Nu kan der tankes HVO i Køge

Energiselskabet OK har gennem de sidste år mærket en stigende efterspørgsel på HVO Biobrændstof, som kan reducere CO2-udledningen med op til 90 procent.
Den stigende efterspørgsel betyder, at selskabet har åbnet sin første Truck Diesel-station, hvor der også kan tankes HVO.
”I november åbnede vi sammen med YX en Truck Diesel-station mere i Køge. Her blev der fra starten gjort klar til en HVO-stander. Den er nu åben, og vi ser meget frem til at følge, hvordan kunderne tager i mod det,” siger Henrik Dehn, som er markedschef på transportområdet i OK.
Gode egenskaber
HVO Biodiesel er et attraktivt produkt, hvis man vil reducere sin udledning af CO2 og samtidig beholde den eksisterende vognpark.
”Produktet har stort set de samme tekniske egenskaber som konventionel diesel. Det kan enten iblandes almindelig diesel eller erstatte det 100 procent. Derfor kræver det heller ikke, at man udskifter sin vognpark for at køre på HVO,” forklarer Henrik Dehn. Han understreger samtidig, at HVO desuden har den fordel, at det både har gode kuldeegenskaber og høj ydeevne.
”Det er vigtigt for os at følge udviklingen inden for fremtidens drivmidler og være leveringsdygtige, når kundernes efterspørger de nye brændselsformer,” siger Henrik Dehn, som understreger, at HVO er et stærkt produkt på markedet på grund af sine tekniske egenskaber og CO2-reduktion.
HVO lever op til markedskrav og er baseret udelukkende på UCO (Used Cooking Oil), og det giver op til 90 procent CO2-fortrængning.
Produktet kan leveres direkte til hjemmetanke eller tankes ved OK’s Truck Diesel-station på Servicevej 1 i Køge og er klar med udrulningsplan for kommende stationer med HVO.
Fakta om HVO
- HVO betyder Hydrotreated Vegetable Oil og er en biologisk dieselolie med stort set de samme tekniske egenskaber som konventionel diesel
- HVO kan blandes med diesel eller bruges 100 procent rent
- HVO er fremstillet af Used Cooking Oil. Bioolien bliver brintbehandlet/hydrogenereret, så det opnås en olie med egenskaber som almindelig diesel
- HVO nedsætter CO2-emissionerne med op til 90 procent. Det nøjagtige tal afhænger af råvarer i den enkelte blanding
- Gode kuldeegenskaber – ned til -22o C i vinterperioden
- Høj ydeevne – cetantal på 75-95, som sikrer en effektiv forbrænding
- Ingen yderligere vedligeholdelseskrav af køretøj ved brug af HVO
- Gode opbevaringsegenskaber uden forringelse af kvalitet eller vandophobning
Kontakter
Anne DyrholmPresseansvarlig
ady@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 75 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
- Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Ny OK-ladepark på vej i Haverslev – tæt ved motorvejen28.4.2025 09:50:52 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK bygger en ny ladepark i nærheden af afkørsel 33 ved E45-motorvejen i Haverslev. Målet er at give elbilister nem og hurtig adgang til opladning på farten
OK og Coop når ambitiøst mål: Ladestandere ved 500 butikker14.4.2025 09:05:17 CEST | Pressemeddelelse
Landets elbilister kan nu oplade bilen ved mere end 500 Coop-butikker og brugsforeninger. Dermed er et af OK’s mange ambitiøse mål på ladeområdet nået, lyder det fra energiselskabet
Spar penge på elregningen: Sådan udnytter du sommertarifferne25.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste netselskaber skifter den 1. april fra vinter- til sommerpriser. Det betyder, at mange elkunder fra næste tirsdag i gennemsnit kommer til at betale cirka 50 procent mindre i tariffer, end de har gjort i løbet vinteren
Ny lynladepark, dobbelt vaskehal og støvsugercenter på vej i Vejle Syd21.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK har påbegyndt byggeriet af flere faciliteter til bilister ved motorvejsafkørslen til Vejle Syd på E45 i sydgående retning
Første ladestation er klar - Danske Fragtmænd baner vejen for grøn transport20.3.2025 12:55:37 CET | Pressemeddelelse
Danske Fragtmænds første ladestation til el-lastbiler er nu klar til brug på virksomhedens terminal i Aalborg. I samarbejde med energiselskabet OK tager virksomheden et vigtigt skridt mod at skabe en stærk ladeinfrastruktur på samtlige terminaler og understøtte den grønne omstilling af transportsektoren
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum