Mundbind er en tikkende plastikbombe

Undersøgelser viser, at vi på globalt plan bruger 129 milliarder mundbind om måneden – det er tre millioner i minuttet. De fleste af dem er engangsmundbind, der er lavet af plastik-mikrofibre.
– Mange mundbind bliver ikke afleveret som plastikaffald, og derfor er det nu ekstremt vigtigt, at vi forholder os til den potentielle trussel mod miljøet, som de kan udgøre. Det her må ikke blive det næste plastikproblem, skriver forskere i en kommentar i tidsskriftet Frontiers of Environmental Science & Engineering.
Forskerne er miljøtoksikolog Elvis Genbo Xu fra Syddansk Universitet og professor Zhiyong Jason Ren fra Princeton University.
Ingen retningslinjer
Engangs-mundbind er plastikprodukter, som ikke nedbrydes biologisk, men som af vind og vejr kan slides til mindre fragmenter af plastik. På et tidspunkt bliver fragmenterne så små, at de kaldes for mikro- eller nanoplastik, og de kan spredes i økosystemerne og blive optaget af dyr, planter og mennesker.
Produktionen af engangsmundbind foregår i samme størrelsesorden som plastikflasker – dem producerer verden anslået 43 milliarder af om måneden.
Mens der findes indsamlingsordninger for genanvendelse af plastikflasker (ca. en fjerdedel bliver genbrugt), er der ingen retningslinjer for, hvad vi skal gøre af mundbind, når vi er færdige med dem, skriver forskerne.
Mere bekymrende end plastikposer
Hvis mundbindene ikke bliver indsamlet til genanvendelse, risikerer de at ende i naturen, vandløbene og havene, hvor de bliver slidt ned til myriader af mikroplastik-fragmenter på mindre end fem millimeter. Den proces sker ret hurtigt – i løbet af uger, og derefter slides de til endnu mindre stykker og bliver til nanoplastik på mindre end en mikrometer.
– Det bliver ikke bedre af, at engangsmundbind fremstilles af plastikfibre i mikrostørrelse. Når de smuldrer i naturen, kan et mundbind frigive mere mikroplastik end en plasticpose – og det kan ske hurtigere, skriver forskerne og fortsætter:
– Oven i er en ny generation af mundbind på vej; nanomaskerne, som indeholder plastikfibre i nano-størrelse. De kan udgøre en ny kilde til nanoplastik-forurening.
Forskerne understreger, at de ikke ved, hvordan engangsmundbind påvirker miljøet – af den simple grund, at der ikke findes videnskabelige undersøgelser af det.
– Men vi ved, at plastikfragmenter i naturen kan indeholde kemiske og biologiske stoffer som bisphenol A, tungmetaller og sygdomsbærende mikroorganismer, og at disse kan overføres til de planter, dyr og mennesker, som indtager mikro- og nanoplastik, siger Elvis Genbo Xu.
Elvis Genbo Xu er ph.d. forskningsleder og adjunkt på Biologisk Institut, hvor han bl.a. forsker i miljøtoksikologi, nanoplastik og hormonforstyrrende stoffer. Hans forskning støttes af Danmarks Frie Forskningsfond. sæt gang i udviklingen af bionedbrydelige engangsmundbind.
Hvad kan vi gøre?
Elvis Genbo Xu og Zhiyong Jason Ren foreslår følgende for at imødekomme den tikkende mundbindsbombe:
- Stil skraldespande op, der kun er til mundbind
- begynd at tænke i standarder, guidelines og implementering af forsvarlig håndtering af brugte mundbind
- skift engangsmundbind ud med masker, der kan genbruges, fx bomuldsmasker.
Nøgleord
Kontakter
Elvis Genbo Xu elvis@biology.sdu.dk. Tlf 6550 8469.
Kommunikationsmedarbejder Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk. Tlf 2759 8679.
Økotoksikologisk forskning på SDU: https://ecotoxicology.dk/
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Mikroalger og kunstig intelligens kommer Østersøen til undsætning23.10.2025 10:23:22 CEST | Pressemeddelelse
Med mikroalger som levende sensorer vil et ambitiøst dansk-tyskt forskningsprojekt bygge en digital tvilling af Østersøen – og give politikere og borgere et demokratisk værktøj til at teste, hvilke løsninger der rent faktisk virker mod iltsvind og algeopblomstring.
Splittede forældre har svært ved at navigere i deres børns skærmbrug23.10.2025 09:32:41 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie viser, at forældre kæmper med at finde balancen i deres børns skærmbrug: For meget skærm opleves som bekymrende og i modstrid mod forældrenes værdier og opfattelse af det gode børneliv – omvendt kan skærmen også give børnene noget godt.
Erfaren universitetsdirektør fortsætter på SDU21.10.2025 14:39:34 CEST | Pressemeddelelse
SDU’s bestyrelse har forlænget ansættelsen af universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind, der siden 2017 har stået i spidsen for universitetets administration.
Stephen King hædres med særlig H.C. Andersen-pris10.10.2025 08:59:54 CEST | Pressemeddelelse
Stephen King modtager en særlig H.C. Andersen-pris for sin fantasifulde og mørke fortællekunst, der har tryllebundet millioner af læsere verden over. Prisen markeres med et offentligt arrangement i Odense den 17. november.
Hedebølger i havet kan få oceanerne til at udlede mere CO29.10.2025 08:47:03 CEST | Pressemeddelelse
Vi ved allerede, at marine hedebølger kan skade havets dyr og koralrev. Nu viser et nyt studie, at de også kan svække havets evne til at lagre kulstof.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




