RAH Fiberbredbånd byder velkommen til Stofa og Boxer på fibernettet
2.2.2021 06:30:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse

I november 2020 indgik RAH Fiberbredbånd et samarbejde med den uafhængige brancheplatform OpenNet om at åbne fibernettet. Nu er den første aftale indgået, og ifølge Jacob Møller, bestyrelsesformand i RAH Fiberbredbånd, lå valget af samarbejdspartner lige til højrebenet:
- Norlys er via deres medejerskab af RAH Fiberbredbånd allerede en del af familien, og Norlys har varetaget kontakten med vores kunder i RAH-området, siden vi begyndte udrulningen i 2016. Fra den 1. februar overtager Norlys vores fiberkunder, og derfor giver det også rigtig god mening, at de som de første får muligheden for at tilbyde deres produkter til alle med mulighed for fibernet i RAH’s forsyningsområde, fortæller Jacob Møller.
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern og ejer blandt andet Stofa og Boxer. Med den nye aftale udvider Norlys og RAH Fiberbredbånd det eksisterende samarbejde, og det skal i sidste ende komme kunderne til gavn, fortæller adm. direktør i Norlys Digital, Sune Nabe Frederiksen:
- Vi har netop taget imod 11.000 tidligere RAH Fiberbredbåndskunder og budt dem velkommen til Stofa. Med denne aftale får de resterende 11.000 husstande, som endnu ikke har valgt fiber, samme mulighed og senere på året vil Boxer også være en af varerne på hylderne. Jeg håber, at det kan få endnu flere vestjyder til at vælge det fremtidssikrede fibernet, fortæller Sune Nabe Frederiksen.
Flere valgmuligheder på vej
For RAH Fiberbredbånd er aftalen med Norlys blot første skridt på rejsen mod et åbent fibernet med flere udbydere. Allerede i løbet af andet halvår af 2021 forventer RAH Fiberbredbånd at kunne præsentere aftaler med flere internet- og tv-udbydere.
- Vores aftale med OpenNet om åbningen af fibernettet betyder, at vi har mulighed for at indgå samarbejde med alle de udbydere, som OpenNet har i folden. Vi ser gerne, at kunderne frit kan vælge mellem den udbyder, de ønsker, så endnu flere får glæde af fibernettet i fremtiden, fortæller Jacob Møller.
OpenNet blev stiftet i 2018 med et erklæret mål om at skabe en fælles platform til fiberselskabernes åbning af nettene.
- I OpenNet er vi stolte af at være med til at understøtte åbningen af de danske fibernet. Vi har udviklet en platform, der gør det muligt for alle samarbejdspartnere at indgå aftaler med hinanden gennem vores standardiserede aftale-setup, så endnu flere danskere kan få glæde af de fremtidssikrede fibernet, siger direktør for OpenNet, Henrik Møller Nielsen.
Om RAH Fiberbredbånd
RAH Fiberbredbånd er baseret på et samarbejde mellem det lokale energiselskab RAH, fiberselskabet Thy-Mors Fibernet samt Norlys med det formål at levere fiberbredbånd til de områder af Vestjylland, hvor interessen er høj nok. RAH Fiberbredbånd har allerede udrullet fibernet til 22.000 husstande og er i fuld gang med at etablere til flere tusinde nye adresser i det vestjyske.
Om Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er virksomheden Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.
Om OpenNet
OpenNet blev stiftet i 2018 af energi- og telekoncernen Norlys med henblik på at etablere en fælles uafhængig indgang til fiberselskabernes åbning af nettene. OpenNet har som mål at samle branchen i en fælles løsning og har allerede formidlet aftaler med fibernettene hos Onefiber by Globalconnect, Verdo, Nord Energi, Thy-Mors Energi, RAH og Norlys, samt med tjenesteudbydere som Altibox, Telenor, TDC/YouSee, Hiper, Boxer, Stofa, Fibia, Bolig·Net, Kviknet og Fastspeed.
Kontaktinformationer:
Sune Nabe Frederiksen, adm. direktør i Norlys Digital, tlf. 24 37 00 55
Jacob Møller, bestyrelsesformand i RAH Fiberbredbånd tlf. 2938 3066
Henrik Møller Nielsen, direktør for OpenNet A/S: tlf. 9115 1515
Kontakter
Josefine Kofoed ChristiansenPublic Affairs- og pressechef
Tlf:+45 41329535joschr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen på sit højeste for marts siden energikrisen31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i marts var på det højeste niveau for en marts-måned siden energikrisen. Det dækker dog også over markante udsving i løbet af døgnet, og derfor har eksempelvis elbilister for alvor noget at vinde, hvis de tænker over hvornår på dagen, at elbilen lades.
Nu åbner Norlys en ladestation til ellastbiler ved Aarup30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys vil være med til at skubbe på den grønne omstilling af transportsektoren og åbner derfor endnu en ladestation til ellastbiler og elbusser. Her vil otte ellastbiler på sigt kunne lade samtidig.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 20 mio. kr.30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 20 mio. kroner til 303 forskellige projekter og initiativer.
Ny aftale giver Greenbow-kunder rabat på Norlys’ ladenetværk27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover kan Greenbows kunder lade deres elbil på Norlys’ offentlige ladestandere med rabat. Aftalen er et vigtigt skridt mod et mere åbent og sammenhængende ladenet i Danmark.
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

