Nye indsatser skal gøre det lettere at søge om byggetilladelse

1204 ansøgninger om tilladelser til byggeri blev sidste år sendt til Guldborgsund Kommune. Sagerne sendes gennem den landsdækkende byggeansøgningsportal ”Byg & Miljø”.
Når ansøgningerne lander hos kommunen mangler der i rigtigt mange tilfælde oplysninger eller bilag, så sagerne skal en tur forbi ansøger igen før en byggesagsbehandler kan give en byggetilladelse.
De sager har kommunen fra årsskiftet sat særligt ind for at få bragt ned.
- Der er rigtigt mange detaljer og bilag, der skal holdes styr på, når man indsender en byggeansøgning. Samtidig er ”Byg & Miljø” nok mere henvendt til de professionelle, så det er svært. Derfor styrker vi nu vores indsats, så vi i endnu højere grad hjælper borgerne igennem ansøgningsprocessen. Det vil ikke bare være en fordel for borgeren men også vores byggesagsbehandlere, der dermed hurtigere kan komme igennem sagen og få sendt en godkendelse retur. Dermed er vores forventning også, at vi kan få nedbragt den samlede sagsbehandlingstid, siger formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen.
Indsatsen for at nedbringe de mangelfulde byggeansøgninger er delt i flere tiltag:
Der er netop ansat en ny koordinator i byggesagsafdelingen, som populært sagt skal fungere som brobygger mellem på den ene side de mange regler og detaljerede ansøgningsskemaer og på den anden side borgerne, der måske en enkelt gang i livet, skal udfylde en korrekt byggeansøgning.
- Alle vores byggesagsbehandlere har stort fokus på vejledning og at hjælpe ansøgerne i mål med deres ansøgninger. Men vores nye byggesagskoordinator kommer til at adskille sig ved, at få sagerne til tidlig screening inden de lander hos byggesagsbehandlerne. Så skulle der mangle et bilag på en sag eller en afkrydsning, så vil det blive opdaget tidligere, og så bliver ansøgeren kontaktet og hjulpet det sidste stykke i forhold til at få de sidste detaljer på plads, forklarer leder i TM Myndighed Casper Henriksen.
Byggesagskoordinatoren, der er ansat, hedder Kirstine Fonager Møller. Hun kommer også til at have fokus på hele processen, der ligger før at en ansøgning bliver sendt af sted.
- Vi kan se på sagerne, at det er mange af de samme ting, som ansøgerne er usikre på og derfor tit får udfyldt forkert. Derfor styrker vi også vores vejledningsmateriale, så vi får oversat det til tider svære byggesprog, så det bliver lettere for alle at få sendt en korrekt ansøgning fra starten, siger Kirstine Fonager Møller.
Ud over de tiltag som skal gøre det lettere at udfylde korrekte ansøgninger, så fjerner kommunen også et helt trin i byggeprocessen. Nemlig den del der handler om opkrævning af gebyr.
- Gebyret er først og fremmest fjernet for at styrke rammevilkårene for vores virksomheder og fremme kommunens erhvervsvenlighed. Men det fjener også et trin fra byggeprocessen for borgerne, så måske vil endnu flere nu gå i gang med deres byggeprojekter, siger udvalgsformand Peter Bring-Larsen.
Sidste år kostede det 1000 kroner at få behandlet an byggeansøgning.
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Leder TM Myndighed Casper Henriksen, telefon 25 18 18 91
Udvalgsformand Peter Bring-Larsen, telefon 25 18 00 02
Kommunikationskonsulent Stine Melissa Jensen, telefon 25 18 04 90
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Udvalg vedtager navneændring: Fra plejecenter til plejehjem26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Navneændring på ældreområdet betyder, at plejehjem erstatter plejecenter. Ældre og Omsorgsudvalget har besluttet, at der er behov for en navneændring, der har fokus på hjemlighed.
Slagterigrunden bliver en grøn indgang til havnen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det tidligere slagteri på den sydlige del af havnen i Nykøbing Falster er nu revet ned. Enkelte mindre bygningsdele er bevaret, og får nyt liv som orangeri og cykelparkering. Hele området omdannes til en grøn og indbydende indgang til hele havneområdet.
Sakskøbing får nyt liv gennem fem nye byprojekter25.6.2025 10:42:47 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune er nu klar med en investering på over 4,4 millioner kroner i fem konkrete projekter, der skal gøre Sakskøbing grønnere, mere indbydende og trygt. Alt sammen baseret på borgernes egne ønsker og idéer. Projekterne sker som en del af kommunens områdefornyelse Sakskøbing Byrum.
Samarbejde baner vejen for rekruttering af fremtidens tagdækkere24.6.2025 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Primatag og Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune skal få flere ledige i gang med en karriere som tagdækker. Gennem virksomhedens eget kursusforløb, Prima Akademiet, får de ledige mulighed for at snuse til faget og tage de første skridt mod fast beskæftigelse. 8 af de 14 deltagere på det første hold er kommet i job hos Primatag.
83 millioner til stort naturprojekt ved Hejrede Sø23.6.2025 13:12:01 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har netop modtaget statslig støtte til et cirka 465 hektar stort naturgenopretningsprojekt. I samarbejde med lodsejere og Hejrede-Godssø Pumpelag har man igennem de sidste fem år samarbejdet om at finde muligheder for etablering af et projekt i dele af pumpelagets område. Det er resultatet af dette arbejde, at der nu er opnået finansiering til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum