Sagaen om Tange Sø nærmer sig afslutning: Arbejdsgruppe afleverer indstilling til minister
Konflikten om Danmarks største kunstige sø nærmer sig en afslutning. Arbejdsgruppen om Tange Sø har netop afleveret deres indstilling til miljøministeren. Hun skal nu træffe en endelig afgørelse om fremtiden for den kunstige sø og den problematiske opstemning af Gudenåen.
Miljøministeriet nedsatte tilbage i efteråret en arbejdsgruppe med en række interessenter i området omkring Gudenåen og Tange Sø, hvor Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsident, Sebastian Jonshøj, fik formandskabet og ansvaret for at tilrettelæggelse og gennemføre udvalgets arbejde.
- Vi blev som arbejdsgruppe sat over for en svær opgave, hvor til tider modsatrettede interesser skulle balanceres mod hinanden, og hvor der for alle parter har været meget på spil. På trods af visse uenigheder har det være en god proces, som jeg gerne vil kvittere for, siger han.
Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen er, at hele Gudenå-systemet ikke lever op til kravene i EU’s vandrammedirektiv, som skal være opfyldt i 2027. Samtidig er den nuværende spærring af Gudenåen ved Tange Sø også i konflikt med EUs naturbeskyttelsesdirektiv.
I gennem ca. 4. måneder har arbejdsgruppen med faglig rådgivning fra miljøstyrelsen og DTU Aqua diskuteret mere end 40 oprindelige løsningsforslag og skåret dem ned til 15, som vurderes at kunne opfylde EU-direktiverne.
- Det har været helt afgørende for flertallet i arbejdsgruppen at finde løsninger, som kan indfri vores forpligtelser i forhold til både vandramme- og habitatdirektivet. Og her har vi arbejdsgruppen haft nogle forskellige perspektiver på hvilke løsninger, som kan det. Derfor er vi også endt der, hvor vi ikke kan levere en indstilling i fuld enighed - men en flertalsindstilling og en række mindretalsindstillinger.
Det er Favrskov og Randers Kommune, Friluftsrådet, Danmarks Sportsfiskerforbund, de samlede lyst- og sportsfiskerforeninger langs Gudenåen og Danmarks Naturfredningsforening som står bag flertalsindstillingen. Den peger ikke på konkrete løsninger, men formulerer nogle principper. Principperne sikrer bl.a. opfyldelse af direktiverne, et hensyn til de rekreative værdier og en anerkendelse af Tangeværket som bevaringsværdig kulturarv, dog under forudsætning af at det ikke forhindrer direktivopfyldelse.
Den videre afklaring og den endelige beslutning ligger nu på miljøminister Lea Wermelins bord.
Flertalsindstillingen fra arbejdsgruppen er vedhæftet.
Fakta:
Tange Sø er Danmarks største kunstige sø og ligger som en spærring midt på Gudenåen. Den blev anlagt for 100 år siden som en vandkraftsø.
I arbejdsgruppen har deltaget repræsentanter fra Viborg, Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner, Gudenåcentralen/Norlys, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, lokale lystfiskerforeninger, Friluftsrådet og Foreningen til bevarelse af Tange Sø.
Det er miljøminister Lea Wermelin, som nu på baggrund af arbejdsgruppens indstilling, skal træffe den endelige beslutning om Gudenåens fremtid.
Vedhæftede filer
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Veddinge Bakker og Skamlebæksletten fredes2.5.2025 12:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Fredningsnævnet har netop besluttet at gennemføre fredningen af det stærkt kuperede og enestående smukke landskab, Veddinge Bakker og den kystnære Skamlebækslette, som forbinder bakkerne med havet. Fredningen omfatter 470 hektar.
Uklar handlingsplan om Danmarks ulve28.4.2025 15:34:15 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen åbner for regulering af ulve uden dog at være præcise nok for, hvornår en ulv har udvist en adfærd, der gør den til en problemulv. Det rejser kritik fra Danmarks Naturfredningsforening.
Affaldsindsamlere fandt 80 ton skrald på en uge24.4.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 190.000 børn og voksne deltog i landsdækkende affaldsindsamling i starten af april. Nu er det indsamlede affald gjort op. Resultatet giver anledning til optimisme, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der står bag indsamlingen.
Natur-hjælp til børneforældre: Nu kan du låne grejtasker på biblioteket14.4.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grejtasker spækket med spændende oplevelser er nu landet på en lang række af landets biblioteker. Det sker for at hjælpe de forældre, som gerne vil mere ud i naturen, men som mangler inspiration. Taskerne kommer fra VILD, der er et børneunivers under Danmarks Naturfredningsforening. Ud over udstyr indeholder taskerne en helt særlig bog-premiere.
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over politisk aftale om arealomlægning12.4.2025 07:10:47 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med den grønne trepart kan nu for alvor tage fart, efter at regeringen og partierne bag den grønne trepart og landbrugsforliget har indgået en aftale om rammerne for udtagning af landbrugsjord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum