Ny lokalaftale om lærernes arbejdstid er klar fra næste skoleår
Esbjerg Kommune og Esbjerg Lærerforening har sammen tegnet linjerne til en ny lokalaftale for lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid, og underskriften er nu sat af begge parter. Den nye lokalaftale bygger videre på de gode takter i den nationale aftale mellem KL og Lærernes Centralorganisation og supplerer med de hensyn og temaer, som er vigtige lokalt. Det gælder særligt velfærdsaftalen, som i de næste tre skoleår sætter Esbjerg Kommunes skoler fri til at skabe en ny udvikling og en endnu bedre folkeskole.
”Lokalaftalen er blevet til i et forløb, hvor tillid og forståelse for hinanden har været i højsædet. Den gode tilgang til dialogen kan nu forplante sig ud i det virkelige liv på skolerne og danne rammen om lærernes virke for elevernes læring og trivsel. Jeg vil gerne anerkende det positive forløb og samarbejdet med Esbjerg Lærerforening og den nye formand, Maja Gundermann Østergaard. Det tegner godt for fremtiden”, siger Jørn Henriksen, direktør for Børn & Kultur.
Lærernes faglighed og dømmekraft
Konkret fastlægger lokalaftalen fx antallet af arbejdstimer på et skoleår og fordelingen mellem undervisning og forberedelse. Aftalen beskriver også, hvornår på dagen arbejdstiden primært skal ligge, og den er et redskab til at sikre en jævn fordeling af opgaverne hen over skoleåret.
”Vi ser den samlede aftale som et endeligt punktum for reguleringen af lærernes arbejdstid ved lov, og den giver den enkelte lærer større gennemskuelighed og retfærdighed. Det skaber et bedre arbejdsmiljø og dermed bedre undervisning. Vi tror på, at vi bedst laver skole sammen, og derfor er vi glade for at have oplevet en høj grad af tillid og dialog i et forløb, hvor vi har bøjet os ind mod hinanden. Aftalen sætter fokus på lærernes faglighed og dømmekraft, som bliver afgørende i den frie folkeskole”, siger Maja Gundermann Østergaard, formand for Esbjerg Lærerforening.
Står stærkt sammen
I Esbjerg Kommune er der også fra politisk side glæde over, at arbejdstidstidsaftalen er faldet på plads.
”Det giver ro og tryghed, når vi er enige, og samarbejdet bygger på en positiv dialog. Det har vi brug for i folkeskolen, som er en grundsten i den kommunale velfærd. Det gælder ikke mindst i de kommende tre skoleår, hvor vi går ind i et ambitiøst og spændende projekt med at udvikle fremtidens folkeskole. Her er det selvfølgelig en stor fordel, at vi står stærkt sammen”, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.
Den indstilling er formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen, helt på linje med.
”Med lokalaftalen er et vigtigt fundament på plads, og der er lagt en bund af tillid og fælles forståelse, som skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere kan bygge videre på i praksis. Nu sætter vi kursen ind i skolernes nye frihed, og her er der netop brug for overskud og energi, så alle gode kræfter bliver kanaliseret ind i spændende tanker, gode ideer, konstruktive samarbejder og nye initiativer. Det arbejde bakker lokalaftalen op om”, siger Diana Mose Olsen.
Kontakter
Jørn Henriksen, direktør, Børn & Kultur, tlf. 27 24 11 24, johe@esbjerg.dk
Maja Gundermann Østergaard, formand, Esbjerg Lærerforening, tlf. 26 25 85 10, magu@dlf.org
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, tlf. 27 24 18 00, jesra@esbjerg.dk
Diana Mose Olsen, formand, Børn & Familieudvalget, tlf. 29 43 29 26, diol@esbjerg.dk
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Julegaver på vej til beboere på plejehjem11.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem kan igen i år glæde sig til en dejlig julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
Vestdanmark i spil som ny datacenterregion: Microsoft ser mod Varde og Esbjerg11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre datacentre i to kommuner og en historisk milliardinvestering. Microsoft planlægger sin hidtil største investering i Danmark i Varde og Esbjerg Kommuner.
Esbjerg Kommune styrker naturfagene i folkeskolen med nyt partnerskab8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan naturfagene gøres mere levende for skoleeleverne? Det bliver Esbjerg Kommunes folkeskoler snart klogere på i kraft af et nyt partnerskab med LIFE Fonden, der byder ind med nye måder at arbejde praktisk med naturfag tæt på virkeligheden.
26 foreninger i Esbjerg Kommune kan se frem til tilskud på i alt godt 1,3 mio. kroner i 20264.12.2025 14:07:07 CET | Pressemeddelelse
1.362.100 kr. bliver i 2026 uddelt fra Esbjerg Kommunes fritidskulturelle pulje til gavn for 26 foreninger i hele kommunen. Kultur & Fritidsudvalget har fordelt næste års tilskud efter nye principper, som især prioriterer børn- og ungeforeninger og rammer omkring aktiviteter.
Esbjerg gør rent bord: Rekordfald i affald3.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Årets analyse fra Hold Danmark Rent viser en markant udvikling. Affaldsmængderne i Esbjerg er faldet i et omfang, der skiller kommunen ud fra resten af landets største byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
