Erhvervsuddannelser: Flere vil være faglærte

I sidste uge startede en ny årgang eud-elever op på NEXT Uddannelse Københavns mange erhvervsuddannelser i Storkøbenhavn, og især inden for skolens bygge- og anlægsuddannelser er tilgangen i år stor.
NEXT har her haft en stigning på hele 17% i forhold til sidste års januar-optag, og samlet set er 569 elever startet på en bygge- og anlægsuddannelse. Hvis man ser på alle NEXTs erhvervsuddannelser samlet, er der i alt startet 1283 elever, hvilket er en stigning på 6%.
Fremgang på stenfagene
Specielt på stenfagsuddannelser som murer, brolægger og struktør har optaget været markant bedre end sidste år, og det glæder adm. direktør på NEXT Ole Heinager.
- De seneste år har især træfagene som tømrer og snedker appelleret til de uddannelsessøgende. Det er rigtig positivt, at flere nu også har fået øjnene op for glæden ved at arbejde og skabe noget med sten, hvor der, ligesom inden for træfagene, er virkelig gode job- og karrieremuligheder. Det kan være med til at sikre, at bygge- og anlægsvirksomhederne også om fem år kan få fat i den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger.
Måske corona-effekt
Fremgangen er blandt andet et resultat af, at NEXT har intensiveret det opsøgende arbejde over for mulige elever. Men corona-situationen har sandsynligvis også spillet ind, da det typisk er de 18-30 årige, der søger ind på erhvervsuddannelserne i januar, siger Ole Heinager:
-Mange ufaglærte og selvstændige har mistet deres arbejde i løbet af det seneste år, og måske kommer en stor del af de ufaglærte jobs aldrig tilbage. Det er trist, men set i det lys, kan vi trods alt glæde os over dem, som nu får en uddannelse, de kan bruge og bygge på resten af livet. Det bliver i høj grad også de faglærte, som skal være med til at bygge samfundet op igen de kommende år oven på corona-krisen. Så jeg krydser fingre for, at den positive tendens holder frem mod eud-optaget i august, hvor det især er de helt unge elever fra grundskolen, der søger ind, slutter Ole Heinager.
Fakta
NEXT Uddannelse København udbyder erhvervsuddannelser i hele Storkøbenhavn. Ud over uddannelserne rettet mod bygge- og anlægsbranchen har skolen også uddannelser inden for industri, business, skønhed og sundhed samt medie og design. Derudover har NEXT seks erhvervsgymnasier og udbyder alle fire gymnasieuddannelsersamt eux og 10. klasser.
Optag på bygge- og anlægsuddannelserne
Brolægger/Stuktør: 37, +118%
Boligmontering: 28, +22%
Bygningssnedker: 81, +25%
Ejendomsservicetekniker: 40, +100%
Eux – bygningssnedker: 11, -39%
Eux – møbelsnedker og orgelbygger: 6, +20%
Eux – tømrer: 51, +2%
Murer: 86 elever, +54%
Møbelsnedker og orgelbygger: 25, +25%
Sikkerhedsvagt: 37, +7%
Tømrer: 172, -5%
I alt: 569, +17%
Billeder






Information om NEXT Uddannelse København
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Cubo Arkitekter vinder konkurrencen om et nyt praksisakademi på Nørrebro i København20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udover Cubo Arkitekter deltog tre teams i arkitektkonkurrencen. Det vindende team består af Cubo Arkitekter, Nordic Office of Architecture, Dominia og DETBLÅ. ”I bedømmelsen er der lagt vægt på vinderforslagets gennemarbejdede, robuste og funktionelle kvalitet, der både understøtter teoretisk fordybelse, eksperimenter, arbejdet i værksteder og ikke mindst rammerne for elevfællesskabet. Oveni kommer hensynet til bæredygtighed, og at praksisakademiet kommer til at åbne campus mod byen med en moderne fortolkning af industribygninger,” oplyser NEXTs direktør Ole Heinager på vegne af bedømmelsesudvalget. Praksisakademiet bliver et samlingspunkt for unge på NEXTs gymnasie- og erhvervsuddannelser på Campus Nørrebro. A.P. Møller Fonden har doneret 125 millioner kroner til projektet, der har et samlet budget på 250 millioner kroner. I forbindelse med offentliggørelsen af donationen sagde Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden: ”Dansk erhvervsliv har brug for dygtige, fagligt
82 af hovedstadens dygtigste håndværkersvende hyldes med medaljer og kongeligt håndtryk7.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En mere end 150 år gammel tradition med fejring af håndværket: Tirsdag modtager 82 af hovedstadens dygtigste håndværkere Håndværkerforeningens medalje og legater for over 1,3 mio. kroner. H.M. Kongen lykønsker de udlærte håndværkere med håndtryk.
NEXT Uddannelse København åbner campus i Skovlunde19.3.2025 11:12:24 CET | Pressemeddelelse
Fra næste skoleår åbner NEXT dørene til nyt campus i Skovlunde, Ballerup Kommune. Den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution har i forvejen et godt samarbejde med kommunen om Ballerup Business Campus og glæder sig til at kunne udbyde flere ungdomsuddannelser i Ballerup efter sommerferien.
Flere unge har søgt ind på htx-uddannelsen i Region Hovedstaden10.3.2025 15:07:06 CET | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København, TEC og U/NORD melder om en samlet htx-fremgang på syv procent sammenlignet med 2024. Htx bør bevares som en selvstændig gymnasieuddannelse, mener de tre skoledirektører.
Procesoperatøruddannelsen har vokseværk5.2.2025 12:28:19 CET | Pressemeddelelse
Den stigende vækst i pharmabranchen smitter af på erhvervsuddannelserne, og den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København oplever en stigende interesse for uddannelsen som procesoperatør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum