Nye rammer for Fredensborg Bibliotek giver liv i gaden

Fremtidens bibliotek har en mangfoldighed af funktioner: et fristed, et mødested, et kulturhus og et sted, hvor borgerne udnytter de mange digitale muligheder sammen med andre. Visionen om at udvikle biblioteket i Fredensborg til fremtidens behov og udnytte potentialerne kommer til udtryk i budgetforliget, hvor byrådet afsatte 42 mio. kr. til formålet. Kommunen har nu købt ejendommen af KFI Erhvervsdrivende Fond og dermed kan visionerne få liv.
”Købet er et vigtigt skridt for den fremtidige udvikling af Fredensborg som en by fyldt med liv og aktiviteter. Vi har med denne ejendom en fantastisk mulighed for at indrette et moderne bibliotek, som med tiden rummer langt flere funktioner og mødesteder, end dem vi kender i dag. Vi kan eksempelvis åbne ejendommen for en masse nye foreningsaktiviteter, så vi får et nyt attraktivt mødested midt i byen. En lægepraksis er afgjort også en mulighed”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen og tilføjer, at den nye anvendelse af ejendommen spiller perfekt sammen med kommunens store investeringer i Den Grønne Slotsby og forskønnelsen af området foran slottet og Jernbanegade, hvormed den centrale del af byen samlet set får et stort løft.
Ulla Hardy-Hansen, formand for Kulturudvalget, ser også store perspektiver i flytningen:
”Et blomstrende og mangfoldigt kulturliv spiller en meget stor rolle for det liv og de aktiviteter, som vi ønsker for Fredensborg. Og biblioteket er netop et vigtigt arnested for både kultur- og foreningslivet i byen – og det tror jeg kun bliver endnu stærkere, når lokalerne og de mange brugere bliver en integreret del af Jernbanegade. Jeg ser derfor også frem til, at der nu går en god proces i gang med alle interessenter om dels det fremtidige bibliotek og dels hvordan vi bedst muligt udnytter alle ejendommens lokaler”.
Med det seneste budgetforlig er der afsat i alt 42 mio. kr. til køb af ejendommen samt indretning af biblioteket i stuetagen i Jernbanegade 3. Herudover er der afsat 10 mio. kr. i 2021 og 20 mio. kr. i 2022 til etablering af et sundhedshus, en lægeklinik eller andre byudviklingsaktiviteter i Fredensborg By.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Ulla Hardy-Hansen (C), tlf. 50 83 63 49
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
Ny kampagne fra Ungeudvalget skal fremme sund brug af sociale medier16.5.2025 15:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Ungeudvalget sætter nu fokus på usund brug af mobiltelefoner og sociale medier hos de unge. Det sker med udvalgets egen, nye kampagne Kig op!
Unge fra Fredensborg Kommune kan få musikalske oplevelser for livet til musikfestival i Finland7.5.2025 08:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer får unge fra Fredensborg Kommune chancen for at opleve musik, fællesskab og kulturudveksling i særklasse
Nye kunstgræsbaner på vej til Karsemosegård og Fredensborg6.5.2025 08:56:39 CEST | Pressemeddelelse
Fritids- og Idrætsudvalget har valgt at bruge en ny type gummigranulat til renovering af banerne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum