Coloplast A/S
Q1 2020/21
Regnskabsmeddelelse, 1. kvartal 2020/21
(1. oktober 2020 – 31. december 2020)
Coloplast leverer en god start på året; forventningerne til 2020/21 fastholdes
- Coloplast leverede en organisk vækst på 5% i årets første kvartal. Den rapporterede omsætning målt i danske kroner steg 1% til 4.738 mio. kr. Udviklingen i valutakurser fik omsætningen til at falde 4% som følge af en betydelig forringelse af værdien af den amerikanske dollar, det britiske pund og flere valutaer i Øvrige markeder, især den argentinske peso og den brasilianske real.
- Den organiske vækst fordelt på forretningsområder for første kvartal var: 6% i Stomi, 6% i Kontinens, 5% i Urologi og 1% i Hud- & Sårpleje.
- Den kroniske forretning leverede et tilfredsstillende første kvartal, der primært var drevet af solid vækst i Øvrige markeder og USA. Væksten i Europa er fortsat negativt påvirket af COVID-19-udbruddet som følge af lavere tilgang af nye patienter, især i den kroniske forretning i Storbritannien.
- Urologi-forretningen leverede en organisk vækst på 5%, der var drevet af mandesegmentet i USA, som igen voksede, i takt med at de planlagte operationer blev genoptaget i løbet af første kvartal.
- Hud- og sårpleje-forretningen leverede en organisk vækst på 1% i første kvartal. Sårpleje-forretningen leverede isoleret set 5% organisk vækst, som var drevet af Europa og fornyet vækst i Kina. Den nyligt lancerede Biatain® Fiber-portefølje bidrog positivt til væksten, primært i Frankrig og Tyskland. Hudplejeforretningen og kontraktproduktionen bidrog med negativ vækst som følge af lavere efterspørgsel på grund af COVID-19.
- Solidt momentum i Øvrige markeder med 16% organisk vækst i første kvartal, drevet af Stomi og solid vækst i Kina og Latinamerika samt timingen af udbudsleverancer i Rusland.
- Driftsresultatet for kvartalet steg 4% til 1.536 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 32% mod 31% sidste år. Udviklingen afspejler en solid omkostningskontrol under COVID-19-udbruddet, men også fortsatte investeringer i vækstmuligheder og innovation.
- Afkastet af den investerede kapital efter skat før særlige poster var 44% i første kvartal mod 47% i samme periode året før, hvilket primært skyldtes opkøbet af Nine Continents Medical i november 2020.
- Under pandemien er vores førsteprioritet fortsat medarbejdernes helbred og sikkerhed samt den fortsatte servicering af kunderne.
- Vi forventer at lancere et nyt aktietilbagekøbsprogram i løbet af 2. kvartal 2020/21 for i alt 500 mio. kr., som skal gennemføres inden udgangen af regnskabsåret 2020/21.
Finansielle forventninger for 2020/21 fastholdes
- Vi forventer fortsat en organisk omsætningsvækst på 7-8% i faste valutakurser. Den rapporterede vækst i danske kroner forventes at blive 4-5%.
- Vi forventer fortsat en rapporteret overskudsgrad i danske kroner på 31-32%. Forventningerne til overskudsgraden afspejler nye samlede investeringer på op til 2% af omsætningen i innovation og salgs- og markedsføringstiltag samt fortsat forsvarlig omkostningsstyring.
- Anlægsinvesteringer forventes stadig at udgøre ca. 1,1 mia. kr. Den effektive skatteprocent forventes stadig at blive ca. 23.
Telekonference
Afholdes den 2. februar 2021 kl. 15.00 dansk tid og forventes at vare ca. en time.
Hvis du ønsker at deltage aktivt i Q&A-delen, skal du ringe på tlf. 3544 5577 (+44 3333 000 804 eller +1 631 913 1422). PIN-koden for deltagere er 91604730#.
Tilgå telekonferencen direkte her: https://getvisualtv.net/stream/?coloplast-x5anj9jpn2
For yderligere information, kontakt venligst
Investorer og analytikere
Anders Lonning-Skovgaard
Executive Vice President, CFO
Tlf. 4911 1111
Ellen Bjurgert
Vice President, Investor Relations
Tlf. 4911 1800 / 4911 3376
Email: dkebj@coloplast.com
Presse og medier
Peter Mønster
Sr. Media Relations Manager
Tlf. 4911 2623
Email: dkpete@coloplast.com
Adresse
Coloplast A/S
Holtedam 1
3050 Humlebæk
Danmark
CVR nr. 69749917
Hjemmeside
www.coloplast.com
Denne meddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.
Coloplast udvikler, producerer og markedsfører produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med meget personlige og private lidelser. Vi arbejder tæt sammen med brugerne af vores produkter for at udvikle nye produkter, der løser deres særlige behov. Vi kalder det intim sundhedspleje. Coloplast hare fire forretningsområder: Stomi, Kontinens, Hud- og Sårpleje og Urologi. Vi er et globalt selskabet med omkring 12.500 ansatte
Coloplast-logoet er et registreret varemærke tilhørende Coloplast A/S. © 2021-02.
Alle rettigheder forbeholdes Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark.
Vedhæftet fil
For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.For at se dette indhold fra ml-eu.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Information om Globenewswire
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Jiangxi Provincial Department of Culture and Tourism14.5.2025 07:34:42 CEST | Press release
"Tea for Harmony - Yaji Cultural Salon" and "Jiangxi Day" Promotion Event Held in Morocco
FLSmidth A/S14.5.2025 07:28:26 CEST | Press release
FLSmidth raises its full-year 2025 financial guidance
ABN AMRO14.5.2025 07:14:01 CEST | Press release
ABN AMRO Bank posts net profit of EUR 619 million in Q1 2025
Genespire14.5.2025 07:00:00 CEST | Press release
Preclinical insights into dosing for first-in-human in vivo liver-directed gene therapy for MMA delivered in an oral presentation at the ASGCT Annual Meeting
Marimekko Corporation14.5.2025 07:00:00 CEST | Press release
INTERIM REPORT OF MARIMEKKO CORPORATION, 1 January–31 March 2025: Marimekko’s net sales in the first quarter grew and operating profit was at a good level
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum