Vandselskaber investerer massivt for at minimere overløb

Vandsektoren har i årevis arbejdet på at reducere udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, og nu melder blandt andre HOFOR ud, at selskabet frem mod 2035 vil investere 20 mia. kr. i vandløsninger, som skal sikre København mod oversvømmelser og skåne Øresund for urenset spildevand. Det fortæller Ole Fritz Adeler, der er forsyningsdirektør for vand og spildevand i HOFOR, til branchemagasinet DANSKVAND, som i februarudgaven fokuserer på overløb.

Samlet set sker der overløb fra Københavns afløbssystem på ca. 2 mio. m³ årligt.

”De tal skal vi have væsentligt længere ned. Derfor har vi taget fat i aktiviteterne fra spildevandsplanen og ud fra den lavet masterplaner for en række oplande, hvor vi kombinerer planer for skybrud, klimatilpasning og øvrige spildevandsaktiviteter,” siger Ole Fritz Adeler.

Målet er i første omgang at halvere de 2 mio. m³ inden 2035, og siden vil en ny renseanlægsstruktur gøre det muligt at komme helt ned på 0,5 mio. m³ overløb årligt.

Fremrykker renovering af renseanlæg

Nord for København er der også store planer, som skal reducere overløb. Novafos undersøger og analyserer overløb i Frederikssund Kommune og i Hørsholm Kommune for at nå frem til de bedste løsninger. I Hillerød har man på to år halveret overløbsmængden ved hjælp af intelligent styring af kloaksystemet kombineret med regnbassiner. Og i Helsingør har man valgt at renovere et stort renseanlæg et år tidligere end planlagt.

“Vi skal reducere overløbene for at beskytte Øresund og sikre badevandskvaliteten. Derfor har bestyrelsen drøftet tiltag, der løfter indsatsen her og nu, og som også har det lange perspektiv med. For med klimaforandringerne og udbygningsplanerne i kommunen kommer der yderligere pres på vores kloaknet,” siger Jens Bertram, bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør, til DANSKVAND. Han peger på separatkloakering som en væsentlig metode til at opnå færre overløb.

Klimatilpasning kan føre til konkurs

Der er dog et problem i forhold til at investere i løsninger, der skal bremse og håndtere vandet fra skybrud, så både oversvømmelser og overløb holdes på et minimum. Det drejer sig om det økonomiske. Nemlig at vandselskaberne skal effektivisere på nyanlagte klimaløsninger fra dag ét. I praksis betyder effektiviseringskravet, at selskaberne ikke får dækket deres omkostninger i forbindelse med klimatilpasning. Det skal laves om, mener DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen.

”DANVA tager nu kampen om effektiviseringskrav og manglende omkostningsdækning i forbindelse med investeringer videre til forhandlinger om revisionen af vandsektorloven her i 2021,” skriver Carl-Emil Larsen i sin leder i magasinet.

I Køge Kommune er borgmester og næstformand i Socialdemokratiet, Marie Stærke, af samme opfattelse. Hun forklarer, at selskabet Klar Forsyning står over for investeringer for op mod 900 mio. kr. for at modvirke overløb. Men effektiviseringskravene får regnestykket til at se skidt ud.

”Det hænger ikke sammen. Vi styrer mod konkurs,” siger borgmesteren til DANSKVAND. Marie Stærke håber på en afskaffelse af det generelle effektviseringskrav.

”Jeg er sikker på, at forbrugerne hellere vil betale det samme som hidtil mod at få driftssikkerhed og bidrage til klimatilpasning frem for at spare en smule,” siger hun.

Politikerne begynder at indse problemet

Det tyder dog efterhånden på, at vandselskaberne og kommunerne har fået politikerne på Christiansborg til at se, at der er behov for en mere tidssvarende regulering af sektoren.

”Jeg oplever nu en begyndende forståelse hos landspolitikerne for, hvordan kravet og vilkårene er et problem ude i hverdagen i kommunerne,” siger Marie Stærke, som siden november har været næstformand i Socialdemokratiet, altså i regeringspartiet.

Hun nævner positive signaler fra miljøminister Lea Wermelin og en god kontakt til klima- og forsyningsminister Dan Jørgensen. Hun glæder sig også over, at grønne initiativer såsom klimatilpasning koordineres på tværs af ministerier.

Marie Stærke finder det oplagt, at effektiviseringskravet tages op til fornyet overvejelse, når vandsektorloven ifølge den politiske aftale skal evalueres senere i år - det er efter fem års forløb. Hun forventer, at låneadgangen og hele strukturen vedrørende låneadgang ligeledes bliver genstand for drøftelser.

”Jeg er sikker på, at der kommer til at ske noget på dette område. At lave om vil være det eneste fornuftige set i et samfundsøkonomisk perspektiv,” siger Marie Stærke til DANSKVAND.

Læs mere her: https://www.e-pages.dk/danva/243/