Danske Andelskassers Bank A/S

Andelskassen i Svendborg opruster med stærk profil inden for boligrådgivning

Del
Bolette Maj Carlsson er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Svendborg. Hun kommer med stor viden og stærke kompetencer inden for især boligrådgivning.
Bolette Maj Carlsson foran Andelskassen i Svendborgs lokaler
Bolette Maj Carlsson foran Andelskassen i Svendborgs lokaler

Når folk køber ny bolig, er det ofte forbundet med mange overvejelser. Det kender Bolette Maj Carlsson alt til. De seneste syv år har hun nemlig arbejdet i Jyske Banks boligrådgivningsafdeling, og hun har også tidligere arbejdet ved Danbolig i København. Bolette har derfor stort kendskab – og forståelse for, at boligkøb er en stor beslutning.

”Det er et stort skridt i folks liv, når de køber bolig, og her spiller ens bankrådgiver en vigtig rolle. Jeg synes, det er spændende at hjælpe mennesker med deres økonomi, så de kan gøre deres boligdrømme til virkelighed, ” fortæller Bolette.

Bolette har især arbejdet med boligrådgivning, men hun har også stor erfaring og viden om andre økonomiske forhold inden for investering, pension, opsparing, lån m.m. og har blandt andet afsluttet HD 2. del i finansiel rådgivning.

Personlig og nærværende rådgivning

Med skiftet til Andelskassen glæder Bolette sig til at komme tættere på kunderne og at kunne rådgive og vejlede inden for forskellige områder af kundernes økonomi. Så selvom covid-19 i øjeblikket begrænser de fysiske møder ser Bolette frem til at kunne give en personlig og nærværende rådgivning, uanset om det er i form af digitale møder eller ansigt til ansigt.

”I Andelskassen har vi en tæt relation til kunderne, og jeg glæder mig til igen at kunne holde møder ansigt til ansigt med kunderne og rådgive dem om deres økonomi. At tale om sin økonomi og budget er et meget personligt emne for mange, hvilket jeg er meget bevidst om, og så er det jo dejligt, når jeg kan gøre en forskel for dem, ” siger Bolette.

Bolette er født og opvokset på Langeland og bor nu i Svendborg med sin kæreste og deres to børn på 4 år og 1 år. Fritiden nyder hun gerne i naturen med sin familie, og klaverundervisning bliver der også tid til, når ikke det er aflyst på grund af covid-19.

Kontakter

For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk

Billeder

Bolette Maj Carlsson foran Andelskassen i Svendborgs lokaler
Bolette Maj Carlsson foran Andelskassen i Svendborgs lokaler
Download

Information om Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S
Dusager 18
8200 Aarhus N

https://www.andelskassen.dk

Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen - er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 19 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye