Billund Kommune hjælper Styrelsen for Patientsikkerhed med at bremse smittekæderne
2.2.2021 17:02:02 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Smitten af COVID-19 skal bremses endnu mere effektivt i Billund Kommune.
Det er formålet med den aftale, som Styrelsen for Patientsikkerhed og Billund Kommune har indgået.
Aftalen indebærer, at Billund Kommune fra denne uge bliver en aktiv del af smitteopsporingen i lokalområdet. Det er en ny mulighed og et ønske fra Styrelsen for Patientsikkerhed om støtte til smitteopsporingen, som Billund Kommune har valgt at bakke op om.
Andet led i kæden
Konkret betyder aftalen, at Billund Kommune bliver andet led i kæden og vil modtage kontaktinfo (navn, adresse og telefonnummer) på de smittede borgere, som styrelsen ikke lykkes at komme i kontakt med.
Her vil sundhedspersonalet i Billund Kommune så forsøge at komme i kontakt med den smittede borger gennem telefonisk kontakt eller ved at køre ud og ringe på døren.
Opnås der kontakt til borgeren, er sundhedspersonalet behjælpelig med gode råd og information om isolationsmuligheder. Samtidig vil personalet forsøge at klarlægge den formodede smittekilde og nære kontakter, som også skal orienteres om isolation og testmuligheder.
”Smittetrykket i Billund Kommune er p.t. på et meget lavt niveau. Vi ved, at det er afgørende at få kontakt med smittede borgere så hurtigt som muligt i forhold til at bryde smittekæderne, og da vi gerne vil medvirke til at bevare smittetrykket lavt, har vi derfor valgt at hjælpe Styrelsen for Patientsikkerhed med smitteopsporingen,” siger Lene Bruun, leder af HR og Sundhedsstaben i Billund Kommune.
Fakta om aftalen:
Regeringen og KL indgik i januar en aftale om, at kommunerne kan få adgang til oplysninger om, hvem der er smittet i kommunerne, så kommunerne kan bistå Styrelsen for Patientsikkerhed med rådgivning til borgere om isolationsmuligheder samt opsporing af nære kontakter.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Kordag 2026: 4. klasser synger med Odense Jazz Orchestra i Billund Idrætscenter15.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år samles alle elever fra fjerde klasse i Billund Kommune til Kordag - en dag, hvor eleverne både får en musisk oplevelse - og en samlende følelse af fællesskab gennem sang. I år optræder børnene sammen med det professionelle bigband Odense Jazz Orchestra – og med deltagelse af LEGOLAND Billund Garden.
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
