Schweizisk nationalflyselskab slår vingerne ud i Billund Lufthavn
25.2.2021 13:14:50 CET | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse

Selvom der er modvind i hele luftfartsbranchen, er der medvind på ruteudviklingen i Billund Lufthavn. Flyselskaberne viser stor interesse i det vestdanske marked med Billund i centrum. Så armene er ikke til at få ned igen ved nyheden om, at der kommer endnu flere farver på platformen.
Swiss er det schweiziske nationale flyselskab og hører under Lufthansa Group. Det er et selskab og brand, som Billund Lufthavn er yderst stolte over at få i porteføljen. Ruten til Zürich giver både mulighed for et skønt citybreak og en uforglemmelig vandreferie, men både lufthavnen i Billund og Swiss forventer også, at mange schweiziske turister vil bruge ruten for at besøge Danmark den kommende sommer.
– Det er en stor fjer i hatten, at Swiss ser og anerkender det stærke marked, vi ligger i. Vi har længe ønsket os det her samarbejde og en rute til Zürich. Det er en fantastisk destination som citybreak, og nu hvor vi danskere er blevet ekstra vilde med vandreture, byder alperne i Schweiz på en uforglemmelig vandre- eller adventureferie. Og så glæder vi os til at kunne åbne dørene i Vestdanmark op for endnu flere schweiziske gæster, fastslår Jesper Klausholm, marketingchef, Billund Lufthavn.
Bastian Frantz, General Manager Sales Denmark, fra Lufthansa Group ser også meget frem til åbningen af den nye rute.
– Vi er i Lufthansa Group meget glade for, at Billund Lufthavn endelig bliver forbundet til Schweiz med Swiss. Jeg ser et stort potentiale i mulighederne for at koble ruten op til resten af verden via Swiss’ rutenetværk. Der er for eksempel rigtig gode muligheder til vores italienske, spanske og sydeuropæiske destinationer. Derudover har Schweiz altid været populær blandt de danske ferierejsende, men jeg forventer også, at antallet af schweiziske turister stiger i Vestdanmark, siger Bastian Frantz.
Ruten til Zürich åbner op for hele verden
Swiss er et stort flyselskab, der flyver ud fra Zürichs store lufthavn til hele verden. Det vil sige, at den nye rute er endnu et samarbejde, der åbner op for resten af verden.
Billund Lufthavn har mange store netværkslufthavne i porteføljen. I 2019 var lufthavnen koblet op til 11 af de største hub-lufthavne i Europa, og det åbner hele verden op med one-stop rejser. Ruten til Zürich giver danskerne endnu flere muligheder for at skræddersy præcis deres ønskede rejse.
– Swiss flyver hver mandag og fredag, og det passer perfekt til en ferietur til Schweiz, men ankomst og afgangstiderne er ligeledes tilpasset Swiss andre ruter ud i verden via Zürich. Så når Europa og verden åbner op igen, er ruten til Zürich en attraktiv måde for at komme på drømmerejsen med kun ét stop, afslutter Jesper Klausholm.
Tidstabel
To ugentlige afgange:
Mandag og fredag: Billund-Zürich kl. 15.10-17.00
Mandag: Zürich-Billund kl. 12.15-14.05
Fredag: Zürich-Billund kl. 12.10-14.00
Kontakter
Jesper KlausholmMarketingchef
Tlf:27157628JKM@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Nye ruter skyder sommerprogrammet i gang i Billund Lufthavn1.4.2026 11:59:09 CEST | Pressemeddelelse
Marts blev en måned med store fejringer i Billund Lufthavn. Sommerprogrammet er nu i gang, og de første nye ruter er allerede lettet, mens luftfragten oplevede en øget aktivitet med flere charteroperationer.
Massiv vækst i Billund: Norwegian kickstarter hidtil største satsning i Vestdanmark28.3.2026 13:33:58 CET | Pressemeddelelse
Med ni nye direkte ruter og en næsten tredobling af rutenetværket cementerer flyselskabet Norwegian i dag sin position som en nøglespiller i Vestdanmark. Udvidelsen, der i dag blev markeret i Billund Lufthavn, sikrer markant bedre forbindelser til både Sydeuropas ferieperler og populære storbyer som London og Edinburgh.
For første gang i Billund Lufthavns historie: Direkte rute til Napoli2.3.2026 16:20:16 CET | Pressemeddelelse
Vinteren går på hæld, og sommerprogrammet står for døren i Billund Lufthavn. Det betyder nye direkte ruter – heriblandt en historisk nyhed: For første gang nogensinde får Billund Lufthavn en direkte ruteforbindelse til Napoli.
Luftfragt åbner året stærkt i Billund Lufthavn2.2.2026 14:18:32 CET | Pressemeddelelse
Luftfragten i Billund Lufthavn fik en god start på 2026. I januar steg mængden af fragt med 14 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Væksten gælder både eksport og import.
80 mio. kr. til ny cargo-terminal: Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten2.1.2026 15:53:05 CET | Pressemeddelelse
Byggeriet igangsættes i foråret 2026 – de nye faciliteter styrker lufthavnens konkurrenceevne som et af Nordeuropas største centre for luftfragt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

