Slip af med nikotintyggegummiet
Nikotinprodukter som tyggegummi, plaster eller spray er en god hjælp for dem, der gerne vil stoppe med at ryge. Men det er ikke alle, der følger anbefalingen og får trappet ud. Nogle bliver hængende i forbruget af nikotinprodukter længe efter den anbefalede nedtrapningsperiode på mellem 3 og 6 måneder.
”Der har ikke rigtigt været noget tilbud til nikotinafhængige. Derfor har vi i appen e-kvit udviklet et nyt modul, der fungerer som et støtteværktøj, hvis man gerne vil kvitte brugen af nikotinprodukter,” siger Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening.
Sammen med Kræftens Bekæmpelse,Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune har Apotekerforeningen for flere år siden udviklet e-kvit, der har hjulpet mange til at kvitte tobakken. Nu kan appen altså også bruges til at kvitte de nikotinprodukter, man har brugt som et led i tobaksafvænningen.
Man beslutter selv, hvor hurtigt man vil stoppe og hvordan. Det taster man ind i appen og får som støtte og hjælp daglige pushbeskeder samt motiverende film med en psykolog. På den måde bliver man stille og roligt hjulpet til at trappe ned og til sidst trappe helt ud.
Er man usikker på, hvordan og hvor hurtigt man skal trappe ud, kan man få hjælp på apoteket eller ved at kontakte Stoplinien på 80 31 31 31. For det er individuelt og afhænger af, hvilke nikotinprodukter man anvender, og om man bruger mere end én slags.
I Kræftens Bekæmpelse er Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse, glad for det nye modul i e-kvit:
”Vi ved, at nikotinprodukter kombineret med rådgivning giver gode chancer for at lykkes med et rygestop, så vi vil gerne have flere til at bruge produkterne. Men vi ved også, at frygten for afhængighed af nikotinprodukterne er en barriere. Derfor er det så vigtigt, at vi nu kan henvise til nedtrapningsprogrammet i appen e-kvit. Modulet til nedtrapning kan i øvrigt også bruges, hvis man ønsker at stoppe med at bruge snus eller nikotinposer.”
Det vides ikke, hvor mange herhjemme der bruger nikotinprodukter ud over den anbefalede periode. Men salget er stigende, og alene de sidste fem år er det steget med 23 procent. Antallet af rygere har i samme periode været konstant.
E-kvit findes som app i både App-store og på Google Play. Man finder den også som hjemmeside på www.ekvit.dk.
For yderligere information kontakt Birthe Søndergaard på tlf. 5151 9842 eller Niels Them Kjær på tlf. 3038 1531.
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Administrerende direktør Anders Kretzschmar går på pension7.2.2025 09:13:36 CET | Pressemeddelelse
Anders Kretzschmar har besluttet at gå på pension efter 21 år som administrerende direktør for Danmarks Apotekerforening.
Husk at tjekke om recepten er udløbet19.12.2024 04:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lægevagter og akuttelefoner skal ikke belastes med opkald om receptfornyelse i de travle helligdage. Derfor opfordres alle til at tjekke deres recepter og få dem fornyet, inden lægen går på ferie. Står man i en akut situation, kan apoteket ofte hjælpe med genordination.
Abonnementsordning på medicin får penge til en foranalyse22.11.2024 08:58:54 CET | Pressemeddelelse
Der er en social slagside i det nuværende tilskudssystem til medicin. Når tilskuddet en gang om året nulstilles, så borgeren skal betale hele regningen selv, kommer mange i klemme. Derfor er det ifølge apotekernes formand glædeligt, at der nu er afsat penge til en forundersøgelse af, hvad det kræver at udvikle en digital abonnementsordning på medicin, der udjævner tilskuddet over hele året.
Ny analyse: Danmark har Europas laveste priser på kopimedicin i 202431.10.2024 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
Helt ny analyse viser, at de danske forbrugere betaler mindst for kopimedicin i hele Europa, og at apotekernes medicinpriser er faldet kraftigt efter sidste års restordrer og prishop.
Danskerne brugte 6 procent mere medicin i 20238.10.2024 06:40:30 CEST | Pressemeddelelse
Vi købte i 2023 3,8 mia. døgndoser medicin på landets apoteker - knap 6 procent mere end året før. Ozempic og Wegovy var de mest omsatte lægemidler med 2,8 mia. kr. målt i udsalgspriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum