Stærkt signal at Danmark melder sig ind i kampen for EU-Vejpakken
Danmark går nu aktivt ind i kampen for at sikre gennemførelsen af Vejpakken, der blev endeligt vedtaget i Europa-Parlamentet i sommer. Regeringen har besluttet at intervenere i de 15 retssager, syv medlemslande har anlagt ved EU-Domstolen i et forsøg på at få dele af Vejpakken annulleret. Det betyder konkret, at regeringen under retssagerne aktivt vil støtte, at reglerne i Vejpakken skal bestå.
Det sender et stærkt signal og glæder ITD, at Danmark på denne måde er med til at kæmpe for EU-Vejpakken.
- Vejpakken kom i hus efter årelange slagsmål, og det sidste, branchen har brug for, er fornyet usikkerhed. Derfor er det glædeligt, at Danmark nu går fuldtonet ind i kampen for pakkens vedtagelse, så man hurtigst muligt kan få afsluttet retssagerne, ryddet tvivlen af bordet og få sat fart på selve implementeringen, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør for ITD.
De 15 sager ved EU-Domstolen er anlagt af Litauen, Bulgarien, Rumænien, Cypern, Ungarn, Malta og Polen, og sagerne handler om forskellige bestemmelser i Vejpakken. Det gælder forbuddet mod afholdelse af regulære ugentlige hviletider i køretøjet, krav om chaufførens mulighed for at vende hjem hver fjerde uge, krav til hvor ofte køretøjerne skal vende tilbage til etableringsmedlemsstaten, cabotagekørsel og indførsel af karensperiode mellem cabotagekørsler, krav til takografer samt anvendelsen af regler om udstationering af chauffører på forskellige typer transport.
Landene bag sagsanlægget har blandt andet slået på frygten for, at nogle af reglerne kunne medføre større CO2-udledning, men det opfatter ITD som et skalkeskjul. Der, hvor skoen reelt trykker, er de nye krav om ordnede forhold for chaufførerne og begrænset mulighed for cabotagekørsel, mener Carina Christensen.
- Vi har i dag et europæisk transportmarked, som ikke fungerer. Vi skal have fair konkurrence og ens håndhævelse af reglerne i alle EU-lande. I Danmark har vi mange dygtige vognmænd, der overholder reglerne til punkt og prikke. De skal have sikkerhed for, at deres konkurrenter fra de andre EU-lande kører efter samme regler, og at der ikke snydes på vægten. Derfor bør man lægge kræfter i at få det fælles regelsæt til at virke frem for konstant at forsøge at afspore den vedtagne pakke, siger Carina Christensen.
Kontakter
Nicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Inger Støjberg gæster ITD’s vognmandsarrangement21.3.2025 07:28:31 CET | Pressemeddelelse
Når ITD – International Transport Danmark – den 24. maj slår dørene op for årets første Åbent Vognmandsmøde, bliver det med prominent politisk deltagelse. Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, er hovedtaleren og vil adressere de udfordringer, transportbranchen står over for.
Vejafgift: ITD klager til EU-kommissionen over ulovlig bødepraksis18.3.2025 14:25:11 CET | Pressemeddelelse
Siden den nye kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft, har staten spyttet uretmæssige bøder ud i hobetal. ITD – International Transport Danmark – kan nu offentliggøre, at praksissen bag bødeudstedelsen de facto er ulovlig. ITD’s direktør, Stefan K. Schou, kalder bruddet på EU-lovgivning for en skandale.
Vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøder12.2.2025 22:40:34 CET | Pressemeddelelse
En aktindsigt fra Færdselsstyrelsen viser, at der i perioden fra den 9. til 14. januar er udstedt 2.978 bødeforlæg for ikke korrekt betalt vejafgift i Danmark. ITD – International Transport Danmark – råber alarm og påpeger, at systemfejl kvæler vognmændene.
Få nu fjernet 11 kilo-reglen for varebilstransport3.7.2024 12:34:42 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmark ønsker fair og lige vilkår på transportområdet. Brancheorganisationen opfordrer derfor Christiansborg-politikerne til enten at få ændret eller helt fjernet reglen, der placerer transport med varebiler i en gråzone, hvor chaufførerne konkurrerer med fragt- og vognmænd på ulige vilkår.
ITD Arbejdsgiver fik ikke medhold i Strasbourg26.6.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ikke behandle ITD Arbejdsgivers klagesag. Dermed er de juridiske muligheder for at ophæve 3F’s monopol på det danske arbejdsmarked udtømte for ITD Arbejdsgiver. Arbejdsgiverforeningen overvejer nu sin fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum