Med Festool SYS-PowerStation er der strøm på byggepladsen hele dagen

Med SYS-PowerStation bliver hver eneste ledningsført maskine i praksis til en akku-maskine. Den mobile PowerStation er intuitiv at betjene, let at flytte rundt, og så er den stærk nok til at trække selv maskiner med et stort energibehov som f.eks. større save, slibere og støvsugere.
”Vi har glædet os til at introducere SYS-PowerStation i Danmark,” siger Festools Head of Sales & Marketing DK Michael Petræus og fortsætter:
”Med det mobile energilager bliver det nemmere at tilrettelægge arbejdet på byggepladsen fleksibelt og få leveret en stabil netspænding på 230 volt dagen igennem uanset, hvor arbejdet skal udføres.”
Strøm som fra en stikkontakt
Festool SYS-PowerStation leverer 230 volts strøm, kan lagre 1.500 watt-timer og har desuden hele 3.680 watt varighedsydelse og en maksimal ydelse på op til 11.000 watt. I praksis betyder det, at håndværkeren vil opleve SYS-PowerStation lige så pålidelig som et stik i væggen:
”Med en SYS-PowerStation kan du f.eks. nå at slibe et areal på 200 kvadratmeter med langhalssliberen Planex og have den indbyggede støvsuger tilsluttet, før genopladning er nødvendig. Eller du kan udføre 560 kapsnit til et parketgulv med kap- og geringssaven KS 60 inklusive støvsuger,” forklarer Michael Petræus.
Let, robust og betjeningsvenlig PowerStation
Med sine 16 kg vejer en SYS-PowerStation kun 50 til 70 procent af den vægt, som man må forvente for tilsvarende energikilder. Den er desuden stænkvandsbeskyttet (IP44) og velegnet til anvendelse på byggepladsen inde som ude.
SYS-PowerStation er også enkel og overskuelig at betjene med stikkontakt og tænd/sluk knap placeret på fronten. Den aktuelle batteritilstand kan til enhver tid meget nemt aflæses via LED-indikatoren, der er anbragt på forsiden. På forsiden finder man også en USB-C tilslutning til hurtig opladning af bærbare enheder som f.eks. tablets eller smartphones. Endeligt har SYS-PowerStation en indbygget sikkerhed, som forhindrer utilsigtet tænding under transporten.
Bedre arbejdsmiljø uden os fra generatorer
På mange byggepladser kan luftkvaliteten være en udfordring. Foruden støv fra selve byggeprocessen kan udstødning fra generatorer og motordrevet værktøj også være en udfordring – både i form af CO2, andre udstødningsgasser og støj. Den nye og mobile SYS-PowerStation bidrager til et renere, mindre støjende og mere emissionsfrit arbejdsmiljø.
Tekniske data - SYS-PowerStation
Net-tilslutning 230V~ / 50Hz pure sine
Nominelt energiindhold 1.555 Wh
Varighedsydelse 3.680 W
Topeffekt (<0,5 sec) 11.000 W
Topeffekt (<6,0 sec) 7.200 W
Batteriteknologi Li-Ion
Opladningstid 3,5 timer*
IP kapslingsklasse IP44
Størrelse Systainer SYS3 M187
Vægt 16,5 kg
AC-udgang 220V-240 V~ / 50/60Hz
AC-indgang 220V-240 V~ / 50/60Hz
USB-type-C (udgang) 5 til 20V / 3A / 15 til 60W
-----------------------------------------------------------------------------
*afhængig af celletemperatur
Klausulering
SYS-PowerStation er i handelen fra maj 2021.
Billedmateriale
Vedlagte billeder skal krediteres Festool og må benyttes ved omtale af Festool og SYS-PowerStation.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt:
Rikke Camilla Geert
FESTOOL Danmark ApS
Mobil: +46 40670 1053
E-mail: rikke.geert@festool.com
Billeder





Information om Festool
Om Festool
Festool har i over 90 år haft en stor lidenskab for førsteklasses el-værktøj. Festools maskiner letter håndværkerens arbejde – og bringer dem hurtigere frem til et perfekt resultat.
Følg pressemeddelelser fra Festool
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Festool
Grønt byggeri med støj- og røgfri mobil strømforsyning23.9.2021 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Festool SYS Powerstation er det ultimative gear til alle steder, hvor du arbejder med elværktøj. Festools unikke Powerstation kan bruges inde som ude – en mobil stikkontakt med høj ydeevne – helt uden generator.
Eventrigning med strøm på pletten og uden generator13.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilrigning til koncert, festival eller messe? Festools nyudviklede SYS Powerstation har strøm nok til mange timers arbejde – lige til at have med lige dér, hvor det sker. Med den robuste strømforsyning i kompakt og mobil form kan man arbejde overalt uden osende generatorer.
230 V strøm til el-værktøj – helt uden generator10.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet i parker og for anlægsgartnere og havearkitekter kan nu gennemføres uden støj og emission. Festools unikke SYS Powerstation er et mobilt strømudtag, der kan holde en hel arbejdsdag. Med denne robuste strømforsyning i kompakt og mobil form kan man sige farvel til diesel- eller benzindrevet værktøj og generatorer.
Strøm til skurbyen har aldrig været enklere7.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Festool SYS Powerstation er udviklet til at give strøm ude som inde. Når en ny skurby skal etableres, leverer den strøm – også hvor der ikke er byggestrøm. En mobil stikkontakt lige på pletten med høj ydeevne – helt uden generator.
230 V til søs uden støj og røg3.9.2021 09:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Den nye SYS Powerstation fra Festool er oplagret strøm i robust form. Den mobile stikkontakt er uundværligt grej for bådbyggere og sejlere, der vil være uafhængig af landstrøm. SYS Powerstation gør arbejdet nemmere på land, og giver mulighed for længere tid på vandet. Uden generator.