Team Danmark søger ny administrerende direktør
Det er en af de mest spændende og attraktive stillinger i dansk idræt, der nu skal besættes. Team Danmark skal have ny administrerende direktør, som der kan lede dansk eliteidræt mod guldet. Team Danmarks formand, Lars Krarup, fortæller, at den nye direktør får ansvaret for et stort og vigtigt arbejde med at sikre en positiv udvikling af eliteidrætten i Danmark.
”Vi leder efter en administrerende direktør, der bliver eliteidrættens stemme i Danmark og som kan kommercialisere Team Danmarks aktiviteter. Danske atleter samler og begejstrer hele Danmark, som intet andet i vores samfund. Det så vi senest til håndbold-VM, hvor vi fik et tiltrængt pusterum midt i coronatiden. Derfor er det et vigtigt arbejde, som den nye administrerende direktør skal stå i spidsen for,” siger Lars Krarup
Ingen vinder guld alene, og derfor skal den nye administrerende direktør i tæt samarbejde med mange forskellige aktører, der alle spiller vigtige roller for eliteidrætten, være med til at løfte dansk eliteidræt til nye niveauer.
”Vi har store ambitioner for dansk eliteidræt. Danmark er allerede i dag blandt de bedste nationer, når vi måler på antal medaljer i forhold til indbyggertal. Vi arbejder hver dag for, at Danmark skal være verdens bedste sted at dyrke eliteidræt, og det kræver, at Team Danmark i et tæt samspil med mange aktører formår at sikre gode rammer og vilkår for atleterne,” siger han.
Samtidig sigter bestyrelsen efter at oprette endnu en direktørstilling i organisationen, hvor fokus er på det sportslige arbejde, fortæller Lars Krarup. Den ansættelsesproces vil blive igangsat, når en ny administrerende direktør er ansat.
”Team Danmark arbejder i en international kontekst, hvor udviklingen går stærkt. Derfor er der ofte brug for hurtig handlekraft og indsigt i sportslige prioriteringer. Det fokus vil vi gerne styrke i et tæt samspil med forbundenes sportschefer,” siger Lars Krarup.
Information om Team Danmark
TEAM DANMARK ARBEJDER FOR AT GIVE DANSKE ATLETER BEDST MULIGE RAMMER OG VILKÅR FOR, AT DE KAN UDLEVE DERES POTENTIALE OG PRÆSTERE PÅ HØJESTE INTERNATIONALE NIVEAU.
VI OPTIMERER HELE VEJEN RUNDT OM ATLETEN - BÅDE PÅ OG UDEN FOR BANEN.
Følg pressemeddelelser fra Team Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Team Danmark
Szymon Kogut er Årets Træner27.12.2024 09:31:47 CET | Pressemeddelelse
Han har været en central figur bag en lang række EM-, VM- og OL-medaljer til dansk brydning. Blandt andet Turpal Bisultanovs OL-bronzemedalje i Paris. Nu bliver Szymon hædret som vinder af Team Danmark og Deloittes Årets Træner 2024.
Ny magisk sportspris får premiere til Sport 202416.12.2024 07:41:25 CET | Pressemeddelelse
Tre nominerede til den nye pris ’Årets magiske øjeblik’ er udpeget. Vinderen kåres via en seerafstemning Sport 2024 den 4. januar 2025.
OL-blues rammer atleter efter hjemkomst12.12.2024 12:06:19 CET | Pressemeddelelse
Team Danmarks sportspsykologiske team har i forbindelse med OL i Paris undersøgt, hvordan de danske atleters mentale tilstand blev påvirket efter hjemkomsten fra Paris. Ca. 35 pct. af atleterne har oplevet varierende grad af fænomenet ’OL-blues’. Også PL-atleter indgår i undersøgelsen – her er resultaterne klar i starten af det nye år.
Forbundsstøtte for 2025 skal løfte dansk eliteidræt til næste niveau4.12.2024 15:54:54 CET | Pressemeddelelse
Team Danmarks bestyrelse har lagt sig fast på fordeling af forbundsstøtte til i alt 26 forbund. Målet er at øge kvaliteten i elitearbejdet ved at skærpe fokus på de discipliner og atleter med størst potentiale. Samtidig introduceres en ny atletkategori for de dygtigste talenter, som kan se frem til målrettet støtte for at sikre fødekæden på den lange bane.
Presseinvitation: Team Danmark inviterer pressen til uddeling af OL- og PL-medaljebonus30.10.2024 14:05:14 CET | Pressemeddelelse
OL- og PL-atleterne hyldes og modtager medaljebonus tirsdag den 5. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum