde lukket.
Både daginstitutioner og skoler har fra denne uge sat tilbud om nødpasning i gang for de børn, der af forskellige grunde ikke kan være hjemme, og den mulighed kan forældrene også bruge i de tre hverdage op til påskens helligdage. Nødpasningen er etableret enkeltvis for hver daginstitution og skole på steder uden for de smitteramte områder.
Indsats har god effekt
Esbjerg Kommune fortsætter med at følge udviklingen i smitten tæt og arbejder videre med aktiviteterne, som har vist sig at have god effekt.
”I sidste uge kunne vi heldigvis se, at den stigende kurve knækkede, og tallene begyndte at falde igen. Vi er gået intensivt til værks og har taget alternative metoder i brug for at informere, vejlede og hjælpe, så vi sammen kunne få vendt udviklingen. Nu skal vi holde fast og banke smitten endnu længere ned, så vi forhåbentlig også trygt og sikkert kan genåbne daginstitutioner og skoler efter påske. I højtiden vil jeg gerne opfordre alle til at være forsigtige og opmærksomme, så vi kan holde coronasmitten fra døren”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Vigtigt at blive testet
Det er fortsat vigtigt at lade sig teste for coronavirus, så eventuel smitte kan blive opsporet og smittekæderne brudt. Få et overblik over de aktuelle muligheder for test på Esbjerg Kommunes hjemmeside: www.esbjerg.dk/om-kommunen/corona/teststeder
Hvor gælder lukningen?
Forlængelsen af den midlertidige lukning gælder følgende steder:
- Bakkeskolen Cosmos, Præstegårdsskolen Urban, Kvaglundskolen Signatur, Rørkjær Skole Urban og Esbjerg Ungdomsskoles afdeling i Novrup.
- Børnenes Kontor, Børneuniverset, Tinghøjen, Børnehuset Novrupvej, Bydelens Børnehus, Grønnegården, Rørkjærhusene, Børnehuset Bøndergårdsvej (lige nu genhuset på Præstegårdsskolen og i Lykkegårdsparken), Valmuen og Børnehuset Kvaglund.
- Derudover forlænges også lukningen af de to private daginstitutioner, Jerne Børnehave og Troldehulen Kvaglund.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, tlf. 27 24 18 00, jesra@esbjerg.dk
Arne Nikolajsen, direktør, Sundhed & Omsorg, tlf. 23 47 71 28, arni@esbjerg.dk
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Vibrationsmålinger i Ribe viser ingen overskridelser17.9.2025 09:38:43 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af sommerens trafikforsøg i Ribe har Esbjerg Kommune fået gennemført vibrationsmålinger på udvalgte bygninger i midtbyen. Resultaterne viser, at der ikke er registreret overskridelser af grænseværdierne for bevaringsværdige bygninger, ved det trafikmønster der er er målt under forsøget.
Bredt budgetforlig sætter fokus på velfærd og vækst11.9.2025 10:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år, og forligspartierne er blevet enige om et økonomisk ansvarligt budget, der sikrer plads til at investere i det, der styrker velfærd og vækst.
DI-undersøgelse sender Esbjerg til tops: Bedste placering nogensinde som nr. 6 i landet4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune er rykket helt op på en 6. plads i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenlighed. Det er kommunens bedste resultat nogensinde og et klart signal om, at indsatsen for at skabe stærke rammer for erhvervslivet bærer frugt.
Stop Keglerne vender tilbage4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Man lærer ikke trafikken at kende fra bagsædet. Derfor sætter Esbjerg Kommune igen fokus på, hvor vigtig børns egne erfaringer på skolevejen er, når kampagnen Stop Keglerne bliver synlig ved skolerne.
100.000 kr. til grøn byudvikling3.9.2025 13:21:51 CEST | Pressemeddelelse
Realdania og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har gennem Plan22+ valgt at støtte Esbjerg Kommune med 100.000 kr. til et projekt, der skal udvikle grønne kantzoner centralt i Esbjerg midtby. Projektet skal bidrage til at skabe en grønnere og mere attraktiv by i samspil med eksisterende boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum