Hempel køber førende australsk malingsproducent
Sælger er amerikanske Sherwin-Williams, verdens største producent af maling, og handlen er betinget af myndighedernes godkendelse, som forventes i første kvartal 2021.
”Vi tager nu det første store, synlige skridt i vores ambition om at fordoble Hempels omsætning til EUR 3 mia. i 2025. Opkøbet vil få en stor, positiv betydning for det aftryk, vi ønsker at sætte i den globale malingsindustri og for udviklingen i vores Syd- & Østasien region,” siger Lars Petersson, Group President & CEO i Hempel.
”Opkøbet matcher med vores Double Impact-strategi og de ambitioner, vi har for vækst i fire udvalgte strategiske segmenter, herunder hus- og industrimaling. Samtidig understreger aftalen om at købe Wattyl kernen i vores strategi: Vi ønsker at indtage førerpositioner i udvalgte segmenter og geografier, og vi agter at fordoble Hempels omsætning inden for fem år. En fordobling af omsætningen gør det muligt at fordoble vores positive indflydelse ved at investere i bæredygtighed, innovation og digitalisering,” fortsætter Lars Petersson.
Wattyl har i mere end 100 år udviklet innovative, teknologisk avancerede og markedsførende produkter af højeste kvalitet og samtidig opbygget et ikonisk brand med en høj kendskabsgrad blandt forbrugere. Wattyl har en stor portefølje af mærkevareprodukter, og virksomheden ejer og driver næsten 100 butikker i hele Australien og i New Zealand.
Stærk platform for fortsat vækst
”Samarbejdet mellem Hempel og Wattyl vil stille os i en gunstig position i forhold til at indfri vores strategiske ambitioner både hvad angår hus- og industrimaling. Inden for sidstnævnte gælder det særligt på områderne for infrastruktur og energi. Det skal ske ved at kombinere vores ekspertise, dele viden om industrierne og ved at lave kvalitetsprodukter. Vores forventninger til Wattyl som en del af Hempel-familien er derfor høje, og sammen vil vi skabe en stærk platform for fortsat vækst i hele Syd- & Østasien regionen,” siger Lars Petersson.
Den nuværende administrerende direktør i Wattyl, Matt Crossingham, vil fortsætte i jobbet og ser frem til at blive en del af Hempel og medvirke til udvikling og succes.
“Jeg og hele mit team er glade for at blive en del af Hempel-familien, og vi ser frem til at medvirke til den fortsatte udvikling og succes – ikke bare i Australien og i New Zealand – men i hele Syd- og Østasien. Wattyl vil få adgang til vigtig viden, erfaring, innovation og et bredere produktsortiment, som vil skabe øget værdi for vores kunder. Jeg er sikker på, at det nye ejerskab vil bringe Wattyl til et nyt niveau,” siger Matt Crossingham.
Lars Petersson supplerer: “Sammen med Matt Crossingham og hans dygtige team vil vi fokusere på at forblive en betroet partner for alle vores nuværende og fremtidige kunder i Australien og New Zealand. Vores strategiske fokus vil være på at sikre, at kunderne får den optimale helhedsoplevelse, og med opkøbet vil kunderne opleve et vedvarende fokus på bæredygtighed, digitalisering og innovation.”
Hempel anerkender fuldt ud Wattyls brands styrker og kvaliteter. Wattyl vil derfor beholde sit navn og bliver brandingmæssigt ’A part of Hempel’.
Hempel foretog senest i 2018 et større opkøb, da Hempel erhvervede sig den førende tyske malingsproducent J.W. Ostendorf, der i dag er succesfuld integreret i Hempels globale voksende forretning for husmaling. Hempel forventer yderligere opkøb de kommende år som en del Double Impact strategien.
Om Wattyl
- Etableret: 1915
- Medarbejdere: 750
- Omsætning: EUR 150 mio.
- Hovedkvarter i Baulkham Hills, Sydney, New South Wales
- 2 fabrikker (Kilburn, South Australia og Footscray, Victoria)
- 5 distributionscentre (4 i Australien, 1 i New Zealand)
- Næsten 100 egne butikker
- Brands: Wattyl, Wattyl Protective Coatings
Kontakter
Sandra Baekby-HansenCommunication Manager
Tlf:+45 21372985sabae@hempel.comInformation om Hempel A/S
Hempel, der er en af verdens førende leverandører inden for pålidelige malingsløsninger, er en global virksomhed med stærke værdier, som samarbejder med kunder inden for segmenterne husmaling, marine, infrastruktur og energi. Hempel har et globalt set-up med fabrikker, innovations- og forskningscentre samt lagre på tværs af lande og regioner.
Hempels malinger og overfladebehandlinger beskytter og udsmykker bygninger, infrastruktur og andre aktiver, og spiller en vigtig rolle i vores kunders globale forretning. De hjælper med at minimerer vedligeholdelsesomkostninger, giver forbedret æstetik og bedre energieffektivitet.
Hos Hempel er formålet at skabe en bedre fremtid med bæredygtige løsninger til overfladebehandling. Vi er overbeviste om, at vejen til succes ligger i at gøre bæredygtighed til kernen i vores forretning. Det er ikke bare det rette at gøre, det vil også styrke vores konkurrencedygtighed, gøre os mere modstandsdygtige og minimere risici.
Hempel blev etableret i København i 1915. Hempel Fonden er den stolte ejer af Hempel og er med til at sikre et solidt økonomisk grundlag for Hempel-koncernen. Fondens andet formål er at støtte kulturelle, sociale, humanitære og forskningsrelaterede formål i hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Hempel A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hempel A/S
Hempel A/S has closed new strategic partnership deal with CVC and welcomes two new board members30.8.2024 16:44:06 CEST | Press release
In May, Hempel A/S announced CVC Funds as minority investor. The transaction has now been completed, following regulatory approval. As part of this, Hempel A/S announces the appointment of Christoffer Sjøqvist and Michael Lavrysen to its Board of Directors.
Hempel appoints Chief Technology Officer, elevating Innovation in Executive Group Management11.6.2024 11:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Hempel A/S appoints Emilie Barriau as Chief Technology Officer, a new position in the Executive Group Management, bringing a dedicated focus on Innovation
Hempel enters strategic partnership with CVC to accelerate long-term growth8.5.2024 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
The Hempel Foundation, in agreement with the Hempel A/S Board of Directors, has agreed to invite CVC Funds to become a minority investor in Hempel A/S to help accelerate Hempel’s ambitious long-term organic and inorganic growth strategy.
Hempel A/S announces its intent to divest J.W. Ostendorf and Renaulac as next step on strategic journey6.5.2024 14:30:03 CEST | Pressemeddelelse
The prospective new owner, Fidelium Partners, would take over the production site in Germany and stores in France, together with around 500 employees and a portfolio of customers.
Britt Meelby Jensen nominated to Hempel A/S Board of Directors1.5.2024 10:00:03 CEST | Press release
Chief Executive Officer (CEO) of Ambu A/S, Britt Meelby Jensen, has been nominated to replace Susanna Schneeberger as board member of Hempel A/S.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum