Moesgaard aflyser årets Vikingetræf

På grund af Coronasituationen aflyser Moesgaard Museum nu årets Vikingetræf.
Det populære Vikingetræf, som har været afholdt siden 1977 i de naturskønne omgivelser ved Moesgaard Strand, tiltrækker hvert år omkring 12.000 gæster. Deltagere og frivillige fra hele verden skaber atmosfære og oplevelser for børn og voksne med bl.a. store slag mellem vikingekrigere, trækture på hesteryg, smedjearbejde, handelsboder og musikalsk underholdning.
Vikingetræffet skulle have været afholdt til juli, men den stadige usikkerhed om vilkårene for at samle større publikumsgrupper betyder, at museet nu udsætter træffet til 2022.
Det er andet år i træk, at Moesgaard må aflyse Vikingetræffet på grund af coronasituationen.
”Vi er kede af, at vi må aflyse Vikingetræffet igen i år, og vi ved, at mange både gæster, deltagere og frivillige, som vi plejer at skabe træffet sammen med, vil komme til at savne det meget. Det har ikke været nogen nem beslutning at tage og den skal ses i lyset af de vanskelige vilkår, vi står i. Scenarierne for sommeren 2021 er desværre ikke tilstrækkeligt realistiske til, at vi kan planlægge en stor publikumsbegivenhed som Vikingetræffet,“ siger projektchef på Moesgaard Museum, Niels Baj Rye.
Moesgaard Museum er i øjeblikket lukket for publikum og har derfor måttet sende hovedparten af museets ansatte hjem på lønkompensationsordning. Forberedelsen af de tre dages træf på Moesgaard Strand kræver et stort bidrag fra frivillige, deltagende vikinger, ryttere og handelsfolk. Men træffet kræver også en stor indsats fra Moesgaard Museums medarbejdere, som plejer at stå for område, sikkerhed, materialer, økonomi og projektledelse af træffet.
Museet vil bruge udsættelsen af Vikingetræffet til at skabe en fornyet, stærk organisering af træffet og vil satse på en større publikumsappel til sommeren 2022.
“Så snart vilkårene tillader det, vil vi gå i gang med arbejdet for at skabe en stærkere organisering af Vikingetræffet. Vi vil gerne gøre begivenheden mere modstandsdygtig og samtidig tiltrække publikum og deltagere i endnu højere grad end hidtil. Vi ved, at træffet på Moesgaard Strand for mange gæster og deltagere er en tilbagevendende begivenhed i deres sommerferie og har været det gennem mange år. Derfor er vi rigtigt ærgerlige over, at vi ikke kan mødes i år, men vi håber, at alle gode kræfter vil bakke op om, at vi i 2022 kan lave et brag af et comeback for Moesgaard Vikingetræf. Det glæder vi os til, “ siger Niels Baj Rye fra Moesgaard Museum.
Moesgaard Vikingetræf var planlagt til afvikling 30. juli til 1. august 2021.
Oplysninger om træffet i 2022 vil være at finde på Vikingetræffets hjemmeside www.vikingetraeffet.dk og på Facebook, når planlægningen går i gang.
Projektchef Niels Baj Rye, Moesgaard Museum, kan kontaktes på tlf. 2125 9358 og mail:
nbr@moesgaardmuseum.dk
Nøgleord
Kontakter
Projektchef Niels Baj Rye, Moesgaard Museum, tlf. 2125 9358
mail: nbr@moesgaardmuseum.dk
Billeder

Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Moesgaard modtager stor fondsbevilling til at formidle verdenshistorien31.3.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden har netop bevilliget sammenlagt 24 millioner kroner til at støtte udviklingen af Moesgaards indhold igennem de næste tre år.
Ny dansk dokumentarfilm viser, hvordan ukrainsk kultur er blevet et militært mål19.2.2025 08:42:54 CET | Pressemeddelelse
Dokumentaren vises på DR1 og DR2 i forbindelse med treårsdagen for den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2025.
Moesgaard kåret som Danmarks bedste attraktion3.10.2024 11:57:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 3000 danskere har peget på Moesgaard Museum som vinder af den årlige Danish Travel Awards, som netop er blevet uddelt.
Oplev fortællingen om det største vendepunkt i menneskets historie2.10.2024 07:49:47 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaards kommende særudstilling tager os 10.000 år tilbage i tid til dengang mennesket begyndte at dyrke jorden. På det tidspunkt opstår en helt ny og betagende gudeverden, som viser os, at menneskets måde at tænke, tro og leve på er radikalt forandret.
Moesgaard opruster på vidensområdet30.9.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum hæver ambitionsniveauet for vidensområdet, som samles under én videnschef med ansvar for tre afdelinger, mens to nye faglige fyrtårne er hentet ind som afdelingsledere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum