Ulrich Schmidt-Hansen bliver ny kommunaldirektør i Gladsaxe
24.2.2021 21:32:42 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

Gladsaxes nye kommunaldirektør bliver den 45-årige Ulrich Schmidt-Hansen. Udover at han i dag er social- og sundhedsdirektør i Gladsaxe, har han også en fortid som direktør i henholdsvis Holbæk og Herlev med ansvar for både ældre, sundhed, handicap, beskæftigelse, borgerservice, skole, børn og familie. Derudover har han en fortid i henholdsvis Finansministeriet, Københavns Universitet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
- I mine snart to år som direktør og 16 år som borger i Gladsaxe har jeg oplevet en kommune, der er på forkant, har ambitiøse politikere og fagligt dygtige medarbejdere og ledere. Med Gladsaxestrategien og FN’s verdensmål som ramme har vi alle en klar ambition om at skabe vækst og velfærd til vores borgere og virksomheder. Det skal ske gennem en grøn og bæredygtig omstilling, som ikke alene kan mærkes hos kommunens borgere, men også kan være med til at vise vejen for resten af kommunerne i Danmark. Det er ambitioner, jeg i den grad kan identificere mig med og derfor glæder jeg mig rigtig meget til at stå i spidsen for at føre disse ambitioner ud i livet, siger Ulrich Schmidt-Hansen.
Gladsaxes borgmester Trine Græse glæder sig også til at arbejde sammen med den nye kommunaldirektør.
- Jeg glæder mig til at arbejde sammen med Ulrich i hans nye rolle som kommunaldirektør. Ulrich har en meget bred erfaring fra sine 10 år som direktør i den kommunale verden, og han har allerede gjort det rigtig godt i Gladsaxe. Blandt andet her under corona-pandemien har han det seneste år vist, hvordan han i den grad evner at sætte sig i spidsen og sikre fælles retning i de mange og store opgaver, vi som kommune har skullet løse i forbindelse med en stor sundhedskrise, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.
Ulrich Schmidt-Hansen bor i Gladsaxe med sin kone, Laura og deres to børn Cecilie og Christian på 13 og 16 år. Han tiltræder stillingen som kommunaldirektør 1. april efter Bo Rasmussen, som har valgt at gå på pension efter ni år på posten.
Kontakter
Kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe ansætter 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter forældrebetalingen i børnehuse30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter nu 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter allerede fra 1. august 2026 forældrebetalingen i kommunens børnehuse.
Sensorer skaber tryghed i demensboliger15.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune øger trygheden blandt beboere i demensboliger med et helt nyt sensorsystem.
Nyt projekt styrker børnefamiliers adgang til naturoplevelser i Gladsaxe9.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt tiltag i Gladsaxe fremmer børnefamiliers muligheder for gode oplevelser i naturen. Tiltaget hedder Svalens Naturkort og blev lanceret i dag onsdag den 8. april i Børnehuset Mosen.
Gladsaxe hylder de grønne transportvaner9.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune hylder igen i år alle, der vælger at gå, cykle, tage bus eller tog – eller køre sammen. De grønne transportvalg reducerer trafikstøjen og er til gavn for klimaet og sundheden – og giver plads på vejene til dem, der virkelig har behov for bilen.
Klatrehallen GoMonkey Cave Gladsaxe tager form8.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxes nye klatrehal GoMonkey Cave tager for nu for alvor form. Hallen kommer til at huse Danmarks første såkaldte Via ferrata, hvor man kan gå af fem forskellige ruter i forskellige højder i op til 13 meters højde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
