Automatisk fartkontrol på vej til Storebælt og Øresund
Alt for mange bilister trykker speederen i bund, når de skal over Storebæltsbroen eller Øresundsforbindelsen. Mange gør det endda så eftertrykkeligt, at de rammer grænsen for vanvidskørsel. Derfor har transportminister Benny Engelbrecht og justitsminister Nick Hækkerup arbejdet for at få sat kameraer op, som vil fotografere de bilister, som kører for stærkt.
- Vi har desværre en meget stor og generel udfordring herhjemme med bilister, som kører alt, alt for stærkt. I øjeblikket er vi i gang med at behandle en samlet pakke med en række initiativer mod vanvidskørsel i Folketinget – og i den sammenhæng er det naturligt at få sat ekstra skub på den sidste del af projektet med stræknings-ATK, som skal hjælpe os med at fange fartsyndere på vores to største broforbindelser, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Kameraerne til de to ATK-strækninger er indkøbt og ved at blive sat op.
Transportministeriet vil nu i samarbejde med Justitsministeriet sikre, at der på myndighedsniveau tages de nødvendige skridt for, at stræknings-ATK på Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen kan blive tændt hurtigst muligt, så de kan hjælpe med at fange flere fartsyndere.
- Regeringen har gennem længere tid sat hårdt ind over for dem, der skaber utryghed i trafikken og udsætter andre mennesker for fare. Senest har vi vedtaget en række strafskærpelser mod vanvidskørsel i Folketinget. Der er samtidig behov for andre løsninger til at øge trygheden i trafikken. Med den stræknings-ATK får vi bedre mulighed for at få fat i fartsyndere, og forhåbentlig vil kameraerne også få bilister til at tænke sig om en ekstra gang, inden de trykker speederen i bund, siger justitsminister Nick Hækkerup.
Det er forventningen, at de nye kameraer på Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen vil blive tændt i 2022.
Nøgleord
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sommerhusområder får frihed til at vælge postkasser19.12.2025 09:00:56 CET | Pressemeddelelse
Nu fjernes kravet om, at alle sommerhusområder, der er udstykket efter 1973, skal have et fælles postkasseanlæg.
Hillerødmotorvejen udvides mellem Farum og Ring 419.12.2025 07:08:29 CET | Pressemeddelelse
Ni kilometer af Hillerødmotorvejen får et ekstra kørespor og der etableres støjskærme i projektet for knap 400 millioner kroner.
Motorring 4 ved Ishøj udvides med ekstra vognbane19.12.2025 07:05:29 CET | Pressemeddelelse
Motorring 4 syd skal udbygges med et ekstra spor i hver retning, og der etableres 9 meter høje støjskærme i forbindelse med vejprojektet.
Linjeføring for motorvejen til Næstved er på plads19.12.2025 07:02:47 CET | Pressemeddelelse
Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har fastlagt linjeføringen for motorvejen mellem Næstved og Rønnede.
Den nordlige del af Ring 4 skal udvides19.12.2025 07:00:36 CET | Pressemeddelelse
Ringforbindelsen mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen udvides med et ekstra spor i hver side, og samtidig sættes der støjskærme op på hele trækningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum