Energi Danmark A/S
Aarhus N, 11. februar 2021
Energikoncernerne Andel og NRGi overtager ejerskabet af energihandelsselskabet Energi Danmark. Samtidig udtræder de øvrige aktionærer. Andel bliver majoritetsejer med en ejerandel på 63,6 procent, og NRGi’s ejerandel udgør fremover 36,4 procent.
Ejerkredsen bag Energi Danmark, der repræsenterer en række danske energiselskaber, etablerede selskabet i 1993 og har siden i en fælles indsats udviklet Energi Danmark til at være markedsleder inden for energihandel på det internationale energimarked med fokus på Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland.
"Energi Danmark blev etableret som følge af ejerkredsens ønske om at skabe ét samlet energihandelsselskab, som havde styrken til at løfte de allerstørste erhvervskunder og opnå storskala fordele – først i Danmark og senere i Nordeuropa. Det er lykkedes, og der skal lyde en stor tak til hele ejerkredsen, der har medvirket stærkt til Energi Danmarks positive udvikling gennem de mange år", siger bestyrelsesformand Jesper Hjulmand og fortsætter;
"Meget har ændret sig i energibranchen siden dannelsen af Energi Danmark. Konsolidering og forretningsudvikling præger sektoren og særligt øget fokusering af forretningsaktiviteter og nye strategiske prioriteter blandt ejerselskaberne gør, at vi nu helt naturligt oplever ændringer i ejerkredsen bag Energi Danmark. Både i form af ejerønske om frasalg, men også i form af ønske om øget ejerandel".
Ud af ejerkredsen træder Energi Nord Holding (18,4% – ejet af Norlys og Nord Energi), EWII Energi (16,5%), SEF Energi (1,1%) og Fonden Langelands Elforsyning (0,4%).
Andel og NRGi fortsætter det stærke samarbejde
Andel og NRGi udgør fremover ejerkredsen i Energi Danmark med ejerandele på henholdsvis 63,6% og 36,4%.
"Andel og NRGi har et stærkt samarbejde og har allerede i dag også delt ejerskab i selskaberne Fibia og Clever. Med det nye ejerhold er kimen til selskabets forsatte udvikling lagt. Energi Danmark står blandt andet foran en vigtig opgave i forhold til den grønne omstilling af vores samfunds større energiforbrugere. Der produceres mere og mere strøm fra vedvarende kilder. Det er positivt for den grønne udvikling, men det kræver en fundamental ændring i den måde, vi bruger og tænker energi på. Vi skal intensivere arbejdet med at balancere produktion og forbrug. Her repræsenterer Energi Danmarks kundeportefølje en markant del af Danmarks energiforbrug og er derved én af flere nøgler til at sikre den ambitiøse målsætning om at reducere udledningen af CO2 med 70% i 2030", siger bestyrelsesformand Jesper Hjulmand.
Ejerandelen fordeler sig fremover således:
Andel A.m.b.a. og SEAS-NVE Strømmen A/S (Andel-koncernen): 63,65%
NRGi A.m.b.a.: 36,35%
Partnerne er enige om ikke at offentliggøre betingelserne vedrørende transaktionen, som desuden er betinget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse.
Om Energi Danmark
Energi Danmark er en af Danmarks førende energihandelskoncerner med aktiviteter inden for fysisk og finansiel elhandel, CO2-handel, handel med gas og vindenergi og porteføljeforvaltning. Energi Danmark er i dag Danmarks største aktør på markedet for handel med el til erhvervskunder og har datterselskaber i Sverige, Finland, Norge og Tyskland samt planer om yderligere ekspansion i såvel Norden som i resten af Europa. Virksomheden er velkonsolideret med en solid ejerkreds og deltager aktivt i sikringen og videreudviklingen af et velfungerende el- og energihandelsmarked i Nordeuropa.
Pressekontakt
Bestyrelsesformand Jesper Hjulmand (kan træffes gennem Andels pressevagt tlf. 21 70 31 01)
Adm. direktør Jørgen Holm Westergaard, tlf. 87 42 62 62 eller mobil 22 37 87 80
Attachment
To view this piece of content from www.globenewswire.com, please give your consent at the top of this page.To view this piece of content from ml-eu.globenewswire.com, please give your consent at the top of this page.
About Globenewswire
Subscribe to releases from Globenewswire
Subscribe to all the latest releases from Globenewswire by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.
Latest releases from Globenewswire
Zealand Pharma31.12.2025 17:05:00 CET | Press release
Total number of shares and voting rights in Zealand Pharma as of December 31, 2025
Trifork Group AG31.12.2025 16:59:15 CET | Press release
62/2025・Trifork Group: Reporting of transactions made by persons discharging managerial responsibilities
Official Feature Entertainment Group31.12.2025 16:00:00 CET | Press release
Official Feature Entertainment Group Announces €1 Billion Overseas Equity Financing Commitment and Strategic Equity Partnership
The Chengdu Municipal People's Government31.12.2025 15:33:38 CET | Press release
Celebrate New Year in Chengdu and Experience "Living Like a Local in Chengdu"
Reinventy Solutions Corp31.12.2025 15:30:00 CET | Press release
Reinventy Introduces Shield Brain (Codename “The Tin Man”)
In our pressroom you can read all our latest releases, find our press contacts, images, documents and other relevant information about us.
Visit our pressroom
