Overskudsmad fra Lidl hjælper trængte familier og enlige i Hjørring i påsken

Ved påsketid samles danskerne normalt rundt om bordet med dejlig mad og samvær. Coronaepidemien har igen år gjort, at påsken ikke bliver helt, som vi kender den. Dette gælder også for mange af de socialt udsatte familier i Danmark.
Igen i år har Lidl valgt at donere det overskudsmad, der normalt kommer fra lukkedagene hen over påsken, til Blå Kors’ familienetværk, væresteder og bo- og behandlingstilbud til misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper.
Et af de steder, som modtager påskedonationen fra Lidl, er værestedet Den Blå Sociale Café i Hjørring, der er et socialt frirum for mennesker med forskellige udfordringer i hverdagen.
Maden fra Lidl bliver uddelt onsdag den 31. marts om aftenen til de mennesker, som er tilknyttet værestedets foodbank. Forventningen er, at det vil være både unge, enlige familier med og uden børn og pensionister, som får glæde af maden.
”Det gør en kæmpe forskel for modtagerne. Alene det, at de kommer sen aften og henter mad, betyder, at det er noget, de har brug for. Det er en stor hjælp til den enkeltes økonomi, tænker jeg," siger Susanne Houmøller, som er leder af Den Blå Sociale Café.
Frivillige deler mad ud i hele Danmark
Lidl og Blå Kors har samarbejdet om donationer af mad siden 2017. De frivillige fra Blå Kors deler også poser med overskudsmad fra Lidl ud fra flere steder i København, Aarhus, Odense og Aalborg samt byerne Slagelse, Nykøbing, Rønne, Hjørring, Aabenraa, Esbjerg, Middelfart, Hasle og Silkeborg.
Initiativet er et af mange som Blå Kors og Lidl de seneste fire år har samarbejdet om. Et samarbejde som administrerende direktør i Lidl, Dirk Fust, sætter stor pris på.
”Som landsdækkende dagligvarekæde er vi i Lidl bevidste om vores sociale ansvar – et ansvar, hvor vi gennem vores samarbejde med Blå Kors siden 2017 har hjulpet nogle af de allermest trængte familier og socialt udsatte med overskudsmad fra nogle af vores butikker. Blå Kors og deres mange frivillige yder en fantastisk indsats i kampen for et samfund, hvor ingen mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer og ingen er socialt udsatte eller hjemløse. Et formål som vi i Lidl er glade for at kunne støtte op omkring her i påsken i forbindelse med donation af overskudsmad fra flere udvalgte Lidl-butikker.”
Påskedonation bringer stor glæde og lettelse hos familierne
De frivillige fra værestedet i Hjørring afhenter poserne med overskudsmad fra Lidl-butikken på Åstrupvej i Hjørring efter lukketid onsdag den 31. marts. Herefter bliver overskudsmaden delt ud af de mange frivillige fra Blå Kors, som har den direkte kontakt til de trængte familier og socialt udsatte. At poserne med overskudsmad gør en forskel, er der ifølge generalsekretær i Blå Kors Danmark, Christian Bjerre, ingen tvivl om.
”Vi kan sammen med Lidl gøre en forskel for de socialt udsatte i påsken. Eksempelvis har vores familienetværk i det daglige kontakt med flere hundrede sårbare familier, som kæmper med at få dagligdagen til at hænge sammen økonomisk. Det seneste år med corona har også været en stor udfordring for de socialt udsatte, så poserne med overskudsmad skal nok blive taget godt imod. Det har en kæmpe betydning for vores arbejde med socialt udsatte, at en stor virksomhed som Lidl støtter op omkring vores daglige arbejde,” siger generalsekretær i Blå Kors Danmark, Christian Bjerre.
Fakta - Lidl bekæmper madspild:
- Lidl og Blå Kors Danmark har samarbejdet om donationer af mad siden 2017.
- I Lidls butikker er der fokus på madspild, hvilket betyder, at frugt og grønt, bake-off og kølevarer bliver prisreduceret før sidste salgsdato. Derudover sælges frugt og grønt til styk- eller kilopris.
- Lidl er første discountkæde med et landsdækkende samarbejde med den populære app ”Too Good To Go”, der giver kunderne mulighed for at bekæmpe madspild og spare penge ved at bestille og afhente lykkeposer i Lidl, som indeholder mad, der er sorteret fra, men som er for godt til at blive smidt ud.
- Lidl har i tråd med FN’s mål 12.3 om bæredygtig udvikling sat et mål om at reducere sit madspild med 50 % inden 2030 sammenlignet med 2017.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkMorten VestbergKommunikationschef i Lidl Danmark
Tlf:76 35 00 10morten.vestberg@lidl.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
Nyt tilbud til unge i Odense15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny gruppe af Blå Kors Stjernestunder, der er et gratis tilbud til udsatte børn og unge, starter op i maj for 13 til 18-årige fra Odense og omegn.
Ny leder af Den Blå Mølle i Kibæk: Det er lidt et drømmejob5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni tiltræder Ellen Birgitte Baun Jensen som ny leder af Blå Kors’ værested Den Blå Mølle i Kibæk.
Stort flytteudsalg i Blå Kors Genbrug ’Nyt igen’ i Slagelse2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den lokale genbrugsbutik flytter til større lokaler for at få mere plads og udvide sortimentet. En af de store nyheder bliver en efterspurgt herretøjsafdeling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum