Krifa

Krifa laver overenskomst med ny arbejdsgiverforening i rejsebranchen

Del
Fagforeningen Krifa har sammen med arbejdsgiverforeningen Rejsa lavet den første landsdækkende overenskomst for rejsebranchen. Den træder i kraft den 1. marts 2021
Formand i Krifa Søren Fibiger Olesen. Foto: Krifa
Formand i Krifa Søren Fibiger Olesen. Foto: Krifa

Selv om Corona har sendt rejsebureauerne til tælling, har de nægtet at kaste håndklædet i ringen, og nu har fire rejsebureauer sammen stiftet den nye arbejdsgiverforening Rejsa.

Krifa har forhandlet en landsdækkende overenskomst, som er den første af sin salgs, med arbejdsgiverforeningen. Aftalen træder i kraft den 1. marts 2021 og gælder til og med den 31. december 2022. Herefter skal den fornyes.

- Vi er stolte af at være en del af den første landsdækkende overenskomst for rejsebranchen. Det har været et intenst forløb præget af dialog, gensidig respekt og forståelse, siger Søren Fibiger Olesen, der er formand i Krifa.

- Selv om rejsebranchen lige nu er hårdt ramt, så har det været fantastisk inspirerende at samarbejde med mennesker, som brænder så meget for det, de laver. Branchen formår at bevare optimismen og holder fast i kerneværdier som arbejdslyst og medarbejdertrivsel, fortsætter han.

Ordnede forhold og god arbejdslyst
Rejsebureauer har tradition for at lave kontrakter baseret på Funktionærloven, men med den nye aftale bliver medarbejderne sikret en gennemarbejdet overenskomst.

- I Krifa er vi glade for, at vi med overenskomsten kan være med til at sikre de ansatte i rejsebranchen både ordnede forhold og god arbejdslyst. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde, hvor vi skal lave løsninger med fokus på god arbejdslyst til en branche, som vi næsten alle har berøring med, siger formand Søren Fibiger Olesen.

Medarbejdere i rejsebranchen bliver med overenskomsten blandt andet sikret retten til:

  • Fem trivselsdage om året. De kan bruges på ferie, udbetales eller opspares. I løbet af aftaleperioden vil dette stige til otte dage om året.
  • Fokus på medarbejdertrivsel i form af trivselsmålinger med værktøjet GAIS.
  • Arbejdsgiverbidrag på otte procent
  • Fokus på kompetenceudvikling og livslang læring, som kan styrke medarbejderens faglige, personlige og sociale mestring.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Formand i Krifa Søren Fibiger Olesen. Foto: Krifa
Formand i Krifa Søren Fibiger Olesen. Foto: Krifa
Download

Links

Information om Krifa

Krifa
Krifa
Klokhøjen 4
8200 Aarhus N

http://www.krifa.dk

Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.

Følg pressemeddelelser fra Krifa

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krifa

Regeringen vil ikke digitalisere og sender milliardregning til a-kassemedlemmerne20.3.2025 14:40:49 CET | Pressemeddelelse

Digitale samtaler er lige så effektive som fysiske, når det gælder om at få dagpengemodtagerne tilbage på arbejdsmarkedet. Alligevel fastholder regeringen i sit udspil til de igangværende forhandlinger om fremtidens beskæftigelsessystem, at dagpengemodtagernes første samtale med a-kassen skal gennemføres som et gammeldags fysisk møde. Det politiske krav om fysiske møder med alle ledige dagpengemodtagere tvinger a-kasserne til at opretholde et fintmasket net af filialer, hvilket koster op mod 400 millioner kroner årligt i mistede produktivitetsgevinster, viser ny Krifa-analyse.

Krifa: Obligatoriske samtaler giver underskud – ny reform må sikre individuelt kontaktforløb og metodefrihed til a-kasserne18.2.2025 06:07:00 CET | Pressemeddelelse

Fundamentet i den danske beskæftigelsesindsats har været samtaler. Under mantraet ”samtaler virker” har jobcentre og a-kasser i årtier holdt millioner af obligatoriske samtaler med ledige. Men hovedparten af samtalerne har været en decideret underskudsforretning for samfundet, viser ny Krifa-analyse, baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriet gældende for alle a-kasser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye